kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

30.11.06

Susling måske grådlabil?

Manner sidder lige nu midt i gode opgaver, kundeopdrivning, tekstproduktion, mand på hjemmearbejde fra den glade konsulentbranche, en Skumfidus, der har kørt hånden kærligt gennem mit hår, en glad lille Lugtelakrids, plagende Møjsøstre, flere gode middagsaftaler på vej, udskiftning af Bankrådgiver fra Helvede med en ny og blidere slags, penge på kontoen for en gangs skyld og føler mig helvedes ked og ensom.........

Jamen det gør jeg sgu....pludselig og uforklarligt føler jeg mig forladt og fortvivlet midt i det hele.......som om en eller anden stor kraft er kommet og har vist mig ud fra det gode selskab......Underligt, for spændingen i mine skuldre og lår er forsvundet.....Mit sind føles blødt og modtageligt som en svamp......Jeg mærkede min krop, da jeg gik ud tidligere i dag.........Jeg mærkede mine hofter vugge, mine bryster.......Tidligere på ugen.......gav jeg mig selv lov til at gøre noget godt for mig selv......jeg reparerede noget tøj, der havde ligget for længe, gav mig selv en manicure.......begyndte at drømme om tøj og fremtidsplaner.......Det er lang tid siden jeg sidst kunne det.........Og hvad skal jeg så med denne uforklarelige enlighedsfølelse? Denne følelse af bare at forsvinde? Følelsen af gråd, der stikker i halsen?

Ikke godt pludselig at være komplet humorforladt, blød i krop og sind og følelsesladet på den højspændte måde.........


Back to work sister.........!

3 Comments:

At 30/11/06 23:58, Anonymous beologen said...

Mit gæt, Susling, er at du har kæmpet i en periode - og at du nu er kommet frelst igennem den.

Og derfor slapper du af, lige nu...og mærker at det faktisk har været en hård tørn at skulle redefinere dig, jobmæssigt, fordi dem som du troede skulle fastansætte og sikre dig, var nogle paphatte.

Nu - hvor du ved egen hjælp har sikret dig freelance indtægt osv, så tør du reagere følelsesmæssigt: at du godt kan tillade dig at blive ked af det med tilbagevirkende kraft.

Bare mit gæt.

Og så lige: godt kæmpet, kvinde!

:-)

 
At 1/12/06 00:02, Anonymous beologen said...

Og een ting til: Det koster at skrive et indlæg om døden, som står her i bloggen lige før det her.

Man åbner sin sjæl når man skriver om nærtståendes død.

Husk også Alexanders død i Liselottes blog...den har påvirket mig stærkt, fordi det er et barn.

Den slags koster...det er godt at mærke sin forgængelighed - for så husker man at værdsætte de gode ting man endnu har.

Evigt ejes kun det mistede, påstås det jo.

Jeg ved sgu ikke...

 
At 1/12/06 11:24, Blogger susling said...

Tak Beo!Det er vel nogenlunde det det er....både det ene og det andet...

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home