Susling snakker lus og andre plager

Her i huset er vi til husdyr. Katte er et on going tema. Lige nu er det de to Møgsøstre, der beriger min hverdag med deres små finurlige vaner, som at lægge den obligatoriske lort på badeværelsegulvet (jeg skifter altså kattebakker!), vælte vaser så vandet sejler ud over det hele, hvæse kløer på tapetet og på lædersofaen,( så også den har fået den helt rigtige familiepatina, som mine ting åbenbart skal ha'), snakke, sidde hver dag på et fast tidspunkt og glo ud af altanen, (mens de små mejser flyver kamikaze henover deres hoveder, fordi de ved, at Møgsøstrene ikke kan fange dem), løbe 500 m. forhindringsløb henover vores hoveder og gennem resten af lejligheden hver morgen kl. 05.00, og hver morgen kl. 05.15 hoppe op og pisse i håndvasken (sparer kattegrus, men ku' de for fanden ikke gøre det på toiletet?) Men hvad....nu er jeg jo katteejer.....

Vi har også været kaninejer. Mulle hed kræet. En dejlig kanin forresten.....den kom da vi havde nægtet Skumfidusen en kanin....Magisk som hun er, så fandt hun en kanin i et bur nede på legepladsen, hvor en eller anden dum dame bare havde sat den - i øvrigt en uge efter Skumfidusen var holdt med at plage....Da vi havde observeret den to dage i træk nede på legepladsen- to dage, hvor det styrtregnede - forbarmede jeg mig og sagde: "Jamen tag den med op, så finder vi ud af noget!" Det noget blev så til, at vi blev kaninejere......Nu kan jeg ikke havde dyr i bur....så jeg lod den løbe rundt....buret blev så dens sovehus......Kaniner æder ledninger, tøj og tapet til orientering.....samtidig med Mulle fik vi så Møgsøstrene og det var en stor lykkelig pelsforening

(Mulle forlod os en dag - hun skulle passes i sommerferien og dem der passede hende, ville iiiiiikkkkkeeeeee rigtigt af med hende igen - og kærlighed er som bekendt, at ville det bedste for andre. Så Mulle blev en lykkelig hus-kanin, hvor hun kunne løbe rundt i en stor have, grave huler og gange og skræmme livet af alle hønsene - undtagen en, som elskede Mulle lige så meget, som Mulle elskede den. Mulle var i det hele taget en så højt elsket kanin, at hendes nye ejere løb rundt med pandelygter om aften, når hun skulle ind og smed brændeknuder i de alt for græle huller, hun havde gravet- for Mulle skulle da ha' lov. Mulle var en rigtig survivorkanin. RIP Mulle!

Sammen med Mulle og baby-Møgsøstrene havde vi også fisk - følte jeg mig lige som en landmand om morgen, når alle væsner skulle serviceres? Fiskene var egentlig Lugtelakridsens projekt, men efter at Steen og Charisarde døde erklærede han:
1. Man skal ikke give fisk navne, så dør de.
2. Fiskene er fra nu af jeres projekt.

Blev det så........i alt for lang tid.....Akvarier skulle være ren feng shui, hos mig var det bare en evig dårlig samvittighed. Det rene Pet Cemetary.....I dag er jeg den byrde mindre - men jeg holdt ud længe, fordi den malle som havde været i akvariet fra start blev ved og ved med at leve....Det var jo dens hjem....ku' jo ikke bare skylle den ud i toiletet. I dag har den en ny ejer - Survivor-mallen.

Og så er der lusene, som er årsagen til hele denne post. Særlige survivorlus opdyrket her i vores lille del af den store Metropol....lede, ækle kræ som intet bed på........Jeg er meget tolerant og jeg kan godt lide dyr.......men her var der erklæret krig......kemisk krig.....konventionel krig.......partisankrig....lavfrekvent krig......diplomatisk krig.....nervekrig....kold krig........Mit had var så indædt, at jeg gik 100 % ind for folkemord......

En særlig fornøjelse var, at redde hele stammen ud af håret på begge unger, samle dem sammen i et stort askebæger, for så at sætte ild til, mens vi alle tre Skumfidusen, Lugtelakridsen og jeg med store frydefulde skrig betragtede, hvordan ilden åd dem. Nød at betragte, hvordan de lå og vred sig i dødskramper.............Men nu er det slut.....jeg har vundet krigen......før var jeg træt og deprimeret, men så opdagede jeg Hedrin Opløsning.....Tak Hedrin Opløsning. Hedrin opløsning kan fås på apoteket. Det er hamrende nemt at bruge og så er det, det første middel jeg har hældt i ungernes hår, som faktisk virker! (nej jeg er ikke sponsoreret - men jeg er lykkelig!)

Suslings faste tema

Ugens stemning


(Hormon)balance

Et direkte sugerør ned til den fundamentale tilstand. Rendyrket fornemmelse af, hvor man står lige nu. Men også som at stå på en knivsæg, mens man holder tungen lige i munden for ikke at falde. Falde igennem. For så endeligt at give efter og erkende, at sådan er det nu engang. Sådan er man som person og som kvinde......man er et hormonelt dyr......Man kan spise sig til freden......man kan opnå en konstant ved hjælp af nogle små piller..........så er man altid en konstant.....altid i vater....altid i balance.......eller er man?

