Susling lider af deja vue
Jeg vågnede op lørdag morgen til Københavns Radio. I min mellem-søvn-og- vågen-tilstand hørte jeg en socialdemokratisk politiker udtale sig om Ungdomshuset. Ordene trængte langsomt ind i hovedet på mig. Jeg var alt for søvnig til at være journalistik på, derfor kan jeg ikke gengive det han sagde ordret, men jeg husker han sagde noget i stil med, at de unge ikke skulle forvente, at det som der stod i en særlig servitut vedr. huset, nemlig at man i tilfælde af salg skulle tilbyde et andet hus, ville bliver overholdt. I min trætte tilstand tænkte jeg to ting: 1) Det er en lodret provokation. 2) En snigende erkendelse af, at politikerne ikke er der for borgerne, men udelukkende for sig selv. Kort sagt at politikerne har fjernet sig fra virkeligheden og de borgere, hvis interesser de er sat til at varetage.
Og så er det, at jeg får deja vue......På tv ser jeg reportager med visirklædte betjente. Jeg ser hætteklædte unge. Jeg ser stenkast og knipler og brosten og hjelme og bål. Jeg ser også en masse unge, som er på min egen datters alder og pludselig ser jeg mig selv. Dengang jeg var ung og vred og følte mig forrådt af samfundet - af establishmentet. Jeg var ikke særlig aktiv dengang - næsten ikke faktisk. Jeg var bare en ung vred pige, som havde svært ved at acceptere samfundets ensretning. Som ikke følte en ubændig trang til villa, vovse og volvo og som troede på, at der fandtes et alternativ. Husker mig selv som en pæn pige, der bare søgte noget andet end den slagne vej. Husker også, at jeg syntes, at bz-bevægelsen var for sort, for aggressiv og alt for voldsom til mig. Men jeg delte følelserne og vredeb og husker at jeg blev glad, da de alternativt tænkende fik deres hus. Man havde ryddet så mange andre musiksteder, så her var der en platform. Her var der et sted man selv kunne være med til at præge.
Så selv om jeg er alt for gammel til overhovedet at gide kaste mig ud i noget -kødet er skrøbeligt som bekendt - så forstår jeg egentlig godt, hvad der foregår.
Jeg forstår godt vreden mod politikerne, der har travlt med at vaske deres hænder. Vreden mod ensretningen, som også den gang blev tvunget ned over hovederne på os. I dag er den faktisk næsten værre......Jeg ser og jeg forstår. Den gang råbte vi ned med Weidekamp og Eefsen er en knippelsmølf....Jeg aner så ikke, hvad de råber i dag. Men det jeg ikke fatter, det er den manglende evne til refleksiv tænkning. For livet går mange gange i ring. Ting gentager sig. De unge i dag er ikke så meget anderledes end vi var. Så det her var til at forudse...det skete dengang......det skete i start 70'erne.....og det sker nu.......Dybest set er det sgu bare et dårligt politisk håndværk og et udtryk for en manglende evne til at skue tilbage og lære af sine fejl.......Puha.......
PS. Jeg har forbudt min datter overhovedet at komme i nærheden af det sted lige nu. Tilgengæld så jeg en af mine bekendtes søn. Jeg som ham på tv- siddende der i futtog og med armene bundet på ryggen. Han er bare en ung glad knægt, der søger noget andet. Som er tiltrukket af miljøet som vi var.....som hans far var....Er det en forbrydelse? Kun hvis establishmentet gør det til en......
1 Comments:
Hørt hørt :-)
Og kan du have en dejlig jul!
Send en kommentar
<< Home