Susling om 2006

Hej, ho.....må lige....må lige se tilbage på året der gik....altså ikke fordi jeg hører til den sentimentale type, men det slog mig lige......har sgu da egentlig lært noget i år. Noget stort synes jeg selv..........2006 var nemlig året hvor:

• Jeg lærte ikke at være bange. Jeg aner vitterlig ikke, hvor næste måneds indkomst kommer fra. Men på forunderlig vis, så materialiserer der sig hele tiden noget og måned efter måned har jeg skrevet og fået penge for det. Bare mig, min lille hvide æblebaby og min sensible mobil. For bare kort tid siden ville usikkerheden havde givet mig lumbago, pekuniære angstanfald og søvnløse nætter. Men ikke nu....nu tager jeg hver dag som den kommer og sjovt nok så er det gået. Jo mere happy go lucky jeg er blevet, desto bedre er det gået......Det synes jeg selv er stort. For jeg har smidt middelklasseangstens åg og tager hver dag som den kommer............Og Kontrollatoren .....jamen hun er væk........Man kan jo ikke være perfekt hele tiden. Man kan ikke kontrollere livet.......Og det går sgu nok.........Det synes jeg altså selv er stort........(også selv om jeg vitterlig helt ind til knoglerne trænger til de her nye fantastiske langskaftede lidt rå støvler..til kun 3000,- )
• Jeg lærte at møde mig selv på midten. Jeps. Jeg har på sin vis ramt hole in one......Der er dage, hvor jeg summer af lykke. Jeg ser pludselig på My Guy og synes han er så dejlig, så dejlig. Eller Lugtelakridsen kommer ind og står foran mig på næsten teenager-måden i sine skøre t-shirt med sit postpunkhår og sine lange ben. Jeg må bare række en hånd frem og stryge ham over håret. Og Skumfidusen.......smækker og lækker som en elverpige med langt guldhår og mørke viftende øjenvipper.......Der står hun og dufter og summer og er så dejlig og hvor er det morsomt, når de unge ekspedienter flirter med hende og hun lader som ingenting, for det gør smukke kvinder.........skulle smukke piger registrere hvert oplæg, ville de jo ikke kunne gå afsted for bare charmetrolle og erotiske oplæg.......Jeg husker det og det er sjovt at betragte.......Og fagligt........der ved jeg pludselig helt hvem jeg er og hvad jeg kan....og er det virkelig sådan, at opdragsgiverne gerne vil købe mig på timebasis......Jamen hvorfor udsætte sig for mere jobsamtale-pis? Jeg gider ikke.......Kan jeg leve af at gøre tingene freelance, så passer det mig bedst.........Og når jeg nu har mødt mig selv på midten......jamen så betyder det også, at jeg både kan give og tage.....Sige ja og ikke mindst NEJ..........Det er det bedste.......! At kunne sige NEJ! Og sige fra.......HOPLA
  
• Nå ja.......så var det også året, hvor jeg startede en blog.........sært....underligt...og jeg vidste ikke hvor jeg ville hen......Det gør jeg stadig ikke.......og jeg har et meget ambivalent forhold til det hersens......Der er dage, hvor jeg er ved at kaste op og så er der dage.....hvor jeg næsten ikke kan undvære......og så ja er der vel meget endnu, der kan opdages, opleves, skrives.......Jeg ved det ikke........Men det kan jo også være en slags eventyr............og dem har jeg altid holdt meget af..........Nå,men
  

Igen, igen:

Rigtig godt nytår til jer alle!

Susling om petroleum og andre glædeskilder

Regitze skrev forleden en post, der gjorde dybt indtryk på mig. Så meget så jeg bare måtte til tasterne igen. Hendes historie sugede mig ind i en sand hvirvelvind af røde støvler, cigaretrørsbusker, Randers handsker, anderledes deko og prisen på petroleum. Især det med prisen på petroleum...........for pludselig huskede jeg, hvordan det var at sidde i en lille bitte lejlighed med petroleum som eneste varmekilde og et "badeværelse" i en balje og med elegant gummidutbruser til at sætte på hanen. Det varme vand kom fra en Gasvandvarmer......så på den måde var jeg en af de heldige........en af mine svogre havde f.eks. kun koldt vand og lokum på bagtrappen..............

Vi levede af kærlighed og kildevand gjorde vi - My Guy og mig - især da prisen på petroleum fra den ene dag til den anden røg fra en pris på 19,- kr. for 10 l. til 41,- kr. Baggrunden var at nogle husejere havde fundet ud af, at det var meget billigere at fyre op med petroleum end fyringsolie og den slags kan man jo ikke have. Slet ikke i den glade Schlüter-æra, hvor intet var fejet under gultæppet og en vis nuværende statsminister måtte trække sig på grund af noget, der hed ambi............Jo, jo........det måtte der gøres noget ved, så fattigrøvene, hvis eneste varmekilde var petroleum, måtte holde for - de tabere - de ku' jo bare yuppie-guldflippe den, som alle andre anstændige mennesker..........

Behøver jeg at sige, at der gik sport i at trække en dunk petroleum længst muligt? Ligesom at det gennemgående var en udsøgt fornøjelse at studere de fantastiske isblomster, der dannede sig på indersiden af de enkeltlags-ruder, vi trods alt var så velsignede at have..(man ku' jo også have været helt rudeløs, ikk' sandt!).......Blev det for koldt, kunne man jo bare hænge nogle tæpper op for vinduet.....og hvem siger, at det er svært at læse og studere med store vanter og en kæmpesweater på.......man ku' jo altid varme sig på kaffekoppen - i de perioder man havde råd til den slags - for prisen på kaffe røg selvfølgelig også op - Men My Guy havde fundet ud af, at man kunne genbruge kaffegrumset og jeg var heller ikke bleg for en gang varmekaffe....og som jeg sagde til mig selv i al min fattige lykke: "Vi lever virkelig med årstiderne!" Om vinteren frøs vandet i lokumet til is og om sommeren huserede rotterne på bagtrappen..........Åh herlige 1980'er........