Susling grubler

Altså......lavede lige et blotterindlæg.....beklager......bliver jo også træt selv, når jeg læser den slags hos andre......vil 10 gange hellere læse stærke, sjove, intense indlæg......Det andet bliver for svært at svare på......at forholde sig til....er jo altid bedst med up-tempo-mennesker.....og jeg tilstår, at hver gang jeg kommer til at lave et jammerindlæg, så går jeg tre gange rundt om mig selv og kaster hvidløg op i luften..........

Men jeg har også bestemt mig til, at den slags nogle gange skal til.......Nogle gange skal man råbe ud i skoven.......Sådan er det.... Sådan er livet........Og livet er ikke altid sjovt, festligt og fyldt med booty calls eller sjove oplevelser eller teknologiske eller småironiske betragtninger....og til orientering har selv dameblade altid et indslag med "Ugens glade krøbling"....

Personligt er jeg også lidt led ved, at alting er så velfriseret og pæntserveret..........er det jo ikke.....Vi græmmes, vi bliver forbigået..........en hel del kan ikke finde ud af det med mænd eller kvinder - (eller mand/mand- kvinde/kvinde) forbavsende mange egentlig - hvis jeg var etnolog ville jeg så klart lave en undersøgelse af det fænomen.......hvorfor helvede kan så mange af jer ikke finde ud af det med kærester? Hvorfor forlader I hinanden for et godt ord? Hvorfor er der så mange datingprogrammer i TV? Hvad har I egentlig gang i? Hvad leder I efter?

Det samme som mig måske? Det jeg gerne vil have på en arbejdsplads?.....jeg er nemlig ikke bare sådan en penge-tjene-frokostordning-træt-ved-3-tiden-ting. Jeg vil ha' indhold (ok Tak Gud-der fik jeg svaret) Ja indhold, levet liv, anerkendelse af hele mig - (altså hele arbejds-mig). Og bortset fra det........fri mig for glasur- og flødeskumsmenneskerne - det holder ikke i længden...Det er meget nemmere at sluge.......men det er uanset smagen tomme kalorier.....og så feder det.

Susling - lidt træt af det hele men ved alle sansers fulde brug

Susling beder en bøn til Gud

Kære Gud,

har du lige fem minutter? Jeg ved godt, jeg har meldt mig ud af folkekirken.....men det var jo ikke så meget pga. dig, vel.......det var mere noget med, at jeg ikke ville betale til en organisation, der huser mørkemænd som Krarup og Langballe - lissom ikke min idé om næstekærlighed og kristendom.....det var også lidt fordi, at når man endelig havde brug for jeres service - min mor sku' jo sendes ordentligt afsted - så var den der service man har betalt til, der ikke.....Set i lyset af, at jeg ikke sådan i store træk har slidt på sæderne eller præstens talegaver, så synes jeg jo nok, man lige kunne servicere lidt......og ja, jeg ved godt min mor ikke var kendt eller noget...bare en stakkels dame, der nu var død. Synes så heller ikke lige servicen var i top, da præsten viede min far og hans dame på intensivafdelingen - to minutter efter han var koplet fra respiratoren og hverken ku' tale - endsige skrive sit navn......Kan godt være præsten himlede op om en forening i himlen og alt det her.......men der var også nogle juridiske aspekter at tage stilling til - og vi - hans to voksne børn blev ikke spurgt.....vi stod bare der med snot i hele hovedet og så på sceneriet som en flimrende og dårlig B-film. Så Gud.....man gør meget i dit navn og jeg ku' så ikke lige holde den her forening ud.......

Derfor bliver jeg alligevel nødt til at spørge dig om noget. Ser du: Man snakker så meget om, at man skal lære af sine erfaringer. Udlede en højere logik af de ting man bliver udsat for. Ku' du så lige fortælle mig, hvad det egentlig er jeg, skal forstå? Ku' du bare sådan i korte træk redegøre for, hvorfor jeg egentlig er havnet i denne situation? Du er også meget velkommen til bare at sende mig en kort besked med hovedtrækkene, så klarer jeg resten selv, ikk'....

Siger du et kort rids af situationen, så du har noget at arbejde med. Jamen selvfølgelig.

Det er jo ikke sådan, at jeg sulter, vel. Vi er heller ikke syge eller boligløse. Det er jeg selvfølgelig taknemmelig for. Men jeg synes, at du har lagt et stort pres på mine skuldre især de sidste fem år.....Du har udfordret min mentale styrke og min evne til at klare mig i en lige lovlig voldsom grad.

Ok min mor blev mentalt syg,da jeg var meget ung - den klarede jeg.
Ok min far drak i mange år - den klarede jeg også
OK de blev skilt - den klarede jeg
OK jeg havnede i et job, der var så rædselsfuldt, at jeg måtte gå for at beholde min mentale balance. (Så ikke ok den anden gang - enough is enough og beskeden er feset ind)
OK at jeg efter det blev lidt arbejdsgiversky i en periode og havde brug for, at finde mine egne ben, hive mine egne opgaver ind, og desuden kunne være der for mine unger - klarede jeg
Ok min mor døde - pludseligt fra den ene dag til den anden - klarede jeg
Ok min far døde et par år efter - klarede jeg også

Men hvorfor skal jeg blive ved med at vade rundt i det her morads af jobopslag og jobsamtaler eller folk, der lover mig guld og grønne skove, men aldrig vender tilbage? Hvorfor skal min personlighed og mine kompetencer hele tiden måles og vejes? Hvorfor giver du mig ikke bare lidt medvind nu? Bare en smule?

