Susling om parforhold

Lykke på 23. år er, at:

1. Man kan stå og skrige hinanden hånligt op i ansigtet over noget på lørdagsindkøb i supermarkedet og så 5 minutter efter ikke engang kunne huske, hvad det var, der var så skide vigtigt
2. Man kan slå prutter på skift og så er den potte ude
3. Man lejlighedsvis kan være tudhamrende morgengrim og tænke: "Fandme godt, at han ved, at jeg også kan være smuk." Og det gælder vist begge veje
4. Man opdager, at man har gået og bekymret sig over det samme uden at sige det til den anden. Finde ud af det og også blive enige om, at der skal vist gøres noget
5. Man kan tænke: "Shit, jeg har vist lagt mig lidt ud." Og så konstatere, at det har han vist også og det er man da fløjtende ligeglad med, at han har
   
6. Man ikke længere går i panik, når man skal på toilettet, når han er i nærheden, modsat den allerallerførste tid, hvor man nærmest måtte slå op eller som miniumum smide ham ud, så man kunne skide i fred (ifølge ham, forklarer det nogle af de mere sære initiativer, man havde i den første tid!)
   
7. Man bærer over med de mere plagsomme musikinitiativer og accepterer, at det kan være effektivt at støvsuge til fusionsjazz
8. Man synes det er ok, at han tager en morfar i storsnorkende stil på sofaen. Man har selv gjort det en halv time før
9. Man kan blive enige om, at det er komplet borgerligt at lave en ugentlig madplan. Men i fælleskab synes, at det er en lettelse, fordi begge har så meget andet at tænke på (og som spin off, at ungerne ved, hvornår de skal nasse sig på aftensmad hos andre, fordi de på menuen på køleskabet kan se, at lige den og den dag står der noget, ifølge dem klamt, på menuen - Yes kiddos, vi skal bl.a. have svamperisotto og porre-kartoffelsuppe i denne uge!)
10. Man kan tillade sig at sige, at det ikke er så sjovt at være gift, som det har været og han tilgiver en og man forøvrigt ikke lige kan huske, hvorfor fanden det nu var man råbte det
    

JEPPER......SÅ'N ER'ET.