Den dag i dag er jeg taknemmelig for mit badeværelse og min fjernvarme.........og jeg er allermest glad for, at jeg deler disse luksuriøse herligheder med den samme, som jeg frøs med den gang............Ku' vi klare dét...ku´vi sgu klare det meste.......og det er jo sådan set også en morale......i hvertfald i min bog.


Godt Nytår til Jer alle og må 2007 bringe jer alle en masse glæder og så lidt bekymring som overhovedet muligt!

Vi ses i det nye år!

Susling en:

Drama Dronning? En Zombie? Bare lidt af de kærlige ord, der er faldet af på det sidste. Jamen I sidder med svaret......for hvorfor stoppe med at blogge og hvorfor starte igen? Hvorfor råbe "Pause, Poul?" Hvorfor lægge hjernen andre steder og bare tage sig af hverdagen? Er det virkelig sådan, at så snart man slipper tasterne, så er man væk? Jeg er blevet ringet op og bebrejdet, at jeg ikke bloggede mere: " Du fortsætter vel, ikk' oss" Og "Hvordan har du det?"

Jamen, for fanden i hullet! Jeg har det godt og jeg er her! Man kan måske bare nogen gange blive træt af kun at være nogle ord på en skærm.......Skal alt eksponeres før folk forstår?...Skal alt skrives eksplisit?.....Gør mig egentlig lidt deprim.......

Any prut i fink hullet.............Det er jeg jo vant til....og dybest set er jeg jo skide dårlig til at sige tingene ansigt til ansigt........

Så til dem der gider MIG...........jeg er tilbage............! Så'n nogenlunde.......

Spørger I hvad, der fik mig tilbage? Kan jeg høre nogen råbe? Jamen.......har I læst om de røde støvler hos Regitze?

Historierne drønnede rundt i min gamle hjerne..........De skal da fortælles! Og lige nu læser jeg også om Den spanske borgerkrig!

Rebel, rebel..............

Vi snakkes!

Susling ønsker Glædelig Baghjul

Det runger hernede fra bloglageret. Tanker er lagt på loftet og jeg er dejlig fri......som i sommerfuglefri. Og så var det lige, at jeg havde lovet at poste den 24. låge til Frøken Varmebukser's julekalender. Men helt ærligt: Spørg da ikke en over 40-kernefamiliedulleting om dét. Hun har jo travlt med at brase og støve af og drysse glimtende julestemning i det lille hjem og der skal jo også forberedes til de juleløse, der gæster bordet............Pfui........og forlang heller ikke, at hun skal poste det mest julede hun ved.......for i virkeligheden er hun jo en julerodsammen.......lidt traditioner herfra...........og lidt derfra.......

Den slags kan jo kun ende op i kaos og når det kommer til stykket, så er den mest gennemgående juletradition i Suslings hoved faktisk Disneys Juleshow.
Lige siden hun som lille var med sin far inde og se Juleshow i Metropol-biografen på Strøget (der ligger vist en H&M nu!), så har hun hvert år sat sig andægtigt ned kl. 16.00 og skrålet med på: "Når du ser et stjerneskud", "Fra alle os til alle jer..", Askepots kjolesang, ""Nu er det nat....en vidunderlig nat.......som vi kalder Bella Notte."

Som regel gør hun det alene, for ungerne er Disney-over-fodrede og My Guy han har travlt med at pleje sin egen juletradition: At være vred......Jo, jo....den er god nok......Svigermor har formået, at plante den rette juledepressionsstemning i den stakkels mand og hans brødre forøvrigt også, så alle vi tilgifte hvert år må kæmpe en brav kamp, for at plante bare lidt bjældeklang og julesang i de stakkels mænd...........Nå hvad fanden......det drejer sig jo kun om et par dage........ Anyways.......... Julen for mig er varme og afslapning (og selvfølgelig Disneys Juleshow og måske en lille bitte, bitte smule midnatsmesse fra Rom, men mest fordi man er så dejlig forædt og alt gaveræset er overstået og gæsterne er gået og så kan man sidde og sumpe lidt med den sidste vin, mens man hører på Sanctum og Benedictum og in Spiritu Sancto og Ave Maria og Pater Nostra.........og nå ja.......nyde varmen.....) Og hvad er mere varmt end en kat under et juletræ: og den lille kryppe med et nyfødt barn ...............?

Glædelig Baghjul!

Susling proklamerer

Kære Blog,

Det er ikke dig. Det er mig. Beklager, for vi har da haft det skægt sammen. Men jeg tænder lissom ikke rigtig på dig mere. Heller ikke den klub vi har tilhørt. Synes pludselig, at det er som "Requim" af Per Hultberg. En masse støjende stemmer og øjebliksbilleder hver fortalt på en side - jeg kom aldrig igennem den bog også selv om jeg forsøgte mange gange...Dens opbygning var jo dybt fascinerende........alle disse øjebliksglimt og små historier fortalt med få remidier........Men hver gang jeg forsøgte at læse den, måtte jeg smide den til side, fordi hovedpinen satte ind.

Sådan har jeg det også nu. Jeg får hovedpine og jeg har ikke rigtig noget at sige. Måske har jeg igen på et tidspunkt noget på hjerte. Noget som jeg gerne vil dele. Og måske er der nogen, der vil blive glade for at høre min stemme igen. Indtil da:

"Susling ind i landskabet bukker og takker og går ud igen......"