Håber du kan gi' et svar!

Susling disser en udfordring

Udfordringen var taget op. Planen var lagt. Der skulle skrives stor poesi om livets turpas..om hvordan man hellere må skynde sig, for at nå alle de oplevelser en enkelt dags frihjul giver.. ... Et enkelt liv.....om hvordan man kan ryge af karussellen og hoppe på igen.....og om de lange køer, hvor man bare må vente....og vente......Men ak.........som Tove Ditlevsen engang skrev, så flyder der mange digte rundt som fedtperler i opvaskebaljen..........Så i stedet har jeg båttet på små bløde babyer og snakket gravko og biler og sex og kvindeliv. Jeg har været svigerinde og tante.......og en god tante er tilstede........En god svigerinde og tante holder af og giver........så denne udfordrings Turpas.......bliver max til et i Tivoli....

Susling ser lyset

Her til morgen gik der en prås op for Susling. Nu vidste hun, hvad der havde skabt alle hendes trakasserier. Hun havde simpelthen grebet hele sin tilgang til livet forkert an. Hun havde været for ærlig og for direkte. Hun havde troet, at hun kunne agere på lige fod med mændende og vinde i en åben konkurrence, hvor den bedste altid ville vinde.........Men nu skulle det være anderledes:

"Vågner kælent op efter at have ligget i ske hele natten med My Guy. Strækker sin smækre krop som en ren sexkilling og spinder af fryd over hans begær. Smyger sig dovent ind til morgenbordet iført silkeneglige.......(børn eksisterer ikke i dette univers). Kysser kort efter My Guy liderligt farvel, lukker døren efter ham og overvejer at sende bootycall til exkollega, der er dukket op på banen igen - man har jo mange heste at spille på...........Skriver et par fantastisk spændende artikler til nogle af de førende dagblade og så nej, ved I hvad, får så en opringning fra journalist, der bare må høre, hvad hun har at sige af spændende ting.......ritjs.....krash............"

Sådan er det jo ikke.......det er ikke sandheden.......vågnede op med blod på lagnet og vendte mig rundt mod en søvnig My Guy, der ikke gad at stå op.......Ungerne var sure, fordi de heller ikke gad at stå op og katten havde lagt en lort på badeværelsegulvet - igen-igen-igen.......Venter på tilbagemelding fra nu tre potentielle arbejdsgivere.......Og er helt klar på, at der skal spilles på nogle tangenter for, at det hele overhovede rykker sig en tøddel..........Tingene kommer nemlig ikke af sig selv.......man skal gå efter dem. Man skal lægge op til mændende, for at de lægger mærke til en - helst spille lidt sexet lillepigesød. Man skal rende rundt og netværke for at blive set - det er sådan, man bliver månedens meningsdanner. Og det er aldrig den bedste, der vinder. Det er den, der fortæller andre, at de er den bedste. Sådan er det bare......Men det kan godt være man skal til at spille lidt mere efter de regler........Bare en strøtanke!

Susling spørger.....

Kender I den her med at man står med en ting i hånden og så tænker man:" Ho, ho....skidesmart sted at lægge den her ting, så er jeg helt sikker på, at kunne finde den igen! Mand, hvor er jeg bare klog og tjekket."

OGSÅKANMANIKKEFINDETINGENIGENFORDIMAN
NÆRMESTHARFÅETALDERSDEMENSOGMANBAREIKKEHAR
ENANELSEOMHVADDEREGENTLIGVARSÅKLOGTVEDNETOP
DETOPBEVARINGSSTED

Jeg er helt 100 på, at jeg har nisser. Hvordan blødgør man dem? Jeg står lige og mangler min oplader til min mobil og indtil videre har de kun ladet mig finde alle de andre opladere huset er fuld af, fordi ungerne skifter mobiler for et godt ord. Ærlig talt:Skal nisser ha' øl, risengrød eller skal man chante nogle søde ord?Hvad, hvad, hvad........?

Susling om sygdom i sjælen

Når det menneskelige sind krakelerer, så berører det mig meget dybt. Det er svært at være vidne til så megen sorg, angst og smerte. Det er svært at stå der og ikke vide, hvad man skal gøre. Hvordan man kan hjælpe.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har haft sådan noget meget tæt ind på livet som ung. Og det er bestemt ikke noget, jeg ønsker at blive udsat for igen.....Men netop fordi jeg har set rigtig sygdom. Har set psykotiske gennembrud......har set et menneske fanget i et pillehelvede og en nedadgående spiral, hvor det eneste, der var tilbage af personen til sidst var en tom skal....Netop derfor bliver jeg gal, når man smider om sig med diagnoser og har meget let til receptblokken. I rigtig mange tilfælde er det man går til lægen med vel egentlig mere livskriser eller berettiget sorg eller følelsen af tab..Nu troede man lige det hele kørte på skinner og så bliver tæppet revet væk under én......eller man vælger selv at rive tæppet væk, fordi man bare ikke kan klare længere, at leve med en bestemt tilstand.

Det er ikke en sygdom.....det er livet........Vi kan gå ned med arbejdsrelateret stress.....Vi kan sørge intenst over tabet af en elsket.....Vi kan miste fornemmelsen af os selv, fordi vi tog et forkert valg, der koster eller står over for nogle store valg, som vi næsten ikke ved, hvordan vi skal håndtere........Vi kan være så pressede af nogle udefrakommende omstændigheder, at vi næsten ikke ved, hvilket ben vi skal stå på og vi er meget tæt på at kaste håndklædet i ringen....

