Susling med lukkede øjne
Træt. Jeg er simpelthen helt forrygende træt for tiden. Klarer jeg mig frem til kl. 22.00 på en almindelig hverdag, så er det godt gået.........Jeg prøver selvfølgelig på at redde den. Mens mit hoved langsomt synker ned mod mit bryst og mit synsfelt bliver underligt sløret, når jeg lige desperat at hviske:"Gider du at sætte noget vand over til en kop kaffe?" Nogle gange virker det. Så kan jeg holde den gående til 22.30. Andre gange når jeg ikke en gang at drikke den opkvikkende kop kaffe og synker i stedet bare ned i en dyb søvn på sofaen - en søvn som ingen kan vække mig af.
Når vi er ude, begynder jeg at gynge med hovedet ved 23-tiden og ca. 23.15 er jeg ude af stand til at føre en normal samtale.....sidder bare der og tænker på min dyne! Festligt, ikke sandt! Et rent festdyr, det er lige hvad jeg er.........
Og for at der ikke skal være nok ydmygelse, så kan jeg næsten heller ikke indoptage flere indtryk....verden kunne gå under og jeg ville ikke bemærke det.......Jeg prøver bare at få ryddet ud i de daglige bunker, holde nogenlunde styr på, hvor mine unger er, hvad de laver og om alt er ok.
Kan også blive helt hys, hvis jeg skal for meget i weekenden......alle dage og hele tiden skemabelagt.......Er seriøst begyndt at undersøge hvor og hvornår, der er officielle helligdage, så jeg bare kan tage mig en skraber og ellers sidde med hænderne i skøddet, mens jeg stirrer ud i luften i et totalt tyst rumt.........Det er så nok sådan ca. nu det ville være en god idé, at eskportere mig til det her østrigske hvilehjem fra omkring forrige århundredeskifte, hvor jeg bare skal ligge elegant i en drømmeseng godt hyldet ind i et blødt tæppe, mens kønne unge garderhusarer står parat til at følge et hvert af mine luner...........Suk..........ZZZZZZZZZZZZZZZZ
Etiketter: Træthed
2 Comments:
har lige skrevet en kommentar, hvorfor sker der ikke noget?
Nåååå nu forstår flinkonella bedre er jo ikke nørd.
Men som jeg skrev før: jeg vil med..........kølige drinks i tempereret klima,svale hænder der ryster puden, blid musik og behagelige stemmer.......zzzzz
Send en kommentar
<< Home