kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

6.5.07

Susling i safternes vold

Når "man" holder middage, får "man" værtindegaver. På samme måde som "man" giver værtindegaver, når "man" bliver inviteret ud. My Guy kalder det mit teutoniske gen, for har jeg ikke noget med, så får jeg koldsved.....Må bare have et eller andet i hænderne, som jeg kan overrække.........om ikke andet så i det mindste en stor pose vingummibamser fra den nærmeste tank......Min gamle moster er endnu værre: Ud fra dybet af sine tasker fremdrager hun den ene elastik-papir-plastik-pose-indpakkede ting efter den anden. "Bare en lille ting, jeg faldt over," siger hun. "Øj, tak," siger vi - hendes familie - mens vi prøver at få pakket alle de her små spøjse plastikdibedutter, spænder, billedrammer, dåser med te, slikposer, blomsterbuketter, kattefigurer, krus med vores navne, nøgleringe, cremer ud.....Jeg ved, at det er, fordi hun elsker os. Hun tænker på os.......og jeg tager det i den ånd......Omsorgsånden....på den glade givermåde.....


Nu er det så så heldigt, at jeg holdt en lille middag i går for nogle venner, som jeg holder meget af. My Guy var til "simplicity". Helt fint med mig...Jeg fik stress allerede fra morgenstunden, fordi jeg var kommet til at invitere...og det kunne jeg pludselig ikke overskue. Heldigvis blev Simplicity-konceptet ret vellykket: Kold Argurkesuppe med mandler (forretten), friske kyllinger proppet med små grønne, stenfrie druer, supergodt brød, hvidvin (hovedretten), grillede ananas med vanilieis og hindbærsorbet (desserten) og kaffe/te, cognac og chokolader. Enkelt og godt og så er det nu, jeg kommer til værtindegaven...........fordi jeg fik en æske med Peter Beyer-chokolader. Dem tog jeg pænt imod....også selv om jeg ikke er den, der er til søde sager.......vi bød rundt og vi spiste og vi nød og vi snakkede og vi drak...ja undskyld....det gjorde vi altså.......men så klart på nydemåden.....bare lige sådan et enkelt glas god cognac......og til kaffen, ikk' ...........

I dag skulle jeg så lige have mig et enkelt stykke af det her Peter Beyer-værk. Propper det i munden og bøjer mig så over My Guy, der ligger og morfarer den på sofaen.......Jeg havde så lige glemt, at Peter Beyer-værket driver mundvand, så midt i min tale-kyssekaskade, så savler jeg ham lige ned i hovedet.........."Han kan tage det, kan han", tænker jeg i min usexede desperation. Det kunne han så ikke lige.......Men bare rolig! Det var jo kvalitetssavl og han ligger stadig på sofaen og snorker...........Og jeg har altså stadig noget mundvand.....Fandme noget godt chokolade-værk......det der Peter Beier-halløj...!

Etiketter:

0 Comments:

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home