Det er bare livet i al sin magt og vælde..........og nogen gange livets overherredømme.......

Men det er stadig ikke en sygdom. En rigtig sindslidelse er indogen.........den ligger latent og lurer.......Og føj, hvor er den grim, når den slår ud. Nu har jeg aldrig læst psykologi for real.....Den slags sku' jeg satme ikke ligge og rode med......det kan godt være, at jeg kan læse mennesker, men dælme, om jeg skulle sidde hele mit professionelle liv og se mennesker i så megen sorg og angst.........Men jeg har en teori om, at det handler om at arbejde med sig selv......udrede trådene og resonnære over sine handlinger og jeg tror også, at det handler om noget så simpelt, som at tilgive sig selv.......Komme ud over det billede, den selvopfattelse man har af sig selv, som en satans karl, tjekket dame eller hvad det nu ellers er.

Det er ikke en skam at være svag. Det er ikke en skam, at man går ned over livets hårde slag.....
Det er ikke en skam, at man skal have bearbejdet nogle ting. Men det er en skam, hvis man ikke gør det. Og det er en skam, at det eneste samfundet mange gange kan levere er en diagnose fra hylde 5 og en æske med kulørte piller.

Susling om mænd og kvinder og pms

Her har I mig igen - ja undskyld-men jeg har jo doneret mig selv en off dag og så ja, så kommer jeg til at tænke på alt muligt.
Takashimaya lagde en kommentar til min forrige post. I korte træk siger hun, at man skal passe på med at spille pms-kortet ud, fordi man kan ende op med ikke at blive taget alvorligt og bare får skudt hormonel ubalance i skoene også i de tilfælde, hvor man reelt og helt ærligt bare er skide sur over et eller andet. Den stod jeg så lige og elaborerede over ovre i supermarkedskøen, mens jeg blev sprunget over af de mindst fem andre obligatoriske idioter og kassedamen var sur som sædvanlig. Så here it goes:

Du har ret søster. Man skal passe på med at spille pms-kortet. Man skal i det hele taget passe på med, at fremstå utilregnelig og kvindedum. Man skal servere sig selv så seriøst og emanciperet som muligt.....Selvfølgelig skal man det. Men....for der er et men........Jeg har opdaget, at uanset, hvordan jeg vender og drejer den, så er der forskel på kønnene og uanset, hvor seriøs jeg er, så undgår jeg ikke, at det nogle gange bliver uretfærdigt. Jeg vil meget gerne fortælle lidt mere om det.

Som udgangspunkt var jeg som ung fuldstændig overbevist om, at der ikke var forskel på kønnene. Jeg kunne præcis det samme som mænd. Jeg havde frit valg på alle professionelle hylder. Jeg var stærk, min krop var fast, god og gjorde, hvad jeg sagde. Jeg tog de mænd, jeg ville have. Havde sex, når det passede mig og var på ingen måde en bly viol, der bare ventede på mand, hus, børneflok og forklæde. Jeg gik heller aldrig af vejen for en intellektuel pin fight.

Men - og nu kommer der nogle eksempler:

Så kom jeg på universitetet. På universitetet var der godt nok nogle kvindelige undervisere.....der var ikke mange af dem bevares. Men de var der....De lignede bare alle sammen noget, katten havde slæbt ind. De var grå i ansigterne og lignede udtørrede glemte oliven. Ikke just inspirerende og ikke noget man orkede se op til. Ville man ha' kvindelige lektorer med bare et minimum af blod og karisma, så måtte man hænge ud på Center for Kvindestudier - og det gad jeg så ikke lige......Wicca og "Mad woman in the attic" og kys din egen klitoris var dumpet for mit vedkommende. Men så stod jeg der.....glødende af iver....lærevillig...intellektuelt sulten...engageret....med røde 20 års kinder, langt havfruehår og fejltagelse big time - knaldende postkasserøde læber og negle.........Så blev man ikke taget alvorligt, opdagede jeg......Blev stort set ignoreret af selvfede, fladrøvede lektorer med døde øjne, der sad rundt om i deres munkeceller på KUA hele semesteret....når de endelig talte til mig, var de nedladende og arrogante og citerede Habermas, Deleuze osv. for hver anden sætning, der kom ud af deres mund. Jeg kæmpede også med dem om, at få lov til at meritstudere på andre instituter og oh rædsel på et helt andet studiested.....I deres øjne var jeg en fuldstændig langt ude bimbo.......bortset fra de årlige julefrokoster.......der havde jeg en hale af snøvlende, savlende udtørrede lektorer efter mig..........

Hvis det ikke er kønsforskel........!

Sidst i mit studie - mens jeg skrev speciale - blev jeg gravid. Det var planlagt og jeg ville gerne....men jeg fik et chok.....Jeg var helt i panik over det, der var inde i mig.....(blev så ikke bedre af, at Alien var en stor kult-film på det tidspunkt). Min krop var ikke længere min.......den var også en andens.....og kroppen opførte sig på de mest absurde måder......Jeg brækkede mig, mine bryster spassede helt ud og gjorde ondt.......Jeg tog på......(logisk nok - jeg vejede dengang 56 kg og havde et bmi på 17,5) og jeg blev større og større......Faktisk syntes jeg dengang, at det var en dyb uretfærdighed, at My Guy og jeg ikke kunne deles om det her baby-bagning. Jeg synes det ku' være så godt med en turnus......du tager to måneder....jeg tager to måneder......og så tager vi sten, saks, papir om, hvem der føder.......