Frit efter Per Højholt

Susling lider af deja vue

Jeg vågnede op lørdag morgen til Københavns Radio. I min mellem-søvn-og- vågen-tilstand hørte jeg en socialdemokratisk politiker udtale sig om Ungdomshuset. Ordene trængte langsomt ind i hovedet på mig. Jeg var alt for søvnig til at være journalistik på, derfor kan jeg ikke gengive det han sagde ordret, men jeg husker han sagde noget i stil med, at de unge ikke skulle forvente, at det som der stod i en særlig servitut vedr. huset, nemlig at man i tilfælde af salg skulle tilbyde et andet hus, ville bliver overholdt. I min trætte tilstand tænkte jeg to ting: 1) Det er en lodret provokation. 2) En snigende erkendelse af, at politikerne ikke er der for borgerne, men udelukkende for sig selv. Kort sagt at politikerne har fjernet sig fra virkeligheden og de borgere, hvis interesser de er sat til at varetage.

Og så er det, at jeg får deja vue......På tv ser jeg reportager med visirklædte betjente. Jeg ser hætteklædte unge. Jeg ser stenkast og knipler og brosten og hjelme og bål. Jeg ser også en masse unge, som er på min egen datters alder og pludselig ser jeg mig selv. Dengang jeg var ung og vred og følte mig forrådt af samfundet - af establishmentet. Jeg var ikke særlig aktiv dengang - næsten ikke faktisk. Jeg var bare en ung vred pige, som havde svært ved at acceptere samfundets ensretning. Som ikke følte en ubændig trang til villa, vovse og volvo og som troede på, at der fandtes et alternativ. Husker mig selv som en pæn pige, der bare søgte noget andet end den slagne vej. Husker også, at jeg syntes, at bz-bevægelsen var for sort, for aggressiv og alt for voldsom til mig. Men jeg delte følelserne og vredeb og husker at jeg blev glad, da de alternativt tænkende fik deres hus. Man havde ryddet så mange andre musiksteder, så her var der en platform. Her var der et sted man selv kunne være med til at præge.

Så selv om jeg er alt for gammel til overhovedet at gide kaste mig ud i noget -kødet er skrøbeligt som bekendt - så forstår jeg egentlig godt, hvad der foregår.
Jeg forstår godt vreden mod politikerne, der har travlt med at vaske deres hænder. Vreden mod ensretningen, som også den gang blev tvunget ned over hovederne på os. I dag er den faktisk næsten værre......Jeg ser og jeg forstår. Den gang råbte vi ned med Weidekamp og Eefsen er en knippelsmølf....Jeg aner så ikke, hvad de råber i dag. Men det jeg ikke fatter, det er den manglende evne til refleksiv tænkning. For livet går mange gange i ring. Ting gentager sig. De unge i dag er ikke så meget anderledes end vi var. Så det her var til at forudse...det skete dengang......det skete i start 70'erne.....og det sker nu.......Dybest set er det sgu bare et dårligt politisk håndværk og et udtryk for en manglende evne til at skue tilbage og lære af sine fejl.......Puha.......

PS. Jeg har forbudt min datter overhovedet at komme i nærheden af det sted lige nu. Tilgengæld så jeg en af mine bekendtes søn. Jeg som ham på tv- siddende der i futtog og med armene bundet på ryggen. Han er bare en ung glad knægt, der søger noget andet. Som er tiltrukket af miljøet som vi var.....som hans far var....Er det en forbrydelse? Kun hvis establishmentet gør det til en......

Susling jubler

Oh, der er gang i gaden lige nu. DF og Konservative er i totterne på hinanden og endelig bliver der meldt rent ud af posen. Kultur-Brian har en ikke så smart sag kørende, Tragikministeren har fået en næse. Fogh og Gade siger, at det ikke er noget at komme efter (Standardcitatet) i forhold til Guldbrandsens Afghanistanfilm, men det er der vist alligevel. SF og socierne er ved at finde sammen, så der måske snart kan dannes en samlet opposition.....De unge går på barrikaderene for deres hus......(tør ikke skrive navnet......er stadig under overvågning af Daddy-huset og kan se dem i min statestik, hver gang jeg nævner ordet - vil meget nødig bortføres af frelste).

Med andre ord det pulserer, river og rykker. Det har været så tiltrængt efter 5 års rigid dødedans i corporate DK.....for ikke at tale om mørkemændspræsternes evindelige anakronistiske snak om systemskiftet, der er gennemført...Min bare venner........når I falder, så falder I tungt.....bare min beskedne mening. Men jeg er jo også blot en gammel afdanket demokrat, som godt kan lide brede forlig, demokratisk tale og almindelig sund fornuft.

Susling juuuuuuler

Ok, så skete det. Det jeg så længe har undgået.....julestressen har ramt mig. Mine øjne begynder at flakke. Jeg laver indre lister om ditten og datten og dutten.....Og jeg hader det! Altså ikke at give mine unger gaver.....Det elsker jeg......De er så søde og glade for det de får..........Men alt det andet, mand......hader det......der er vist noget med nogle kager og noget konfekt og en dug, der skal vaskes og nogen jeg er kommet til at invitere, men egentlig ikke orker. Men nu skal der jo faaaamiliiiies.....Da jeg var hos modefrisøsen forleden dag spurgte hun træt konverserende: "Nå har du fået dine julegaver i hus?" Mig: " Æh...øh......nææh.."....følte mig mest som en rejsende fra en anden planet. For jo ældre jeg bliver, desto mindre siger det mig. Altså det var så skægt at jule, da ungerne var små: Julekalendere, julesokker, nisseby, risengrød og æbleskiver, konfekt osv. osv. Det var en fryd, at se deres øjne lyse.....Det var deres fest og jeg gav den hele armen.....også selv om jeg hverken kan bage eller lave konfekt og al den slags.........Men i dag.....der sidder jeg egentlig tilbage med en følelse af nå ja......Ku' da egentlig godt tænke mig at rejse væk eller indføre helt nye skikke. Hvad med at spise fisk istedet? Eller få gaver d. 25. om morgenen.......?

