Susling på piller
På mit køkkenbord står der et lille mørktfarvet glas med mærkat og et hvidt plastiklåg. Når man holder glasset op mod lyset, kan man se en masse mørkegrønne M&Ms-lignende tingester. Jeg har fået dem ordineret af min læge og fik først taget mig sammen til at hente dem på apoteket forleden. Apoteker-manden blinkede indforstået til mig. Dvs. han var indforstået. Jeg fattede ikke helt, hvad vi skulle være indforståede omkring. Ku' kun mumle noget med:"Ja, man er jo over 40, ik'." Det var lissom det, jeg fornemmede jeg skulle sige.
Når man åbner mærkaten står der en masse: Man kan besvime, man må ikke drikke alkohol samtidig, 1 ud af 100 oplever de og de bivirkninger. Allerede der bliver jeg lidt afstandstagende.....Skulle det nu være nødvendigt? Mig som aldrig spiser piller.....kun i de tilfælde, hvor jeg ved, at penicilin f.eks. er den eneste mulige løsning. Jeg har aldrig været den, der lige skulle have mig et hurtig lykkefix, hjælp til en lang nattesøvn eller trippe på den psykedeliske måde - aldrig! Jeg har max. røget lidt pot og deslige i mine unge dage. Men det stoppede dengang jeg havnede i saniteten på en Roskilde-festival....sgu ikke værd at ligge og lalle sammen med alle de fulde svenskere, når man i stedet ku' stå og rokke sammen med Lou Reed.
Og nu står jeg så med det her glas i hånden. Skal - skal ikke..........
Skulle.......resultatet......tør smag i munden.....lidt omtåget i hovedet.....og en tissetrang af den anden verden.......til gengæld sidder mine fingreringe løst igen og ødemerne i ansigtet har lagt sig........
Nå er den, der er daffet....skal jo også lige snuppe en kalktablet mod knogleskørhed og vitaminpillen med Ginseng......
Sgu' ikke altid lige nemt at være en hormondulle over de 40!
1 Comments:
uden sammenligning i øvrigt så er det pilleræs altså noget værre noget ... bivirkning og anvisninger og fanden og hans pumpestok ... i øjeblikket får jeg alt for mange piller ...
det ene hold skal jeg tage i forbindelse med mad, det andet skal tages enten en time før spisning eller to timer efter ...
Jamen for hunnan da... nå håber at du klarer dit pilleri ;-)
Send en kommentar
<< Home