Hvis det ikke er en kønsforskel...!

På et tidspunkt affandt jeg mig med situationen......der var jo lissom kun en vej......den vej......Men da jeg lå og fødte, hylede jeg som en stukken gris og følte mig, som det ensomste væsen på denne jord.....Det eneste jeg tænkte, var: "Åh nej, hvis jeg får en pige, så skal hun igennem det samme......hvor er det synd for hende...........!" Det var så en pige og da hun kom op i mine arme helt nybagt og perfekt, så tænkte jeg:"Åh nej......jeg kan jo ikke lade hende være enebarn. Jeg bliver nød til at gøre det her igen!" (Mens jeg fødte min søn skreg jeg:"My Guy, hvis jeg nogen sinde snakker om en 3. baby, så stopper du mig!")
Da jeg fik min lille smukkedukke hjem, så var jeg pludselig i limbo.....jeg blev indrulleret i en hær af barnevogne, babysvømning, efterfødselsgymnastik, hjernedødsnak om lort, lammeskind og de mest hensigtmæssige flyverdragter.....Junosenge....bletyper, Bundgaardsko.....you name it....Men jeg lærte at elske det.......for jeg elskede mine unger.

Hvis det ikke er en kønsforskel................!

Siden kom jeg på arbejdsmarkedet......Havde jeg været et stykke tid før barn nr. 2- Lugtelakridsen.......Men havde svært ved at se mig selv, som smart reklamedulle med to blebørn........så jeg skiftede til noget mere downtempo.......var også helt fint. Jeg var jo alligevel skide træt, det meste af tiden. I det her job havde jeg pænt meget ansvar......og det var et ansvar jeg havde fået henafvejen, fordi jeg var solid og effektiv. Jeg havde så en kollega - en mandelig kollega - der ikke var lige så effektiv. Han var meget dårligere uddannet end mig og sagt helt ærligt, så leverede han ikke en skid....han havde også smadret firmabilen efter en vinsmagningsaften....og skred i øvrigt, når det passede ham med argumentet: "Jeg afspadserer - jeg skal ud og spille golf!" Fandt så aldrig ud af, hvad han egentlig afspadserede......det var i hverfald ikke overarbejde.......En dag opdagede jeg tilfældigt, at han var indplaceret 3 løntrin over mig! Hvorfor? Jo han havde tid til at hænge ud med chefen efter arbejde.......en anden en skulle jo hente børn...så det havde jeg ikke tid til.......han spillede også fodbold med cheferne....Det kunne jeg jo lissom ikke, vel.....Ku' jo ikke hænge ud i et omklædningsrum bagefter med dem. Jeg gik god nok ind dagen efter, at jeg havde opdaget det og lagde et blankpoleret æble på chefens bord og sagde:" Hvis jeg nu lægger et æble på dit bord hver uge, giver du mig så den lønforhøjelse, jeg fortjener?" Fik jeg ikke.......så jeg var den, der var rejst........men

Hvis det ikke er en kønsforskel........!

Jeg var engang til en jobsamtale. Det er en del år tilbage. Det gik godt.......men en uge efter blev jeg ringet op......."Du var fantastisk. Vi synes du var helt forrygende og hamrende dygtig, men vi har altså valgt at ansætte en anden." "Ok", svarer jeg..."Men var der noget, jeg ku' ha' gjort anderledes? Noget jeg kan gøre bedre næste gang?" Den slags skal man jo spørge om, så man bliver klogere. "Nej," var svaret......."Du var helt perfekt. Du var faktisk den bedste. Det eneste du ville kunne gøre var, at få en kønskifte-operation, for vi har brug for lidt flere mænd her på kontoret!"

Hvis det ikke er en kønsforskel........!


Jeg kunne blive ved...........jeg ku' fortælle om, hvor meget smartere det er, at pudse manden på børnehavepersonalet, hvis man ville have noget gennemtrumfet.....Han aflagde en kort fyndig besked og så lyttede pædagogerne med store øjne.......Jeg kunne fortælle om, at det altid er mændene, der kører med løs bagkant - de afleverer og kvinderne henter - mig tværs gennem byen med tungen blafrende efter mig for at hente mine små trætte, snavsede unger hver dag.....dag ud og dag ind sammen med alle de andre stressede mødre. Jeg ku' fortælle om skænderierne om hvis job, der var vigtigst, fordi ungerne endnu en gang havde barn syg.......Og jeg er så ovenikøbet heldig. Jeg har en rigtig god mand, der har taget sin del af slæbet....og stadig gør det.........Men alligevel.......Hvem husker fødselsdage? Tænker på julegaver? Køber ind til pakkekalender og julesok? Husker på, at der lige skal ringes til den der p.t. er ked? Syr, lapper, trøster, støtter.............

Hvis det ikke er en kønsforskel....!

Så ja......jeg har lært mig, at elske min pms og bruge den. Jeg har lært, hvordan jeg flirter mig til noget. Jeg har lært, at tårer og babser er en skide stærk cocktail og jeg har tænkt mig at være fuldblown kvinde til det sidste.......alt det andet tilpasningsnoget, det hjælper ikke i længden........Så jeg råber Gaba, gaba Hei - Furiestyle forever - kan jeg jo ligeså godt gøre......