Har vel egentlig dybest set andre ting på tapetet lige nu og trænger i den grad til fornyelse. Frisk luft. Noget andet end at gentage det samme om og om igen.......... Er jeg den eneste, der har det sådan? Eller er det bare, fordi jeg er ramt af deja vue og eksistentialistisk træthed?

Nå nej.....det er jo fordi det er torsdag igen-igen.....Torsdag, torsdag, torsdag....mit liv er hele tiden torsdag og så er der.....tælle, tælle....gulp kun 10 dage tilbage til at al juletjavset skal være på plads.....af banen, mand...må igang med øh.......noget øh julenoget.....

Susling trætner

42.......det da ingen alder......narj vel.......masser af liv og ballade tilbage.......livet er sgu da dårligt nok begyndt, vel.........Hvorfor fanden lider jeg så af et eksistentialistisk træthedssyndrom? Drukparties been there. Score done that. Koncerter got the t-shirt. Shop till you drop overstået. Jeg har party harted fra jeg var ca. 13 og nu begynder jeg at lide af deja vue......i en temlig alvorlig grad......Kan huske en gang jeg ringede til min meget viise svigerfar og var dybt forarget over et eller andet politisk tiltag. Hans svar på mit spørgsmål, om han ikke også syntes, at det var dybt forkasteligt var:" Nææh.......jeg har set det så mange gange før!"

Nææmlig jah......sådan begynder jeg også at have det. Har sgu set det før. Og må gang på gang undres over den gennemgående amnesia hos andre. "Jamen kan I ikke huske?" Eller må trække på smilebåndet over endnu en:"Ja så var jeg i byen og så scorede jeg lige, men han/hun vil ikke ha' mig." Eller:"Nøøj sikken en fest......jeg knækkede mig, mistede en nøgle og nu har jeg tømmemænd og skal lige forbi MC......" Banaliteter, mand!

Og indrømmet jeg var tidligt på banen med mange ting: Sex n' drug n' rock'n roll, børn, den faste partner, uddannelse, jobs.....utallige parmiddage, fester, kolleger defilerer forbi mine øjne.........Men nu er jeg sgu' kørt lidt træt...........for hvad nu? Fra nu af hedder det vedligeholdelse og forfald...eller hvad?......Man kunne selvfølgelig skifte sceneri......Ny mand, nyt hjem.....men det har jeg ikke lyst til......Elsker ham jo for fanden......Og det kan vel heller ikke være meningen, at hele livet er baseret på nyhedsværdi og stræben efter det næste..........Men hvad så? Hvad er der ellers? Hvad skal der nu ske?

Susling synes.....

at livet nogen gange bare er for morsomt. Sidste år blev jeg disset til et job, som jeg var 100% skåret til. Begrundelsen var, at jeg var alt for dygtig! (ai men Pippi!) Seriøst......det er ikke, fordi jeg er en wanker. Det sagde hun sgu.......Jeg havde simpelthen været den bedste ansøger og jeg var syvmileskridt over de to, der blev ansat............Forstå den disposition, dem der kan....Jeg kunne ikke, men tænkte:"Nå, hvad fanden lille pige, er du ikke dit job voksent nok?" (altså ikke mig, men hende, der skulle ansætte os og som skulle forestille at være chefen). Jeg huskede også mig selv på den berømte læresætning: Everyone advances to a level of incompetence..... Nu ser jeg, at der bliver ansat en ny i hendes stilling..(som hun så kun har haft i knap to år)........Hø, hø...tænker jeg så.....Mon egentlig ikke der sidder mange derude, som føler sig i den grad åndet tungt i nakken....Sgu da ikke en fed måde at tjene sin hyre på.....

Susling om Troen

Altså i princippet ville det jo være skide smart, hvis man var Troende......Det er jo simpelthen en genial opfindelse. Så står man bare så støt og roligt og kan f.eks. erklære, at man ikke vil sælge Ungdomshuset - Faderhuset - Moderhuset_____Huset slet og ret. Man kæmper nemlig for noget højere.....og når man gør det, så er man Guds tjener...ja nærmest Guds stedfortræder.....Hvem kan stikke den, i et land hvor stat og kirke på bedste anakronistiske vis hører sammen?

Ham Gud, han er nemlig ikke sådan lige til at komme uden om. Og når man har talt på hans vejne.....jamen så er alle argumenter udtømt.

Da jeg var barn i Alperne, var jeg jo udsat for en lidt anden trosretning end den danske statsautoriterede. Og det huede mig dælme ikke, at jeg var defineret som noget andet. Så jeg var dybt misundelig på mine fætre og kusiner. Dels så var det jo et gevaldigt farverigt show, der foregik i sådan en katolsk kirke med røgelse og messedrenge og farvet glas og guldtingeltangel og vievand og ikke mindst 2 konfirmationer: en når man var 7 og en når man var 14......Jamen alene gaverne og de fine hvide kjoler.......Og dels så var der den mest gennemførte geniale opfindelse ever: Skriftestolen. Den synes jeg var smart! Når mine fætre eller kusiner havde lavet noget, de ikke måtte - noget der hørte ind under kategorien synd - så sagde de bare, at de ville gå til skrifte........og når de havde skriftet, kom de ud fra det træduftende mørke og så så lettede ud...og så ku' de bare lave noget nyt, de ikke måtte, der var jo lissom skabt plads til det. Tavlen var visket ren med lidt syndsforladelse og noget Ave Maria......

