Susling om at spille spillet

Jeg har en tilståelse: Jeg gider ikke spille spil. I hvertfald ikke de her spil, hvor man sidder som en pokerspiller med lukkede kort ved designer-mødebordet og helt bevidst kører en strategi, der skal positionere én bedre i forhold til et givent hieraki. F.eks. ved en jobsamtale.....Alt for mange gange har jeg siddet over for en mand i jakkesæt, der så tydeligt ikke har meldt klart ud. Jeg kan aflæse situationen med det samme og tænker så:"Boring.....det her for banalt. Jeg kan jo se, hvad du vil have, jeg skal sige. Og det du vil have jeg skal sige, er simpelthen for dumt. Her vil jeg ikke kunne trives."

Livet har gjort mig til en betragter. Jeg lærte derfor hurtigt at aflæse situationer og mennesker. I mit første job, som jeg var meget glad for, fordi det var prestige-fyldt, så jeg med det samme, hvad det var der foregik. Jeg så også, hvilke kort jeg skulle spille ud for at positionere mig bedst muligt. Jeg husker også, at jeg tænkte:"Det her er bare for banalt! Det er jo en flok drenge forklædt som voksne, der render rundt og tror de er så kloge. Sgu da ikke værdigt!"

Sådan har jeg tænkt mange gange siden. På andre arbejdspladser og når jeg har siddet over for en bestemt type kunde i min egen biks......Men in suits har jeg tænkt. For ærlig talt mange af dem er spradebasser med sammenbidte kæber og meget lidt menneskeligt overskud og varme. På med jakkesættet, fightermanualen under armen og selvfølgelig seneste gadget. Men ....Når jeg har set ind i deres aflukkede øjne, har jeg tænkt:"Hvad er du så bange for? Hvorfor hviler du ikke i dig selv?"

Og når jeg har udfordret dem, for det kan jeg faktisk og jeg kan godt lide det, så har de spillet tilbage i urent trav. Nogle har forsøgt at intrigere. Andre er løbet ind til chefen og har brokket sig. Meget få har taget en direkte konfrontation. Hvorfor ved jeg ikke. Måske fordi jeg er kvinde? Og det i deres verden har været helt forkert, at en kvinde udfordrer dem? Måske........

Men jeg kan faktisk godt lide spil. Jeg er bare mere til åbne brætspil, hvor man kan se, hvad der foregår og hvor det afhænger af logisk tænkning og fremsynethed. Eller de her spil, hvor man teamer op og skaber et resultat i fælleskab. Det er vel for fanden det, det handler om: at skabe et resultat, der er til fælles bedste. Til virksomhedens bedste. Spiller vi ikke åbent og ærligt, så koster det jo virksomheden i prestige og på bundlinien. Går det galt, så kan man have gamblet sig så nok højt op......det hjælper ikke ved konkurser eller fyringer.

Nu er jeg så heller ikke idiot, så selvfølgelig har jeg siddet steder, hvor jeg har tænkt: "OK, her tænker man ikke fællest og fremadrettet, så jeg er lige den, der sørger for at få de fede opgaver, som ser godt ud på mit cv og når jeg har fået det, så er jeg den, der er skredet."
For jeg vil gerne være i det jeg gør. Jeg vil gerne mentalt udfordres på højt plan og jeg vil gerne have, at vi respekterer hinandens intelligens......Det andet er bare drengestreger på højt niveau.

Denne post er i øvrigt inspireret af Aqc og den efterfølgende kommentartråd.....Det står jeg gerne ved. Jeg er nemlig heller ikke den, der stjæler eller plagierer.Jeg vil meget hellere lade mig inspirere og så skabe mit eget.

Susling- som i øvrigt undskylder, at hun altid kommer til at skrive så langt. Det er meget u-blogagtigt. Men jeg håber da, at nogle af jer gad læse så langt som hertil.