kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

21.11.06

Susling om erindring

Jeg tror oprigtigt på, at der er visse ting skal man lægge ned i en lille kasse og blidt, men bestemt lukke låget på. Der er ingen grund til hele tiden at gennemleve det samme om og om igen. Gennemgå samme sorg, samme ydmygelse, samme mangel på forståelse. Har man gennemlevet noget som lille pige, vil det man gennemlever gang på gang altid være den lille pige erindring, den lille piges oplevelse.

Jeg har haft godt af at lægge ting i en kasse. De har ligget der og mistet deres betydning, for hvis jeg tænker efter, tror jeg faktisk ikke, at jeg ville kunne gennemleve erindringen på samme måde, som jeg oplevede dem den gang. Selv ikke hvis jeg bruger al min erindringskraft og sanseevne.

Hvis jeg skal beskrive, hvordan det var at være en lille pige, der ser sin far tæve sin mor. Hvis jeg skal beskrive, hvordan det var at være en en 14 årig teenager, der forhindre min mors selvmord, så ville det være en voksen kvinde, der fortalte. Hvis jeg skal beskrive, hvordan det føltes, at voksne mennesker som min mors veninder, naboer, familie, bare gik over på den anden side, når de så mig efter at min mor var blevet indlagt, så ville det kun være erindring ikke en følelse. Jeg tror aldrig, at jeg ville kunne gengive nøjagtig den følelse af forladthed og afmagt og chok, som jeg havde den gang.

Jeg har tænkt på, om det er fordi jeg ikke vil. Om det fordi jeg ikke vil begive mig ind i følelserne igen. Men jeg tror, nej jeg ved, at det ikke er det. De følelser spiller simpelthen ikke længere en rolle for mig. De er ikke længere med til at farve min personlighed. Jeg har forlængst distanceret mig fra dem. Derfor synes jeg nu stadig, at det er en historie, der skal fortælles. Jeg ved, at man er nået langt med psykiatrisk behandling og behandling for alkoholisme, men det svigt som jeg oplevede fra mine forældres side har mange former og farver. Der går stadig mange børn og voksne rundt med huller i sindet. Jeg ved det, for jeg kan se det på dem - jeg kan genkende dem.

Men hvis eller når jeg skriver de historier som er mine, vil det ikke være på det svigtede barns drivkraft. Det vil være på en voksen og stærk kvindes følelse af omsorg for andre. Fordi det er historier, som gentager sig og gentager sig og gentager sig hver dag, året rundt, mange steder. Synes I ikke også det?

7 Comments:

At 21/11/06 16:14, Anonymous beologen said...

jo

 
At 21/11/06 16:14, Blogger Lizelotte said...

Det gør vi. Og du vil være god til det.

Der er historier, som skal fortælles, og som ikke kan fortælles tit nok.

 
At 21/11/06 16:25, Blogger susling said...

Fuck....nogle gange gør kommentarer mig skide-ræd.....Jeg kan blive helt panikken, når jeg har øst af mine indre tanker og ser at nogen har svaret. For svarer de blidt? Udfordrer de mig? Hvordan skal jeg nu forholde mig? Jeg er i mellem opgaver lige nu. Der er noget på vej og jeg skal arrangere noget andet og så løber tankerne af med mig. Alt det jeg i virkeligheden har gået og tænkt over i mange år, men nu har rum til at formulere......
Jeg ved ikke om jeg kan fortælle den historie......Jeg ved det vitterlig ikke.....Jeg ved ikke om jeg kan få mine ord til at makke ret, så de rummer præcis det jeg så.....:-(

 
At 21/11/06 18:02, Anonymous Susan said...

Maaske en dag :-)
Og jo historier som dine skal fortaelles igen og igen, for de gentager sig desvaerre.

 
At 21/11/06 22:10, Blogger Pernille said...

Men du SKAL ha' ordene til at makke ret, tror jeg. Først derefter kan du trygt og sundt lægge alle de smertelige billeder og følelser ned i den dér kasse, tænker jeg.
Så fortæl løs. Mest for din egen skyld, selvfølgelig. Men osse en lillebitte smule for vores...

/Pernille alias Lommen

 
At 21/11/06 22:27, Anonymous ella said...

Hvis ikke for din skyld, så for de tusindvis af børn der har oplevet det samme som dig.

Jeg kan slet ikke med mine følelser sætte mig ind i det svigt du har været udsat for Susling, kun med min forstand.

Du er kommet ud på voksensiden som et kærligt og omsorgsfuldt menneske :-)

 
At 22/11/06 10:27, Blogger susling said...

Nogle gange så tror jeg, at man skriver for at forstå - ikke som terapi, men for at forstå - for at decifrere. Mange tyskere har f.eks. skrevet om massens magt og om massesuggestion. Jeg har forlængst forstået og tilgivet mine forældre....Jeg er milevidt væk fra det og kan ikke engang rigtig gå ind i følelsen længere. Jeg funderede bare på, om det egentlig var nødvendig med den slags historier som er mine. For mig - for andre. Tak for jeres fine tilkendegivelser.

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home