Jeg var grøn af misundelse og en gang prøvede jeg faktisk at snige mig ind i den store smukt udskårne boks, ind i alt det dejlige brune, træ-og historieduftende mørke bag det tunge forhæng. Tænkte at den sgu nok gik........jeg synes jo selv, jeg var sådan lidt katolsk-agtig. Desværre blev jeg opdaget af mine selvretfærdige kusiner, der hev mig ud af det forjættede mørke, lige inden jeg havde nået at sætte mig godt tilrette.....og med et forarget snøft hvæsede: "Was machst du denn, du bist ja evangelisch!" "Evangelisch-katolisch - comme ci -comme ca," hvæsede jeg tilbage og prøvede at hive mig løs, så jeg kunne komme ind i det dejlige mørke igen. Desværre havde den ældste og mest selvretfærdige kusine et godt og solidt tag i forklædesnoren til min dirndl-kleid......Og med en foragtelig og selvretfærdig mine slæbte hun mig tværs gennem kirken og ud på kirkepladsen. Efter det talte hun ikke til mig i meget lang tid.

Jeg siger jer. Jeg var så tæt på, så nanosekund tæt på, at havde fået syndsforladelse. At få visket min personlige skyldstavle ren........Alle de synder man ku' have begået igen....hvis bare......Selv om jeg stadig har svært ved at se, hvilke synder 7-9 årige børn reelt kan begå. Men tanken - Konceptet! Var man katolik ku' man hore, lyve, stjæle og i sidste ende få præstens og Guds tilgivelse, så man ikke selv behøvede at slæbe sig igennem livet og på bedste protestantisk vis slå sig oven i hovedet med alle sine misgerninger......Og var man troende på Faderhus-Ruth-måden, så ville man også støt kunne gå gennem livet uden at tvivle, uden at vakle, uden at udvise rettidig omhu og ja....næstekærlighed.......Så smart..........

Men jeg har en tilståelse. Den dag jeg blev hevet ud af det forjættede mørke af mine kusiner, der mistede jeg troen. For helt ærlig......Ham Gud er altså ikke helt så vidtfavnende, som de alle påstår, at han er.................Lad børnene og de unge komme til mig!

Smart slogan, men desværre ikke grounded i den interne organisation.....

Susling jubler diskret

Pinochet er død. Nu er jeg ikke nogen revolutionsromantikker, men de latinamerikanske, græske og spanske rædselsregimer var en del af min ungdomshistorie. Som ung mødte jeg flygtninge fra Uruguay, fra Chile, fra Argentina......Jeg voksede op med skyggen af Franco......Jeg læste Victor Jara, Garcia Marques, Pablo Neruda.......Oriana Fallaci......Jeg hørte om United Fruits og den nordamerikanske dominans. Og i dag glæder jeg mig over en Hugo Chavez, en de Silva i Brasilien, det seneste demokratiske valg i Nicaragua......Godt så, at Pinochet er død......Og man må bare håbe, at det chilenske folk får den oprejsning de fortjener.....at der i sidste ende kommer en form for soning.....

For det er stadig i mine øjne en ekstra forbrydelse mod menneskeheden, når en diktator som ham får lov til at dø af alderdom, uden at han er blevet stillet for en domstol. Alder er ikke nogen lovlig undskyldning. Der er i mine øjne ikke noget, der hedder en forældelsesfrist for folkemord og tyranni.
Og desværre har jeg den her underlige fornemmelse af, at Senôr Pinochet er havnet i et særligt dikatorlimpo sammen med Franco, Stalin, Mao og alle de andre despoter, der døde mæt af dage i deres senge uden at blive konfronteret med deres egen ondskab. Fandme en skandale!

Susling på en søndag

Ok, er så småt ved at vende mig til tanken om at være CEO for mig selv - igen. Hev lige to nye kunder ind fredag formiddag.... den ene skal der godt nok lige slutpræsenteres for face to face...men købsinteressen var overvældende.....og den anden som oprindeligt kun havde været interesseret i lidt.....skulle pludselig have tre gange så meget.....Så var det jo lige at spændingshovedpinen satte ind....Dels fordi jeg blev stresset på forkant og dels fordi jeg skal vende mig til tanken om succes.......Det er her med succes er jo en underlig størrelse.......Tør jeg tro på det? Og er det så lige nu, jeg skal træde i karakter? Gider jo vitterlig ikke være prætentiøs på Nord Sjællands-måden: En aldeles velholdt kvinde i sin bedste alder med lille Golf VW, designertøj, dyre cremer, smart ass-kalender og fast vedligeholdelsesbudget...........Hvad fanden........det næste bliver måske botox og fedtsugning, mastercard og afstressning på Skodsborg? Det er da bare overhovedet ikke mig (bortset fra mastercardet - sådan et har jeg.......men jeg skyndte mig at smide pinkoden væk.......Led mig ikke i fristelse og alt det her.......). Er dog begyndt at lege lidt med tanken om rengøringsdame og kontor ude i byen - shoot me........Så klamt......Kunsten er vel at finde sine egne ben i alt det her og at stave til succes med sit eget alfabet - eller noget...........Nej nej nu ved jeg det.....kunsten er at lægge kontroellaen på hylden og bare nyde.......og tage imod.......Må man jo godt på en søndag.......selv om hjemmet ligner noget katten har trukket med ind.....Gulp!

Susling orienterer lige.......

Kæft mand, bortset fra mit liv stort set hele tiden er tordag - ved ikke lige hvad der sker der, men synes bare hele tiden, jeg tænker: " Åh, i dag er det torsdag!", så synes jeg også, at der er ved at gå kortslutning i højre-venstre hjernekredsløbet. Til gengæld ser det ud til, at forsyningen af snavsetøj er opgraderet og nullermandsproduktionen er akkumulerende.

