kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

18.11.06

Susling ømmer sig

Hold da helt fest! Jeg har været så mentalt udfordret i denne uge, at jeg har udviklet en forkølelse. Plejer at være et sikkert tegn på stress. I hvertfald hos mig, for kroppen siger simpelthen fra, når jeg næsten ikke kan mere. Sådan har det været i årevis og jeg lytter til det. Men heiiii, jeg er jo også kvinden, der tror på, at vi har en hovedhjerne og en mavehjerne - når jeg får ondt i maven over noget, så tager jeg det alvorligt!

Har forøvrigt og bortset fra det fået space nok til at kunne holde ud at læse andres ord. Jeg starter i det små med avisen. I Information har jeg læst flere tankevækkende ting. Men en af artiklerne fik mig til at tænke over, hvor vi er på vej hen i vores moderne samfund:

I England har man lavet en undersøgelse - selvfølgelig i bedste technokratstil - af studerendes arbejdsbyrde på forskellige studier. Man har bl.a. sammenlignet medicin-studiet med litteraturvidenskab. Konklussionen er, at medicinstuderende har en langt højere arbejdsbyrde end humaniora-folk. Fair nok!

Metakonklussionen er så til gengæld, at forskerne bag undersøgelsen stiller spørgsmålstegn ved det rimelige i, at humaniora-studerende kan få en grad, der rangerer på samme niveau, når der er så stor forskel på selve arbejdsindsatsen...(Ja, jo, på medicin skal der da læses meget eksaktviden.....på humaniora er det mere tankegange og systematikker man lærer....)

Men så er'et lige, at jeg siger:"Hold your horses!" For hvor havner vi henne med den konklussion? Betyder det så, at det at man arbejder med mere komplekse problemstillinger, er uvigtigt i vores dages samfund? Betyder det så, at filosofiske eller menneskelige overvejelser og en analytisk tilgang til virkeligheden ikke tæller? Er vi derhenne, hvor det vægtes højere, at man kan lire en masse paratviden af? Og hvad ville det betyde for samfundet, hvis vi kun var befolket af eksaktvidenskaben? Hvad ville det betyde for os, hvis vi ikke længere havde mennesker, der forholdt sig til det abstrakte? Og satte logiske og nødvendige spørgsmålstegn ved de mere eksakte videnskabers resultater?


Jeg læste engang bogen: Kallocain af Karin Boye.......den var skræmmende...........er det den slags samfund vi vil have?

Det kan min mave ikke li', sku' jeg hilse og sige!

1 Comments:

At 18/11/06 19:32, Anonymous Anonym said...

Jovist gør det ondt når knopperne sprænges...

 

Send en kommentar

<< Home