Susling betror sig
Mennesket har sider man bare helst ikke vil have afsløres eller på nogen måde bliver offentlig. Jeg er helt sikker på, at Hugh Grant i sin tid ikke syntes, at det var så karrierefremmende igen at blive afsløret med sin javertus i en sort prostituerets mund. Eller George Michael....arme mand.....nu er han blevet snuppet på et herretoilet igen.
Personligt er jeg lidt græsk-katolsk....So what mændende har et sex-liv......måske ikke så idyllisk igen.....men hvad.....vi er bare mennesker. Og kommer driften over en, jamen så gør den det......Ville klart ikke selv hænge ud på Lossepladsvej ved Amagerfælled......Men hver sin lyst......Ville nok heller ikke hælde drugs i en ung mands drink for derefter at voldføre ham eller have sex med en død hund eller et får...ja nu referer jeg jo bare, hvad jeg har læst i "Den der tør" de seneste par dage........Der står jeg lige af..........Har jo bare et helt almindeligt au naturel sexliv uden de store fabelader........så jeg er ikke lige den, der skal bindes, smækkes, pakkes ind i latex og den slags.......Ville sgu' nok få lidt af et grineflip.........Lige som den gang jeg skulle prøve noget Karma Sutra......Jeg tror stillingen hed: Rette bøjede søm ud............Bortset fra at jeg fik gevaldig krampe........så fik jeg også et grineflip.......et fuldstændig hysterisk, knækkende og svimlende grineflip..........
Nå,men selv om jeg er sådan en au naturel-ting og egentlig ikke har det store at skjule, så er jeg altså blufærdig........Ikke på jeg skammer mig på rødme måden........men mere omkring det jeg gør og de lyster jeg har. Det er privat (hvorfor helvede skriver hun det så her, tænker I måske.)
Jov ser I, sex er noget helt naturligt og dejligt, ingen grund til at fornægte det. Det er en del af vores samvær med andre.........Det er det, der driver scoresteder rundt....dating.dk.....Byture med intens kiggen og søgen..............Kan huske en gang jeg trådte ind på Park med en veninde og kødranden af mænd oppe ved baren vendte sig, som en dominorække............Det så virkelig ud som de her forsøg med 1 mio. domino-brikker, man ser i TV engang i mellem......Behøver jeg at sige, at vi skred igen......Sex- eller ønsket om det - holder sammen med sprut, tempoet i vejret på alle julefrokoster efter kl. 01.00. Det er de evige jagtmarker........det er jagten på suset......erobringen.....scoringen..........Nogle påstår, at mænd vil det mere end kvinder.....Måske.....ved det ikke......I perioder måske......for nogle.......Jeg har nu altid ret godt kunne lide det. Især efter jeg som meget ung lærte at sige nej......så det blev, når jeg ville og med dem jeg ville og ikke fordi jeg var beæret/forvirret over, at nogen ville mig.
... når sex er godt.........når det er rigtig godt, så tænker jeg hver gang: "Hei.....mere af det." Det er så naturligt, at vi alle gør det........med andre og nogle gange med os selv..........Og selv om piger ikke snakker så meget om at onanere, så gør de det sgu lige så meget som mænd.
"Hænderne over dynen!" råbte min Haus-frau-tante til mig (på kommandotysk), når hun passede mig som lille. Jeg var dengang 6-7 år, så jeg fattede ikke en bønne......Eller det vil sige, jeg fattede, at der var noget jeg ikke måtte, men hvad det var .......øh.........??????Fandt jeg så ud af senere.....
Min mor og far sagde aldrig noget i den dur..........Lige som det var helt naturligt, at de og vi gik nøgne rundt......altså ikke hele tiden, men i de situationer, hvor det var naturligt: Om morgenen, før man skulle i bad osv.
Sådan har My Guy og jeg også altid haft det........Men der kommer en dag, hvor den naturlige blufærdighed sætter ind. En dag ku' jeg mærke, at ungerne ikke længere ville have, at man så deres kroppe.......f.eks. når de var i bad. De brød sig heller ikke om, at vi løb splitter fornøjet rundt......Ingen af vi voksne sover med nattøj, men selvfølgelig dækker vi os til, når vi står op......Blufærdigheden er helt naturlig og jeg kunne mærke den hos dem med det samme......Jeg kunne genkende følelsen fra dengang jeg selv var 12 år og ville have min krop i fred..........
For det er vel det det er: Man vil gerne have sin krop og sine lyster i fred. Jeg er personligt ikke bange for det mere vilde.......Jeg lægger mig ikke bare ned.....ruller natkjolen op og tænker på Gud, Konge og Fædreland, mens Lille-far tilfredsstiller sig selv på mig. Men det er en sag mellem ham og mig........eller de andre jeg har været sammen med i tidens løb. Det er vores personlige leg.........og fred være med det.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home