Susling knitrer væk i små bidder

Det er som om huden under mine øjne forvitrer. Som om den trækker sig sammen og bare blive mere og mere anspændt. Huden på mine hænder sprækker. Mit hår danser elektrisk boogie og mine lår krymper sig, mens acrylhuen lever sit eget kløede liv på mit hovede. Og jeg er træt! Som i udmattet. Som i jeg kunne sove og sove og sove. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har været så træt.

Jeg er ikke typen, der tager en mormor midt på dagen og jeg bryder mig ikke om, at mine unger skal stå op helt alene og klare alting selv. Vi står op sammen kl. 7.00, fordi vi er en familie, der skal have morgenmad, madpakker og farvelkys. Men hold da helt kæft, hvor er jeg træt. Og når jeg er ude, så fryser jeg. Termometret viser - 4,5, det blæser lodret og havnen er frosset til is. Det er koldt. Rigtig koldt.

Faktisk har jeg ikke tid til at være træt og frysende. Jeg har puttet flere jern i ilden, som jeg gerne vil holde vedlige. F.eks. skal jeg lave et kommunikationsstrategisk oplæg for en ngo'er. Det er da for spændende til at lade ligge. Jeg har også endelig fået hul på bylden mht. et projekt, jeg har båret rundt på i mange år. Det vil jeg ikke bare smide tilbage i glemmebunken igen. Og så skal jeg ind og se en fantastsik forestilling i aften, som jeg uventet har fået billetter til og jeg skal jo også lige sende begge mine unger på vinterferie. Jeg har ikke tiden til at være træt. Jeg gider ikke at være så træt.

Men igen i dag hørte jeg fuglene synge. De første spæde toner af forår, der er på vej. Det smider jeg lige ind på taknemmelighedskontoen.

Susling med lukkede øjne

Træt. Jeg er simpelthen helt forrygende træt for tiden. Klarer jeg mig frem til kl. 22.00 på en almindelig hverdag, så er det godt gået.........Jeg prøver selvfølgelig på at redde den. Mens mit hoved langsomt synker ned mod mit bryst og mit synsfelt bliver underligt sløret, når jeg lige desperat at hviske:"Gider du at sætte noget vand over til en kop kaffe?" Nogle gange virker det. Så kan jeg holde den gående til 22.30. Andre gange når jeg ikke en gang at drikke den opkvikkende kop kaffe og synker i stedet bare ned i en dyb søvn på sofaen - en søvn som ingen kan vække mig af.

Når vi er ude, begynder jeg at gynge med hovedet ved 23-tiden og ca. 23.15 er jeg ude af stand til at føre en normal samtale.....sidder bare der og tænker på min dyne! Festligt, ikke sandt! Et rent festdyr, det er lige hvad jeg er.........

Og for at der ikke skal være nok ydmygelse, så kan jeg næsten heller ikke indoptage flere indtryk....verden kunne gå under og jeg ville ikke bemærke det.......Jeg prøver bare at få ryddet ud i de daglige bunker, holde nogenlunde styr på, hvor mine unger er, hvad de laver og om alt er ok.

Kan også blive helt hys, hvis jeg skal for meget i weekenden......alle dage og hele tiden skemabelagt.......Er seriøst begyndt at undersøge hvor og hvornår, der er officielle helligdage, så jeg bare kan tage mig en skraber og ellers sidde med hænderne i skøddet, mens jeg stirrer ud i luften i et totalt tyst rumt.........Det er så nok sådan ca. nu det ville være en god idé, at eskportere mig til det her østrigske hvilehjem fra omkring forrige århundredeskifte, hvor jeg bare skal ligge elegant i en drømmeseng godt hyldet ind i et blødt tæppe, mens kønne unge garderhusarer står parat til at følge et hvert af mine luner...........Suk..........ZZZZZZZZZZZZZZZZ