Susling om navne

Som TS. Elliot siger, er det en kunst at vælge et navn til en kat. Det samme er det vel sådan i al almindelighed. Når man skal vælge navn til sine børn. Når man skal finde den lille ordlyd, der kommer til at hænge på dem resten af livet - med mindre de senere går til numerolog og har besluttet, at Alice-annemette eller Phrede eller Rosamunde vil gøre deres tilværelse lettere. På samme måde er det vel egentlig med blognavne. F.eks. hvorfor har jeg valgt navnet Susling? Fortryder det egentlig lidt i dag......men den gang passede det fornemt: Det var et kælenavn en veninde havde givet mig - jeg kalder hende Babs - cool ikke sandt?! Oven i følte jeg mig sgu lidt diminuativ på det tidspunkt.......på trods af skridende linier på kroppen, så følte jeg mig sgu lidt lille og udtværet......Tænkte også, at jeg egentlig altid har haft så mange navne gennem livet. Min mor kaldte mig f.eks. Prutskid og Sludrechatol.......Jeg syntes dengang, at det var fantastiske navne......udtalt med min mors kærlige stemme, gjorde det mig jo til en ganske særlig prinsesse. Min bror kaldte mig Nanni......det kan jeg stadig godt li', selv om han forlængst er holdt op med at kalde mig det. Nu hedder jeg Saster.....øh eh..ikke så sexet...Til gengæld kalder jeg ham Monkel og Kamokes......(Har vi det ikke sjovt!?) Ungerne hedder også en masse: Frikkedelen.....Fredemus.....Lille Sommerfugl.......Båthans, Johannesbrød.....lille Vaskebjørn.......My Guy hedder Sukkerroen, Puuusliiiiiing, Min aldrende ungersvend og så hans rigtige navn, som jeg elsker. Jeg siger det i tide og utide og har en masse forskellige nuancer afhængigt af humør. Der er f.eks. den skarpe, der svirper gennem luften som et piskesmæld
......der er den indsmigrende, når jeg bruger omvendt psykologi, der er den forurettede, der er den kærlige, når jeg synes han er sjov, der er den jeg sukker om natten i hans arme og så er der den helt særlige version, som han får, når jeg er gudsjammerligt forelsket i ham for gud ved hvilken gang. Han kan til gengæld overhovedet ikke sige mit navn....selvom det er helt almindeligt....De få gange han gør det, knækker jeg sammen af grin......Men hvad....Han er jo også manden, der kan sige kusse, så det lyder som et kærtegn. Han kalder mig meget sjældent ved mit navn......Det er altid omskrivninger.....eller slet og ret nye kælenavne...hvoraf Susling er en af dem......på det seneste er han begyndt at kalde mig Godissbulla........deeeeeen ved jeg ække riiiiiiiiiiigtig, hvad jeg skal synes om. Får mig til at føle mig som en stor udflydende svensk kage med godt med fyld...........Kattene har selvfølgelig også en masse navne: Dillerdyret, Tissemissen, Køkkenskriveren, Kula Shaker, Kæææææledyret, Møgsøstrene.....Missedyr.....Selv tror de vist begge, at de hedder Kat.........men hvad, de kommer uanset, hvad vi kalder dem, bare de hører lyden af en rejepose, en dåse kattemad eller når My Guy sætter aftensmadsmusikken på......Poink siger det og så kommer de flyvende gennem luften........

Nå guys and dolls, ser lige på uret.....har desværre ikke tid til at lege mere......skal hakke videre på tasterne..........
Tænker på jer derude i cyperspasen......ha' en god fredag!