For ikke at tale om krævende juletanter, der starter planlægningen på mine vegne 3 uger, før jeg er klar. Var sgu' lige ved at foreslå, at vi holdt den famøse aften en anden dag, fordi den 24. ikke rigtig passede mig......Men i bedste risc management-stil fik jeg girafsproget mig gennem en nogenlunde sammenhængende samtale, så jeg ikke ødelagde den gamles julestemning........Det ville jo være ren katastrofe.......Julen er jo de gamles fest.......Og hende her, som jeg er kommet til at invitere af mit hjertes godhed, er hårdnakket: SÅÅÅÅÅÅ SKaaaaaaaaaaarl dar JUUUUUUles..........Hells bells............Det er også hende, der konsekvent holder fast i opstandelsen og at vi alle mødes i himmeriget...........Nu skal jeg jo ikke fuldstændig afvise, at det er en mulighed. Kan jo være rigtigt. Men min første tanke, da hun sagde, at vi alle skulle mødes igen engang, det var: " Holy shit, så skal jeg starte forfra med forældrene! Ved jeg ikke rigtig, om jeg orker!"

Nå, men bortset fra, at det så forøvrigt var torsdag igen- igen i går, så er det jo fredag i dag.......Og jeg har allermest lyst til at råbe: "Pause Paul!" - men der går vist nogle timer før jeg kan råbe fyraften.........Æv!

Åh, nå ja........til alle der skal til julefrokoster: Hold jer fra kopimaskiner og piccolinens babser. Lad være med at savle chefen til i opsamlet jobfrustration - det er også bare mennesker. Undgå så vidt muligt også snalrede kærlighedserklæringer og forbrødring med kontor-bitchen - hun bruger det bare i mod dig. Sørg for kun at drikke hvid sprut (giver ingen tømmermænd) og lad være med at tro, at det er skideskægt for andre, at du løber rundt med en lysende rensdyrnæse og Tuborgs juleølsnissehuer med lysshow........

Bare et godt råd mellem venner.

God weekend! Og god julefrokost!

Susling sender en lille hilsen.......

Bare et lille pip hernede fra bunkerne af papirer........og det er absolut ikke gavepapir.....Ved ikke helt, hvilket ben jeg skal stå på......Men pludselig materialiserer der sig en lille givtig og effektiv forretning for mine øjne.....Bliver udmattet på forkant og begynder, at tænke i mapper, whiteboard, kalendersystemer, momsregistreringer og årsregnskaber.....Igen.......Smed det jo i sin tid lang pokker i vold, fordi jeg sådan trængte til at være happy go lucky.......og at være ejet af nogen til fast hyre..........ved ikke helt om det er mig, der har taget beslutningen eller om det er omstændighederne. Kender I det? For i princippet kan man jo planlægge herfra og til månen og så sker der ikke en dyt eller planerne kuldsejler.

Nå, skal vist i gang med noget planlægning og fremtidsudregning, så må det sgu' briste eller bære..............Ja og det var så Ugens Stemning.........

Susling med knaldende ondt i hovedet og trang til noget nyt tøj, nye støvler og en lille dytte med automatgear.(Kald det bare sublimering! Og hurra for det.....)

Susling - hvad? Er hun blevet væk?

Forsvundet? Pist bortført? På vej til Mars? Jamen hvor er hun? Flygtet til en tropeø omgivet af smækre lækre tjenere? Smeltet i vintervarmen? Kvalt i gavebånd og pebernødde-dej? Udraderet fra overfladen af onde og krævende teenagere. Bortført af PET? Eller simpelthen skyllet væk af december-regnen? Susling hvor er du? Ja, hvor er hun? Gør hun sig ingen tanker mere? Gider hun ikke blogge mere? Har hun mistet talens brug?

Hvad tror I?

Susling siger urgh.....

Ser lige at Faderhuset har været inde på min side................Umphf........Bliver jeg nu hentet af PET, fordi jeg har skrevet om mine oplevelser som ung? Naaaaarrrraaaaaaj.........jeg er altså en pæn dame med både pels og nederdele.....Jeg er også gift og betaler min skat....og jeg har overhovedet ikke nogen piercinger......kun dem i øreflipperne som alle har...........Ok jeg går da nogen gange i sort............men mit hår er pænt.........Hjæææælp!

Susling om at skrive

Ok, nu har jeg alfabetiseret mig igennem den opgave, jeg skal levere. Jeg er helt bæløjet af at læse indenom, af at fylde ud mellem linierne, af at hente ord fra mit ordarkiv og sætte dem sammen i læsbare sætninger med indhold. Coporatetekster er noget af det sværeste. Der skal stå en hel masse og så alligevel ingenting......det er også den slags tekster, som flest i virksomhederne kaster sig over. Ord bliver vejet, vægtet, vurderet.......Jeg kender processen.....sådan er det vist bare.....Engang hørte jeg om en, der var i gang med 17. gennemskrivning af en firmabrochure..........Det havde jeg dog aldrig holdt til............

Når jeg laver den slags, så spørger jeg ind, til jeg er blå i hovedet. Jeg hiver produktmaterialer, nyhedsbreve og reklamer ned i min taske.......dels så jeg ved, hvad jeg skal gribe og gøre i, dels fordi virksomheder elsker at spejle sig i deres egne ord og formuleringer.....et billigt trick jeg ved det......men jeg betragter det jo bare som input. Og lets face it.....at skrive er et job som alt andet..........Egentlig har jeg det også sådan: Jeg kan ikke trylle. Men med det rette input og min intuition og spørgeteknik, så er vi nået et stykke af vejen..............Og det har jeg så gjort igen en dag..........endnu en gang ord, endnu en corporatefortælling.......

