kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

8.11.06

Susling siger: Beånd mig

Er der nogen der har set gejsten/ånden fornyelig? Hvis så er det min. Den skred i svinget og nu sidder jeg her og har stirret på det samme åndsvage dokument hele formiddagen. Det er ellers så enkelt og jeg ved lige, hvordan den her skal skæres. Overskrift er på plads, underrubrik, disponeringen, baggrundsmaterialer og interviews........det hele ligger der og det er bare om, at få sat fingrene på de rigtige tangenter.......snip, snap, snude.....så sku' den potte være ude.......I morgen venter der endnu én af samme skuffe......og i overmorgen skal jeg vist briefes på noget, der også er en lige i skabet ting........Så såre enkelt........burde det være.....er det måske også........

Men ikke lige nu........Lige nu kan jeg blive helt bekymret for, hvor den her gejst er blevet af. Er den flyttet over til nogle andre, der fordrer den med fløde og sild? Har den forladt mit hylster, fordi den ikke får næring nok? Vil den hellere bo hos en yngre og meget mere entusiastisk person end mig? Men hvis jeg nu hvisker til den, at det jo bare er, fordi jeg er træt af klicheer og tomme fraser.......Hvis jeg nu blidt lover den, at der måske, måske kommer noget mere spændende på bordet.....noget hvor den rigtig kan folde sig ud? Hvis jeg nu siger: "Er ked af det gejst, men sådan er det lige nu.....og du ved, vi har brændt så stærkt sammen før.......vær nu lidt loyal, please." Vil det hjælpe? Eller har den forladt mig for evigt?

6 Comments:

At 8/11/06 13:45, Anonymous Anonym said...

Susling...meget præcist beskrevet.
Den ende du har fat i dér, er lang...meget lang.
Om 2 sekunder er begge dine børn voksne nok til ikke at have brug for 24 timers roomservice og femstjernet service i øvrigt.
Du har dermed bestået duelighedsprøven for ethvert voksen menneske.
Og så skal du se dig selv i øjnene, og åbne en flaske trylleeliksir sammen med din mand...og så skal I have en god snak om hvad hverdagen skal indeholde.
Bare en idé.

 
At 8/11/06 13:53, Blogger susling said...

Ja, jo......måske.....det er nu mest i forhold til mit fag den halter....Jeg kan blive helt lammet ved tanken om, at jeg har mistet entusiasmen.....Glæden ved at skrive.....før i tiden kunne jeg finde gejsten for det meste....Tyggegummi -aha- pensionsordninger - jovist- arkitektur- here I come.....Det kildrede så dejligt og gjorde også lidt ondt på den gode måde - selv om det var kommercielle tekster.....Lige nu er jeg lidt forundret over, at det går så nemt, er så enkelt og siger mig så lidt...Jeg er nærmest gået hen og er blevet deadline junkie bare for at få lidt kick ud af det....Capice?

 
At 8/11/06 15:25, Blogger flinkonellas på vej ud af flinkeskolen said...

Arbejdsgiver: Susling, de opgaver skal være færdige hurtigst muligt, og om muligt så hurtigere, så bare se at komme i gang hvis du og dine kære skal have mad på bordet til jul.

 
At 8/11/06 15:33, Blogger susling said...

Finger Flinkonella......stor fed teenagefinger :-D
Bortset fra det så tjener jeg betydeligt mere på de opgaver, der er på vej fra bureauet - har lige hevet 7000 smakkeruns ind på ca. 5 t. arbejde.....stik den....

 
At 8/11/06 21:28, Blogger flinkonellas på vej ud af flinkeskolen said...

Kan jeg jo ligesom ikke rigtig vel? hm......Men du bad jo selv om en deadline!!!!! Du ved Flinkonella gør altid hvad hun bliver bedt om. Nu må jeg sgu da snart lære det.

 
At 9/11/06 12:59, Blogger Lizelotte said...

Har overvejet om sådan nogen gejster går i vinterhi. Min er heller ikke nem at råbe op for tiden...

 

Send en kommentar

<< Home