kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

20.11.06

Susling stønner: Det er for meget!

Når man er en kvinde over 40 med to teenage-børn og et langtidsholdbart ægteskab er det for meget at sige, at man ikke ved, hvor man er på vej hen. Det er for meget, at man ikke gider, at den ene dag bare tager den anden.
Det for meget, at man vil noget mere - noget andet.
Det er for meget, at man ikke bare nøjes med at finde tilfredsheden i dagligdags sysler.

Det er for meget, at man stadig tillader sig at have ambitioner.
Det er for meget, at man stadig bliver ved med at drømme om fremtiden.

I min alder har man/skal man have fundet sin plads.
Man skal tænke strategisk i forhold til placeringen i corporate-hierakiet.
Man skal tage små indforståede hints og bruge dem til sin egen fordel.
Man skal lukke øjnene for dårlige løsninger og manglende planlægning.
Man skal nikke blidt til mænd i jakkesæt.
Man skal lade som alt er ok til MUS.
Man skal hver måned åbne kuverten og tjekke om det tal, der står er det rigtige.
Man skal spekulere i låneomlægninger og kapitalpensioner.
Man skal låne i friværdien og tage på skiferier.
Man skal eje et sommerhus.
Man skal synes, at det er kolloenormt vigtigt at grille med vennerne.

Man skal tage sig af sine gamle pårørende.
Man skal vaske gulv og skifte sengetøj med militærisk præcition.
Man skal have et kompet stel og royalt sølvbestik.
Man skal synes "Vild med dans" er fantastisk eller også skal man som minimum gå ofte i Operaen.
Man skal nikke venskabeligt til naboen på den anden side af ligusterhækken, når man passerer hinanden på de motoriserede græsslåmaskiner.

Man skal...............og det er for meget, at jeg ikke gør..............

5 Comments:

At 20/11/06 13:41, Anonymous Anonym said...

Susling...det her er det bedste og det værste jeg har læst fra din hånd.

Det er godt, fordi det er så godt skrevet.

Det er slemt, fordi jeg jeg kan mærke de følelser du har.

Goddammit!....jeg fylder 50 næste år og min højeste uddannelse er Svømmeprøven fra 8. klasse - og jeg aner ikke hvad jeg skal være hvis jeg bliver stor!?

Suk.

[jeg klarer den...dont worry...jeg er jo forælder, ikk?...så er der intet alternativ]

 
At 20/11/06 14:17, Blogger susling said...

Beo.....så sørgeligt synes jeg da ikke, at det er. Vi kan ikke alle være ens....selv om det meget er en bestemt tone og stil, der har sat teten de sidste 5-6 år...og alle har stået ret....ikke meget rum til at være alternativ/gøre tingene anderledes der.
(Men det kommer. Det er på vej. Jeg kan mærke det..!)

Personligt kan jeg ikke gøre det anderledes. Jeg har forsøgt.....det holdt ikke i længden. Jeg kigger mig omkring og ser konformitet og kedsomhed......Ikke at jeg bebrejder nogen......vi er alle forskellige steder i vores erkendelsesproces og vores krav til livet. Gu' kan man da have spillet sine kort anderledes......Men jeg ville være trillet om af kedsomhed inden spillet var slut.

Go, go Beo.......det går nok. Vi klarer os nok :-)

 
At 20/11/06 14:28, Anonymous Anonym said...

Gu' gør vi så!
:-)

 
At 20/11/06 18:46, Anonymous Anonym said...

Susling - hvorfor i alverden skal man dog det.

Man kan vel lige saa godt bare goere hvad der goer een glad og tilfreds :-)

Flytte til et andet land, skifte branche totalt, begynde paa en frisk (uden at det er midtvejskrisen der saetter ind) bare fordi man faar muligheden og griber den.

Jeg er ikke saerlig god til ... naar man har den og den alder skal man det og det - nej gu vil jeg ej, hvis det ikke lige passer mig.(jeg fornemmer at du har det ligesaadan :-) )

 
At 21/11/06 01:04, Blogger Lommen said...

Godt indlæg dér!

Meget enig med Susan! Når man er dér og dér aldersmæssigt, SKAL man gøre sådan og sådan og ha' nået dét og dét... Bvadr! Det er jo kvælende - for drømmene, diversiteten - livskraften! Bare på med vanten - og lad fortsat engagementet og kampgejsten flyde i pen og liv, Susling. SÅ er du på rette spor!

Der er osse mange folk, der mener, at fordi jeg lige straks fylder tredive, burde jeg eje et hus, være gift og ha' to børn og job. Jeg har ingen af delene. Og dét har jeg det ganske glimrende med - og er endda holdt op med at retfærdiggøre og undskylde. Krævede lidt øvelse. Ahem.

Meget kliché, men alligevel:
Er du selv (og din familie) tilfreds, dér, hvor du/I er, så er andres (alligevel sjældent ytrede) holdninger vel ligegyldige.

 

Send en kommentar

<< Home