Susling sukker.....
Fy for den lede, hvor er jeg træt i mit lille hovede af at skrive og tænke og skrive og sætte kommaer og formulere og om formulere og....Det her freelancehejs er sådan set rigtig godt - når der er kunder vel at mærke - ellers kan vi godt tale om et mindre diskret sammenbrud. Det er også helt fint med bare mig, min bærbare og min mobil. Før gjorde jeg jo fuldstændig det samme med de samme aggregater. De stod bare på et kontor med kolleger og chefer. Og sådan nogen er jo som udgangspunkt meget ok.....især hvis de er skægge - kollegerne og chefer er også helt i orden, hvis man kan have respekt for dem og tillid til, at de er ordentlige piloter, når der skal navigeres rundt.
Det er de nemlig ikke altid, sådan nogle chefer. Nogle gange har jeg decideret undret mig over, at de har nået den position de har. Nogle har også været i udpræget grad utilregnelige. Det er menneskeligt, men det er ikke befordrende for arbejdsglæden og loyaliteten. Kald mig bare en primadonna, men når jeg lever af at sælge min kreativitet og mine ord, så er man lidt sensitiv over for den slags. Jeg er i hvertfald. På et tidspunkt havde jeg f.eks. en chef, der skreg af folk og kom med perfide udfald. En af medarbejderne endte med at forlade stedet helt og aldeles nedbrudt. Den slags gider jeg så ikke. Jeg er for gammel til at blive råbt af......så jeg sev lige så stille. Ku' jo lissom ikke rigtig se, hvad det lige var, jeg skulle bevise ved at blive.
Og ja, så er det bedste alternativ såmænd mig, min lille bærbare og mobilen. Sikken en festlig julefrokost vi skal have! Nå men det har jeg slet ikke tid til at tænke på nu. Skal have mig en hovedpinepille og så det ellers om at hakke videre i tasterne.....
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home