Men det kan selvfølgelig være andre har bedre bud på, hvordan man egentlig takler det her.......?!

Susling smlufrlaptsmf II

Ja....undskyld jeg sådan lige melder mig på banen igen. Kom jo lige i tanker om noget. Det her PMS, ikk'...det er jo bare JORDENS BEDSTE UNDSKYLDNING.

F.eks. når chefen, kollegaen, studiekammeraten, opdragsgiveren (de skal helst være mandlige), manden, broren osv. kommer hen til en og vil ha' en til at gøre noget.......Så kan man brøle ham olmt ind i ansigtet: GUFANDENVILJEHNIKKENNIKKENIKKENEJDINSVUMPPUKKEL..(og mere i den dur). Som regel trækker de sig skyndsomt tilbage, mumlende for sig selv:"Nå det er den tid på måneden.." (Medmindre kollega, chef osv. er en af de her, der er i tetosteronunderskud og er blevet komplet lyserød Metro....der virker den ikke. Den slags er han ufølsom overfor..han er blevet opdraget af kvinder derhjemme, i børnehaven osv. så dem har han ikke den store respekt for.)

Når man så har brølet af chef,kollega osv.......så har man praktisk taget skaffet sig en mental friplads, så man kan sidde og olme i fred -een hel dag for sig selv. OG.....når PMS'en så er gået over i et gnidrende smertehelvede, hvor man mest af alt har lyst til en henvisning til Smerteklinikken her og nu.....så har man en ny fribillet. For man kan umuligt rejse sig.....man kan bare på ingen måde bevæge sig......motion? Rengøring? Tage trapperne på kontoret? Glem det.....man ville bare trække lange blodspor efter sig, mens man stønnende og klagende gik rundt.....

Sådan var det ikke i '70'erne....(husk det var dengang, jeg blev kvinde). Nixen Bixen. Den gang skulle man elske sin kvindelighed, tage imod livets blomster, der pulserede igennem ens krop. Man skulle åååååååbne sig Orp mod livets kilde, mens man chantede til Wicca (var man rigtig hardcore, så skulle man også smage på sig selv-lissom enormt meget kende sig selv og elske sin kusse - gæt om jeg hoppede på den!?)

PMS var forøvrigt ikke noget, man havde. Det var noget Det Multinationale Corporate Amerika havde opfundet, for at undertrykke kvinderne.

Dengang gik man også rundt med noget, min mor kaldte et stort fremskridt. Synes jeg så ikke lige........især ikke, når de her tapeløse bind begyndte at bevæge sig langsomt op fra de herrestore bomuldstrusser, man blev nød til at gå med, glide længere og længere op af ryggen for hver bevægelse man tog, for til sidst at havne oppe ved bukselinningen - som regel på tidspunkter, hvor man ikke havde en chance......på gaden, i butikker osv. Steder, der var milevidt fra et toilet................

Man ku' selvfølgelig gå med tamponer.......fine små ob'er eller tampax med indføringshylster til dem, der ikke havde modet til selv at stikke fingeren op - av siger jeg bare - hvor tit fik man bare sat den forkert op - fordi man jo alligevel ikke kendte sig selv så godt på den måde -og så blødte man igen ud over det hele...............Bortset fra det, var tamponer livsfarlige - slet og ret - man ku' få en særlig infektion og så døde man....så jeg brugte ikke tamponer - sku' ikke nyde noget af sådan at dø.......(lissom jeg nu er holdt op med at spise sushi - er sgu da livsfarligt med den her sushi-orm, jeg læste om forleden).

Nå men egentlig, så synes jeg - efter at jeg er holdt op med at elske livets blomster og chante til Wicca, at jeg reelt står med alletiders mulighed - Jeg har lissom fået min ret til særbehandling og særomsorg tilbage og så er de her nye bind en fantastik opfindelse - med tape over det hele. Hele trussen er simpelthen tapet til - eneste problem er, at jeg aldrig ved, hvad jeg skal stille op med alt det her papir, man trækker af og at jeg desuden på en eller anden måde altid ender med at fingre, hår (det der I ved) også bliver tapet hermetisk sammen med mine trusser og når jeg så har fået viklet det ikke-relevante ud igen og kan drage et lettelsens suk, så har skidtet alligevel forskudt sig og har krøllet sig sammen til en uformelig klump........

Nå men bortset fra, at det er meget godt, man sådan fungerer regelmæssigt endnu og stadig kan befolke verden med små Lugtelakridser og Skumfiduser, så må jeg også indrømme, at det vil være ok at give stafetten videre til næste generation. Egentlig ret ok og min svigermor siger, at man bliver SÅÅ lykkelig bagefter.

Hej Søster med hævet knytnæve!

Susling smlufrlaptsmf

De her dage, ikk'... de her dage, hvor ingen ringer til en, ingen besvarer ens mails, ingen gider læse ens blog, fordi man er så stang hamrende kedelig og selvsmagende. Til gengæld vælter det ud af postkassen med breve fra Bankrådgiver fra Helvede.

Rigtige breve i hånden får en til at huske, at man stadig ikke har fået svaret på det brev, ens gamle moster sendte en engang i slutningen af august. Pludselig kommer man i tanker om alle de andre gange, man ikke lige gjorde, sagde, huskede....og vupti, så tager man sig lige en dykker ned i den store Dårligsamvittighedspøl.....vælter sig rundt i sølet, mens man slår sig selv oven i hovedet med den store Skyldshammer....jeg burde, jeg skulle.......

