Susling juuuuuuler

Ok, så skete det. Det jeg så længe har undgået.....julestressen har ramt mig. Mine øjne begynder at flakke. Jeg laver indre lister om ditten og datten og dutten.....Og jeg hader det! Altså ikke at give mine unger gaver.....Det elsker jeg......De er så søde og glade for det de får..........Men alt det andet, mand......hader det......der er vist noget med nogle kager og noget konfekt og en dug, der skal vaskes og nogen jeg er kommet til at invitere, men egentlig ikke orker. Men nu skal der jo faaaamiliiiies.....Da jeg var hos modefrisøsen forleden dag spurgte hun træt konverserende: "Nå har du fået dine julegaver i hus?" Mig: " Æh...øh......nææh.."....følte mig mest som en rejsende fra en anden planet. For jo ældre jeg bliver, desto mindre siger det mig. Altså det var så skægt at jule, da ungerne var små: Julekalendere, julesokker, nisseby, risengrød og æbleskiver, konfekt osv. osv. Det var en fryd, at se deres øjne lyse.....Det var deres fest og jeg gav den hele armen.....også selv om jeg hverken kan bage eller lave konfekt og al den slags.........Men i dag.....der sidder jeg egentlig tilbage med en følelse af nå ja......Ku' da egentlig godt tænke mig at rejse væk eller indføre helt nye skikke. Hvad med at spise fisk istedet? Eller få gaver d. 25. om morgenen.......?

Har vel egentlig dybest set andre ting på tapetet lige nu og trænger i den grad til fornyelse. Frisk luft. Noget andet end at gentage det samme om og om igen.......... Er jeg den eneste, der har det sådan? Eller er det bare, fordi jeg er ramt af deja vue og eksistentialistisk træthed?

Nå nej.....det er jo fordi det er torsdag igen-igen.....Torsdag, torsdag, torsdag....mit liv er hele tiden torsdag og så er der.....tælle, tælle....gulp kun 10 dage tilbage til at al juletjavset skal være på plads.....af banen, mand...må igang med øh.......noget øh julenoget.....