Susling om Troen

Altså i princippet ville det jo være skide smart, hvis man var Troende......Det er jo simpelthen en genial opfindelse. Så står man bare så støt og roligt og kan f.eks. erklære, at man ikke vil sælge Ungdomshuset - Faderhuset - Moderhuset_____Huset slet og ret. Man kæmper nemlig for noget højere.....og når man gør det, så er man Guds tjener...ja nærmest Guds stedfortræder.....Hvem kan stikke den, i et land hvor stat og kirke på bedste anakronistiske vis hører sammen?

Ham Gud, han er nemlig ikke sådan lige til at komme uden om. Og når man har talt på hans vejne.....jamen så er alle argumenter udtømt.

Da jeg var barn i Alperne, var jeg jo udsat for en lidt anden trosretning end den danske statsautoriterede. Og det huede mig dælme ikke, at jeg var defineret som noget andet. Så jeg var dybt misundelig på mine fætre og kusiner. Dels så var det jo et gevaldigt farverigt show, der foregik i sådan en katolsk kirke med røgelse og messedrenge og farvet glas og guldtingeltangel og vievand og ikke mindst 2 konfirmationer: en når man var 7 og en når man var 14......Jamen alene gaverne og de fine hvide kjoler.......Og dels så var der den mest gennemførte geniale opfindelse ever: Skriftestolen. Den synes jeg var smart! Når mine fætre eller kusiner havde lavet noget, de ikke måtte - noget der hørte ind under kategorien synd - så sagde de bare, at de ville gå til skrifte........og når de havde skriftet, kom de ud fra det træduftende mørke og så så lettede ud...og så ku' de bare lave noget nyt, de ikke måtte, der var jo lissom skabt plads til det. Tavlen var visket ren med lidt syndsforladelse og noget Ave Maria......

Jeg var grøn af misundelse og en gang prøvede jeg faktisk at snige mig ind i den store smukt udskårne boks, ind i alt det dejlige brune, træ-og historieduftende mørke bag det tunge forhæng. Tænkte at den sgu nok gik........jeg synes jo selv, jeg var sådan lidt katolsk-agtig. Desværre blev jeg opdaget af mine selvretfærdige kusiner, der hev mig ud af det forjættede mørke, lige inden jeg havde nået at sætte mig godt tilrette.....og med et forarget snøft hvæsede: "Was machst du denn, du bist ja evangelisch!" "Evangelisch-katolisch - comme ci -comme ca," hvæsede jeg tilbage og prøvede at hive mig løs, så jeg kunne komme ind i det dejlige mørke igen. Desværre havde den ældste og mest selvretfærdige kusine et godt og solidt tag i forklædesnoren til min dirndl-kleid......Og med en foragtelig og selvretfærdig mine slæbte hun mig tværs gennem kirken og ud på kirkepladsen. Efter det talte hun ikke til mig i meget lang tid.

Jeg siger jer. Jeg var så tæt på, så nanosekund tæt på, at havde fået syndsforladelse. At få visket min personlige skyldstavle ren........Alle de synder man ku' have begået igen....hvis bare......Selv om jeg stadig har svært ved at se, hvilke synder 7-9 årige børn reelt kan begå. Men tanken - Konceptet! Var man katolik ku' man hore, lyve, stjæle og i sidste ende få præstens og Guds tilgivelse, så man ikke selv behøvede at slæbe sig igennem livet og på bedste protestantisk vis slå sig oven i hovedet med alle sine misgerninger......Og var man troende på Faderhus-Ruth-måden, så ville man også støt kunne gå gennem livet uden at tvivle, uden at vakle, uden at udvise rettidig omhu og ja....næstekærlighed.......Så smart..........

Men jeg har en tilståelse. Den dag jeg blev hevet ud af det forjættede mørke af mine kusiner, der mistede jeg troen. For helt ærlig......Ham Gud er altså ikke helt så vidtfavnende, som de alle påstår, at han er.................Lad børnene og de unge komme til mig!

Smart slogan, men desværre ikke grounded i den interne organisation.....