Det er selvfølgelig også sådan en dag cyklen er flad, kunderne i kassekøerne er brovtende og uforskammede og man bliver sprunget over fem gange - mindst - til gengæld er ekspedienterne bare normalt sure og nedladende.....der er kommet et hul i ens bukser og kors hvor de strammer i øvrigt.......man opdager, en underlig knob under armen og hvad sker der lige med min tunge.......Håret sidder værre end på den dårligste hårdag og ungerne har rottet sig sammen om at klage over servicen.....standarden generelt og allermest ens evner som mor........My Guy sidder med indadvendt blik ved morgenbordet og svarer mig kun med hm og nåh og tja, fordi han ikke gider høre på mig. Og for at sætte trumf på skal jeg være helt alene om rengøringen, fordi My Guy lige skulle slappe af hele weekenden og nu er taget glad afsted til endu en lystig dag i konsulentbranchen.............kattene har væltet en vase, så der er kommet vand på min lille bærbare.....

OG HVEM FANDEN ER DEN IDIOT, DER HAR SKREVET ET DIGT OM: JEG HOLDER AF HVERDAGEN!

Helt ærlig, jeg vil da ti gange hellere tilbringe resten af mine dage i et tropeparadis, hvor jeg aldrig bliver fed, gammel eller har PMS... Fuck hvor jeg hader PMS........dårligste opfindelse, der er gjort til dato!

Susling - en klogeåge?

Hvad er klogt? Hvad er intelligent? Er man f.eks. hamrende klog, fordi man kan stå og tegne store flotte modeller med en grøn speedmarker på et whiteboard? Er man klog, fordi man kan citere store europæiske tænkere? Strø om sig med dekonstruktivisme, komparative analyser, receptionsanalyser? Er jeg klog, fordi jeg kan de ord? Er man klog, når man siger crm, cms, product life cycle og lean?

You tell me! Jeg har nok læst et af de mest æggehovedede universitetsfag, man kan komme i nærheden af. Jeg har læst store tænkere fra litteraturvidenskab, sociologi, etnologi, psykologi, filosofi osv. Habermas, Lacan, Deleuze, Levi- Strauss, Umberto Eco, Merlau-Ponty osv. osv. Selvfølgelig alt på originalsprog - tysk, fransk, russisk (i engelsk oversættelse). Gør det mig klog? Gør det mig bedre end gennemsnittet?

Jeg har altid haft det sådan, at jeg har taget min viden/læsning ind og så er det blevet akkumuleret gennem min vidensmaskine - i mit hovede er det lidt lissom Professor Balthazars reagensglas (nogle af jer kender ham - jeg ved det...det var en skidesjov tegnefilm i '70'erne!)
Ud af det, er der så kommet en lille lilla bryg- det som jeg kunne bruge i min hverdag....Det som gør, at jeg kan lave webløsninger, reklamekoncepter, pr-løsninger.......Eller sagt på en anden måde: Min viden er en stor gryde - eller en hard disc - som jeg suger på, når jeg skal lave løsninger i det virkelige liv........

Det har jeg det på sin vis fint med.......og så alligevel ikke........For hvis der er noget, der kan lamme mig, så er det kvinder med store hoveder......De ved, de kan og de citerer som sindsyge........imens står jeg og graver løs på min mentale hard disc.........jeg rører rundt i min lilla Professor Balthazar-bryg.......Jeg ved det jo godt.......men jeg kan næsten ikke skille min viden ud..........den bliver brugt i det daglige.......Undskyld.....Gør det mig mindre klog?

Susling spørger....

Hvorfor blogger man egentlig? Hvorfor sætter så mange mennesker sig ned hver dag og fortæller om stort og småt? Og hvorfor sætter vi os ned og læser alle de her blogs? Undskylder på forkant, hvis nogen tænker: "Åh nej! Den gamle traver igen-igen!" Men vi har jo alle vores individuelle erkendelsesprocesser og nu er jeg altså nået til den fase.

Lige nu dukker der hele tiden nye blogs op og jeg kan forstå, at der er nogle, der er sure over f.eks. Tv2-bloggerne og Urban-bloggerne. Sådan har jeg det ikke. Som med alt andet er der firstmovers og secondmovers og så alle dem, der hopper på, fordi det er blevet almindeligt og sikkert.

Blogs er også begyndt at dele sig op i genrer. De kryptiske og indforståede, Nynne-bloggerne, Hausfrau-bloggerne (absolut ikke ment nedsættende), virksomhedsbloggerne, teknologi-freakbloggerne, erindringsbloggerne, videnskabsbloggerne, vittighedsbloggerne, poesibloggerne osv. osv. Det synes jeg er godt.......Det er jo fuldstændig det samme som, at der er forskel på f.eks litteraturgenrer eller Tv-format-genrer. Et eller andet sted viser det jo, at mediet er ved at blive voksent og går ind i nogle nye udviklingsfaser - kan vi tale om product life cycle her? Måske.

