kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

7.11.06

Susling - så så man hende lige

Stress II - intet kan stoppe denne kvinde, når først hun har åbnet for posen - (og lige nu laver mega overspringsøvelse, fordi tidsplanen snærper til og hun skal levere 2 artikler til i overmorgen og er booket til flere opgaver i de næste uger og derfor slår sig i tøjret.....må være noget post stress-noget!)

Så så man lige Susling sætte foden ned og sige ro på........RO PÅ......råber hun......jeg skal lige have hjernen med...........

Jeg er mester i at sige fra.........Jeg er kvinden, der går, når det hele bliver for meget. Jeg har stået med fine visitkort og flotte lønsedler.......Men det jeg så i spejlet hver gang var tomt og det føltes forkert. Som yngre ku' jeg ikke sætte ord på det......men det føltes ikke som glæde inden i.......og oveni så finder jeg mig ikke i urimeligheder bare på grund af en løncheck.......Jeg finder mig ikke i at blive råbt af, presset ud over min grænse, at blive bedt om at lukke øjnene for dårlig forretningsførelse og fusk......Nope........

Men kors hvor har jeg betalt for min personlige sjælefred:


  • Jeg går ikke længere i designertøj
  • Jeg er ikke længere i front på sko-moden
  • Jeg ved ikke længere, hvad jeg skal kalde mig selv - plejer jo at stå på visitkortet
  • Jeg er ikke længere en almindelig lønmodtager med et godt forhold til banken
  • Jeg har gæld
  • Jeg ved aldrig, hvor næste måneds løn-check kommer fra
  • Jeg er ikke længere susende effektive Sus, der klarer det hele og oven i hænger ud på smart-cafeer
  • Jeg er holdt op med at drømme om istandsættelser og huset i Sverige.......Listen af ting, der skal ordnes er blevet for lang
  • Jeg led længe af søvnløshed
  • Jeg mistede glæden ved det, som jeg ellers altid havde holdt så meget af, som f.eks. at læse
  • Jeg er først begyndt, at finde glæden ved de små ting igen nu
  • Jeg planlægger aldrig alt for lang tid frem. Ved, at der altid kan komme noget og trække tæppet væk under mig
  • Jeg har ikke længere samme tillid til folk, som jeg havde tidligere
Til gengæld har jeg:
  • Fundet glæden ved H&M
  • Sagt fra over for bling bling ræset
  • Fået en ny ro på
  • Er ikke bange for konsekvenserne......man klarer det jo nok
  • Indset, at jeg er en fighter og at jeg har stagmina
  • Erkendt min egen rå-styrke
  • Kan se andre mennesker meget klarere end tidligere
  • Er ikke bange for at falde igennem - dem der ikke kan se, hvem jeg er, er alligevel ikke værd at samle på og sidst, men ikke mindst:
  • Er blevet en veritabel sultekunstner - igen - næsten lige som dengang jeg var ung......
Ja, sådan er det bare.........og det er godt nok.