Susling undrer sig

Hvordan ved man, at man har taget den rigtige beslutning? Er det ikke bare mange gange sådan, at livet tager nogle beslutninger for en og så følger man med?
Jeg mener, har man virkelig et reelt frit valg? Er der egentlig ikke mere tale om, at man agerer på de situationer, der dukker op? Set i bakspejlet er det jo en ren tilfældighed, at jeg lige stod i den Grå Hal den dag My Guy også gjorde det. Det var også en tilfældighed, at han kendte en af mine veninder, så det var nemt at få skabt kontakt. Det er vel også en tilfældighed, at tiltrækningen var gensidig. Og det er en tilfældighed, at han viste sig, at være alt det jeg sætter pris på ved en mand.

Nogle gange i livet har jeg taget nogle nødvendige beslutninger, fordi jeg ikke kunne andet. Som f.eks. at gå fra et job, der ville ende med at bryde mig ned. Men var det et frit valg? Var det ikke nærmere et fravalg styret af omstændighederne? Så jeg spørger igen: Hvordan ved man, at man har taget den rigtige beslutning?

Susling sukker.....

Fy for den lede, hvor er jeg træt i mit lille hovede af at skrive og tænke og skrive og sætte kommaer og formulere og om formulere og....Det her freelancehejs er sådan set rigtig godt - når der er kunder vel at mærke - ellers kan vi godt tale om et mindre diskret sammenbrud. Det er også helt fint med bare mig, min bærbare og min mobil. Før gjorde jeg jo fuldstændig det samme med de samme aggregater. De stod bare på et kontor med kolleger og chefer. Og sådan nogen er jo som udgangspunkt meget ok.....især hvis de er skægge - kollegerne og chefer er også helt i orden, hvis man kan have respekt for dem og tillid til, at de er ordentlige piloter, når der skal navigeres rundt.

Det er de nemlig ikke altid, sådan nogle chefer. Nogle gange har jeg decideret undret mig over, at de har nået den position de har. Nogle har også været i udpræget grad utilregnelige. Det er menneskeligt, men det er ikke befordrende for arbejdsglæden og loyaliteten. Kald mig bare en primadonna, men når jeg lever af at sælge min kreativitet og mine ord, så er man lidt sensitiv over for den slags. Jeg er i hvertfald. På et tidspunkt havde jeg f.eks. en chef, der skreg af folk og kom med perfide udfald. En af medarbejderne endte med at forlade stedet helt og aldeles nedbrudt. Den slags gider jeg så ikke. Jeg er for gammel til at blive råbt af......så jeg sev lige så stille. Ku' jo lissom ikke rigtig se, hvad det lige var, jeg skulle bevise ved at blive.

Og ja, så er det bedste alternativ såmænd mig, min lille bærbare og mobilen. Sikken en festlig julefrokost vi skal have! Nå men det har jeg slet ikke tid til at tænke på nu. Skal have mig en hovedpinepille og så det ellers om at hakke videre i tasterne.....

Susling juler lidt på skrømt

Jul og mig......helt ærlig, det er jeg ikke så god til. Mens andre "gløgger" løs og hænger fabelagtigt smukke og kunstfærdige dekorationer op i vinduerne, så er jeg hende, der lige hiver et par krøllede julehjerter og nogle gamle forkølede nisser frem.

På reolen sidder en gammel gennemgnavet plastik-fyr, som Skumfidusen fik som 6 mdr. gammel af Svigermekanikken. Kalenderlyset er plantet i en gang nødder på et fad. Foran vores dør står der en underligt udseende 1/2 m. høj Skt. Nickolaus og indenfor en i cremeversion - jeg har fået begge af min far for 7-8 år siden (og sjovt nok hed han også Nickolaus). (Det er blevet så fast en bestanddel, at naboen......den enlige ældre mand er begyndt at spørge til, hvor ham nissen bliver af.........nu det er december.)

Jeg holder hysterisk fast i en forkrampet nisselandsby, som er bygget op inde i min bogreol.....Jeg insisterer trampende med fødderne i gulvet på min mors gamle smedejernsadventskrans - som jeg vist lige har glemt at købe lys til..igen i år- og sådan kunne jeg blive ved.

Da ungerne var små var jeg totalt på julesokker og holdt kategorisk fast i, at julemanden eksisterede og at det var ham der kom med sokker, underbukser, pixibøger, lommeknive og prinsesse-hejs - hver eneste nat.......Det var også den gang tandfeen var en fast og skattet gæst i vores hus......I dag er vi på adventsgaver, det er mere til at overskue end 48 fornuftige og gennemtænkte små presenter fra julemanden. Julen ændrer sig......

Vi har dog en fast ting vi skal hvert år. Vi skal ned og hente et gratis juletræ doneret af vores bank....det har vi lige været i dag. Vi har trampet gennem mudder, fundet det helt rigtige træ, som traditionen tro er alt for stort, fået en mand med maskinsav til at fælde det, proppet det ned i veterancruiserens bagagerum. Drukket en gang gløgg og spist æbleskiver. Og ah....så er det alligevel lidt julet. Og jeg ved, at når jeg om 20 dage stiller det op i stuen.......så vil jeg pynte træet med alt mit gamle utjekkede julehejs, som Møgsøstrene vil stjæle og drible afsted med, så man må finde det under senge og sofaer. De vil svinge sig i grenene og boltre sig i gavebånd og -papir......Men hvad fillan så er det jul igen.......på vores egen rodede måde.......

