Susling siger God fredag

Som udgangspunkt synes jeg, at hver dag er vigtig. Det opdagede jeg den gang jeg pludselig indså, at fremtiden det er jo den, jeg er i gang med. Før det hed det altid, når, hvis og lige om et øjeblik. Men midt i min hektiske spurten rundt med fuldtidskarriere, efteruddannelse, små børn, parmiddage, indkøb af nye møbler, ferierejser, sko- og tøjkøb, barbering af diverse overskudshår, stressede frisørbesøg osv. osv. osv. Ja da indså jeg pludselig, at jeg altid halsede efter noget og havde planlagt mig selv og mine tanker på forkant et godt stykke ind i kalenderen.

Den slags kan man ikke undgå. Kalenderen må til, hvis man skal holde styr på det hele. Det er ikke så meget det, jeg skyder på......mere den her følelse af, at i morgen er alting i orden. Så har jeg det og det på plads og så kan jeg få ånderum til bare at være. Sådan er det jo ikke. I morgen planlægger man i overmorgen og i overmorgen næste måned......og så er der jo også alle de her "hvis-bare'er".

Det har jeg altså lagt lidt på hylden mentalt, for pludselig tænkte jeg:"Hold da kæft, jeg er vist blevet gammel, mens jeg var ung uden, at jeg opdagede det!"

Det betyder ikke, at jeg ikke har meget for eller ikke har jern i ilden - er jo lige p.t. i gang med at opgradere min freelance-biks - men jeg vil gerne have sjælen med, når jeg suser rundt. Mit yndlingsmoto er derfor lige i øjeblikket: "Hold your horses. Vi tager den lige stille og roligt - også selv om du er ved at skide grønne grise af stress og påstår, at min deadline sku' ha' været i forgårs."

Jeg kan ikke stille alle tilfreds, men jeg kan gøre det så godt jeg kan. Og så har jeg forøvrigt overhovedet ikke travlt med at blive gammel på forkant, det når man nok hen af vejen..........

God og afslappet fredag til jer alle og må jeres guder være med jer.

Update: Ok sad jeg lige for et par timer siden og var selvfed. Glem det. Grundet opgradering af freelance-tilværelse, har jeg komplet overset hjemmets tilstand. Har lige stået på hovedet i klamme, stinkende kattebakker, prøvet at presse overfyldt skraldepose igennem alt for lille hul i affaldsskakt, redt senge som ingen andre i huset åbenbart redder + ignoreret tid til at skifte sengetøj. Prøvet at tvinge noget kalorieholdigt i en influenzaramt Skumfidus, der nu på 5. dagen begynder at ligne en underernæret Mynde. Har en knaldende hovedpine og højstsandsynlig får en storsnakkende Lugtelakrids og en overstresset, sexhungrende My Guy hjem om ca. 2 timer. Hvornår indser verden, at jeg er en prinsesse, der har behov for undersåtter til at tage det grove. Jeg venter altså på 43. år.....Helt ærlig.