Susling jubler diskret

Pinochet er død. Nu er jeg ikke nogen revolutionsromantikker, men de latinamerikanske, græske og spanske rædselsregimer var en del af min ungdomshistorie. Som ung mødte jeg flygtninge fra Uruguay, fra Chile, fra Argentina......Jeg voksede op med skyggen af Franco......Jeg læste Victor Jara, Garcia Marques, Pablo Neruda.......Oriana Fallaci......Jeg hørte om United Fruits og den nordamerikanske dominans. Og i dag glæder jeg mig over en Hugo Chavez, en de Silva i Brasilien, det seneste demokratiske valg i Nicaragua......Godt så, at Pinochet er død......Og man må bare håbe, at det chilenske folk får den oprejsning de fortjener.....at der i sidste ende kommer en form for soning.....

For det er stadig i mine øjne en ekstra forbrydelse mod menneskeheden, når en diktator som ham får lov til at dø af alderdom, uden at han er blevet stillet for en domstol. Alder er ikke nogen lovlig undskyldning. Der er i mine øjne ikke noget, der hedder en forældelsesfrist for folkemord og tyranni.
Og desværre har jeg den her underlige fornemmelse af, at Senôr Pinochet er havnet i et særligt dikatorlimpo sammen med Franco, Stalin, Mao og alle de andre despoter, der døde mæt af dage i deres senge uden at blive konfronteret med deres egen ondskab. Fandme en skandale!