Susling spiser

Mens jeg sidder her og holder en lille frokostpause fra dagens dont, kommer jeg til at tænke på kvinders forhold til mad. Jeg vil selvfølgelig ikke generalisere, men jeg tror, jeg har en vis portion ret i at sige, at mange har et lidt skyldsbetonet forhold til det at spise. Vi spiser simpelhen med dårlig samvittighed og det vi ikke spiser med dårlig samvittighed, er vi meget fokuseret på holder de rette antal kalorier.

Jeg ved ikke med jer andre, men jeg har altid sådan en indre kalorietæller kørende....som på et tidspunkt slår ud og siger: "Så har du vist nået dagens ration".....det sker at jeg overskrider den og kan finde på at trodsspise....."To hell with it...jeg nupper mig sgu lige en mad til, noget chokolade, noget dessert".

Man kan selvfølgelig sige, at det er fornuftigt at tænke sådan, hvis man skal af med de famøse 5-10 ekstra kilo alle kvinder synes de vejer for meget og især da, hvis man er overvægtig.....Men pointen er for mit vedkommende, at jeg altid har haft det sådan........selv da jeg var åleslank, så havde jeg en indre regulator, der styrrede mit indtag.....Jeg spiste ikke bare, jeg tænkte og kontrolerede, mens jeg spiste....Jeg vil gerne understrege, at jeg aldrig har været hverken anorektiker eller bulemiker........kan ikke rigtig se pointen i overhovedet ikke at spise eller at voldspise og så bagefter kaste op................Men jeg tror, at mange af os har en snært af de to yderpunkter liggende i os.........Og så har jeg en vag fornemmelse af, at også mange unge mænd er begyndt at få det på samme måde.

Susling, nu med ondt i maven, fordi hun gav efter og spiste en ekstra leverpostejmad med agurk.