Suslings søn
Ved ikke lige hvad der sker med Lugtelakridsen i disse dage. Meget mystisk. Han ligner sig selv og så alligevel ikke. Pludselig får han fedtet hår og er sur og vranten. Han vrisser af mig, gør han. Står med himmelvendte øjne og siger:"Moaar altså." Han vil ikke længere fortælle mig ting, som han plejer. Bortset lige fra det med hårene et bestemt sted, men det må have været i et øjeblik af momentan tilbagevenden til en tidligere tilstand. Nå ja, han har også fortalt, at han nu ved, hvad han skal gøre, når (NÅR!!) han får våde drømme. Men for det meste ser han bare på mig med et opgivende:"Kvinder, altså"-udtryk i øjnene.
Min før så ryttelige søn synes pludselig, det er helt hen i vejret, at jeg beder ham om at rydde lidt op. "Hvad snakker du om? Her er da ikke rodet!" Han er begyndt at lugte på samme måde som sin far. Han er begyndt at svede på samme måde som sin far. Han synes i det hele taget, at det er federe at hænge ud med sin far end med mig. Min søn vil gerne begynde til boksning, men det skal være far, der følges med ham derover. Min søn skulle have nye sneakers, men det var far, der skulle købe dem sammen med ham. Og ved gud om de ikke kom hjem med en størrelse 40!
Kors......min knægt er ved at blive teenager. Susling nu med to teenagere i huset. Jeg bliver træt på forkant.
Update: For en gang skyld har Lugtelakridsen i dag valgt ikke at melde tilbage, hvor han har valgt at slå dagens folder.......Jeg nægter at gå i selvspind...Jeg nægter at gå i selvspind....Jeg har min egen agenda...har masser der skal skrives.......Jeg nægter at gå i selvspind....Jeg har min egen agenda.....Jeg nægter at gå i selvspind.....Han er stor nu.....Han kan selv.....Jeg nægter at gå i selvspind......Jeg er ikke en kylling og de kan begge to selv så meget nu.......de er store.....de kan selv.......Jeg nægter at gå i selvspind...........Auuuuuuhmmmmm...... Umpf.....det er hårdt at være mor til to kan-selver......Hvad gør det egentlig mig til nu?
posted by susling @ mandag, november 06, 2006
5 Comments:
jep! jeg kan huske det, Susling.. men som med fødselssmerter og alt det andet, så fortrænger man alligevel meget af det med årene. jeg husker bedst lugten. den bliver hængende, og knusene kommer igen. din søn er sund.
Tak Regitze.....det er jo mors lille dreng, for fillan.....er han så ikke mere....Men hvis lugten bliver hængende er det ok med mig....hans far lugter så godt, så forhåbentlig bliver Lugtelakridsen snusset op af en dejlig dame en dag.....og det er jo som det skal være.
Pyyyh Susling, det lyder præcis som Andreas i den alder! Hvis det kan trøste dig, blev han normal da han var 17 ... nu er han en dejlig, åben og kærlig 19-årig...
Jeg satser lidt på at mine to andre (på 13 og 10) er så langt fra hinanden at datteren når at blive normal inden sønnen bliver underlig....
Mht. ikke at melde, hvor man er - det accepterer jeg bare ikke. Så bli'r man ringet op på mobilen, og er man ikke til at få fat på, får man altså en irettesættelse, når man dukker op... vi er sq nødt til at opbevare skinnet af en illusion om, at vi har styr på dem, Susling ;-)
Lilo...han fik også en opringning kort efter og i går aftes var der stående standerret om alm. pæn tiltale over for hinanden....selv deres fader havde bemærket, at de vrængede......De tog det pænt og undskyldte.....nu spekulerer jeg lidt på, om jeg måske er den, der er tættest/tryggest og måske derfor er den, der må tage bankene....Må jeg lige lade simre lidt.
Susling, jeg tror du er på ret spor. Har faktisk været lidt bekymret for, at datteren ikke var særlig meget i teenage-oprør overfor mig ... det har hun dog indhentet efterhånden :-) De SKAL jo have nogen at lave løsrivelsesøvelser på, og hvem er bedre end dem, der er tættest på?
Men hårdt og vanskeligt er det...
Send en kommentar
<< Home