PS. Jeg har sneget en lille julekryppe ind. Den står og ser små-æstetisk ud på et lille bord og gudnåde og trøste den, der piller ved den.....Jeg vil jo i virkeligheden så gerne være juletjekket.....Er der ikke noget med at julen i år er sort? Og hvis der er nogen, der spekulerer over, hvorfor jeg har en indre kryppegalskab, så vil jeg gerne henvise til mit barndomslandskab fra den gang man kunne se mig i dirndlkleid.......Tjek det lige ud venner......katolsk og så julet: De ultimative Jule krypper

Susling tager en tidsrejse

Det sker engang i mellem, at fortiden rammer en også selv om man er helt uskyldig og en gammel og affældig krampe. I går var der støttekoncert for Ungdomshuset - eller i new speak: Ungeren - i den Grå Hal på Christiania. Skummisen og cille, mille, fille og dille....sku' selvfølgelig der over......de kære pus....(havde lige kort en indestængt, tilbageholdt krampelatter over, at de kære små vimser rundt i sko version 1980'erne.....faktisk i samme stil som dem, jeg smed ud for 6-7 år siden, fordi jeg var træt af, at klædudkassen fyldte).........nå men det er slet ikke historien............

Nope, for faktisk er det jo sådan, at vi i sin tid hang ud i Ungdomshuset.........har hørt mange fantastiske koncerter der, dengang jeg var den unge og sprøde: Blaine Reininger, Holy Toy, Einstürzende Neubauten, Siljon Veljet, Lord of the new Church, Los Lobos, Sort Sol, Gangway, Alive with worms, Sugar Cubes, Art in Disorder, Nick Cave and the bad Seeds osv. osv.

Især efter at Saltlageret blev raget ned og Rockmaskinen på Christiania blev lukket, var det der, man hang ud, hvis man var til noget andet og mere end rulle disco, Burger King og plastik ørenringe......

Prolog: Vi snakker løs......og Skumfidusen synes overhovedet ikke, at det er cool......det er bare overhovedet ikke i orden, at høre på de gamle idioter. Især ikke da My Guy siger: "Baby, når du er der ovre, så husk lige på, at den Grå Hal var der Mor og Far mødte hinanden første gangs som16 og 17 år gamle....!"

Skyggerne over Skummisen ansigt var ikke til at gå fejl af........."Adr Klamt" tænkte hun, det var tydeligt.....og hun blev endnu mere formørket, da vi sagde, at vi også lige ville kigge over.....Hei man er vel rock n' roller!..............og selvfølgelig skal man støtte det sted, der i den grad dannede rammen om vores ungdom...............

Sceneskift: Gammelsmølf og Gammelsmølfine foran den Grå Hal.......nu skal der støttes op om Ungeren.......Uden for står en flom af alt, alt for unge punks version 2006.......Det er så ikke lige der, vi skal slå folderne....mærker tydeligt, at vi er et helt andet sted i livet....Vi er for magelige, for gamle, for alt muligt andet end til lige at støtte op.....sammen med nogen, der ser ud som vi gjorde, i tøj som vi gik i, men er så meget på alder med vores unger....Ikke lige det man orker......men gå hjem, når vi nu for en gangs skyld er spontane.........nej.....så videre gennem Christianias mørke.....Nemoland...narj.......Månefiskeren......ah nej......Loppen......Jo, hvorfor ikke, bliver vi enige om.........Hvem spiller? Duck Soup.......et band fra gamle dage..........et navn man husker, men ikke et man hørte dengang.....Nix, for den gang var man punker og punkere hørte ikke Ska........Og så er det, at vi - Gammelsmølf og Gammelsmølfine 15 min. efter kan ses i en vild pogo.....til et band fra gamle dage........med musikere, der er lige så Gammelsmølfede som os.........til noget musik jeg ville have grint hånligt af dengang.......... Ah jeg elsker mine tidsrejser.........

Epilog: Skumfidusen med veninder havde stage divet......til Støttekoncerten for Ungeren.......altså det gjorde jeg så godt nok ikke dengang.........så måske er der alligevel noget, der er anderledes i dag......

Suslings faste fredagspunkt

Det er fredag. Det er tid til Ugens Stemning:


Hæsblæsende

Da jeg i morges kl. 9.00 dut stod ude i Glostrup til et kundemøde, mærkede jeg en jernhånd om min pande. Jeg vidste, hvad jeg skulle. Jeg vidste, hvad der skulle til. Men et eller andet flimrede inde bag pandeskallen. Det går lidt hurtigt lige nu.

Jeg liner fremtiden op...tager initiativer.....sælger og producerer.......Det er fint. Det beviser bare, at når jeg først har taget en beslutning og helhjertet går ind for det, så lykkes det. Men jernhånden om hovedet siger også til mig, at jeg skal tage det i mit tempo.......

Jeg vil ikke være endnu en, der bare tooter derud af. Jeg vil være tilstede i det jeg gør...........og selv om jeg sætter stor pris på materielle goder, som sko, tøj, parfume, make up, god mad, musik, dejlig drikke, ferier osv.osv. er det og skal det aldrig blive det, der styrer min tilværelse.......

Jeg vil mærke nærværet. Jeg vil have tid til at spørge kærligt ind til mine ungers følelser, stryge en hånd igennem deres hår. Danse en stille dans med min elskede......snakke med mine katte......høre stilheden...have overskud til andre og sidst men ikke mindst, forglemme mig i det gode tekstarbejde og bagefter være stolt af de resultater, jeg skaber.

Det er jo bare det jeg beder om: en tilfredstillende arbejdshverdag uden for meget game, strategi og skjulte dagsordner. Plads til at være mor. Plads til at være elskende. Plads til at give omsorg for dem der trænger - og også en smule til mig selv. Nok til at betale mine regninger og udskifte det, der bliver slidt op.........Mere beder jeg faktisk ikke om.........Så hæsblæsende ja...men i mit tempo, tak!