Jeg indrømmer, at jeg synes kvaliteten så afgjort er svingende, for at sige det mildt. Nogle blogs læser jeg med stor iver og fornøjelse, fordi skribenterne har noget på hjerte og skriver fantastisk medrivende og suverænt godt, andre kan jeg bare ikke holde ud, enten fordi de bare er komplet intetsigende, dårligt skrevet eller slet og ret kedelige - andre igen - og det er jo et lidt tricky issue, men hvad, jeg er jo ikke typen, der holder sig tilbage - andre igen får jeg det decideret dårligt over, ikke fordi de er dårligt skrevede eller tænkt, men fordi jeg ikke kan li' det menneske, der tegner sig bag ordene. Alligevel sniger jeg mig til at læse dem nogle gange - på samme måde, som jeg som barn en gang imellem sneg mig til at tage Lademanns store illustrerede Afrika-bog ned fra hylden i mine forældres bogreol og hurtigt slog op på Krokodillesiden, hvor den mest lede, grimme, tandfyldte Nil-krokodille snerrede hånligt af mig. Det søde, uhyggelige gys det gav, finder jeg også hos nogle af disse bloggere. Jeg kan ikke holde dem ud, men jeg kan heller ikke lade være. Derfor har også de deres berettigelse. Især fordi de er hamrende godt skrevet og tænkt.

Personligt har jeg kendt til blogs og blogging i en hel del år......næsten fra starten. Men dengang tog jeg kraftigt afstand fra det. "Dagbog på nettet!", snærrede jeg. "Hvis der skal blogges, synes jeg, at det skal have en relevans. At man f.eks. blogger om videnskab og forskning." Meget højpandet, det indrømmer jeg - men et eller andet sted mener jeg stadig det samme. En blog skal have en pointe - et formål. Min forståelse af, hvad det formål så skal være, er til gengæld rykket.Hvorfor egentlig ikke en dagbog på nettet? Hvis det er godt skrevet og tænkt, er det jo helt på sin plads. Vi læser jo også gladeligt og med stor interesse dagbøger i bogform - folks personlig beretninger om dette og hint. Selv elsker jeg "Pepys' dagbog" - skrevet af en mand fra det elisabetianske London. Eller Sebastian Haffner: "En tyskers dagbog" - bare et par eksempler, som for mig har været meget 'mindblowing'. Og så er der selvfølgelig også Nynnes dagbog - fiktiv jovist - men godt skrevet, godt tænkt og dejlig befriende (chicklit er ubærligt, men har sit formål - det får alle os frustrerede perfektionister til at slappe lidt mere af - Kvinder elsker jo som bekendt konsensus og når vi har den, så drager vi et lettelsens suk: "Gudskelov, det er ikke kun mig, der ligner en paté i ansigtet om morgenen eller falder i søvn fuldt påklædt med bh, kontaktlinser og alt det andet vi gejler os op med).

Hvorfor blogger jeg så? Hm....da jeg satte mig ned en gang i marts og startede min blog op var det af flere grunde:

Jeg var blevet over fyrre og havde et stykke tid gået og rumlet med, at det kunne være sjovt, at lave en blog om, hvordan man kom videre med det. Hvordan man håndterede det. Især fordi jeg på det tidspunkt troede, at jeg allerede var i overgangsalderen med hedeture, uregelmæssige blødninger, tør kusse og hvad der ellers følger med. Jeg synes også, at det kunne være sjovt at skrive om, hvordan man holdt liv i sexlivet med den samme år efter år. Hvordan man håndterede, at børnene blev store osv. Det med sexen er jeg så lidt for blufærdig til at skrive om....jeg har tænkt på det flere gange og har også fundet på nogle gode "historier", men nej eller rettere måske....måske gør jeg det en dag.....skriver om mit sexliv.....(men jeg har det lidt sådan, at man snakker om det man ikke har, for at få det til at blive). Men måske bliver Susling til Sexling en dag.....tænker stadig.

Den anden vigtige grund til at starte en blog, var mit store behov for at finde en kreativ udladning.....Jeg har, siden jeg var 9 år gammel, skrevet på alt det papir, jeg kunne komme i nærheden af.....siden blev det til billige sorte Kina-bøger med røde hjørner, som jeg fyldte ud med ord, betragtninger, katarsisudladninger, tegninger - alt hvad jeg kunne bruge, for at komme af med alt det jeg så og tænkte......Jeg har dem stadig mine Kina-bøger....de er næsten hellige....men i dag er det lang tid siden, at jeg har skrevet i hånden.......I dag har jeg nemlig fundet bloggen......og på bloggen har jeg fundet Susling. En skør, lidt småneurotisk personage med hverdagstrængsler, mand og børn og et helt almindelig levet liv......Jeg har fået skabt et helt lille univers med Skumfidusen, Lugtelakridsen, My Guy, Gammelveninde med hundie, der ligner hendes datter og køber biler efter farven, Magic Boy, der stråler ovre i New York, Svigermor osv. De findes alle sammen i virkeligheden. Jeg er virkelig. Men på min blog kan mit alter ego Susling sige alt det, hun går og tænker og føler.

På min blog kan jeg også skrive, som det passer mig. Normalt er jeg meget omhyggelig med stavefejl, kommatering, vinkling osv. Det behøver jeg ikke på min blog......den er en slags forbindelse mellem min hjerne og mig......ordene flyder derudaf uden den indre cencor.....uden den bureaukratiske korrekturdame.......uden, at jeg behøver at tænke på, at alt skal kunne faktureres og opregnes i timer. På min blog skriver jeg, som jeg tænker.....her og nu...tempo...og konstateringer...at det så bliver offentligt...jamen who cares.......jeg tør godt stå ved, hvem jeg er....

Suslings trængsler har nemlig også været en indre erkendelsesrække.......en lang bevægelse frem mod at finde ud af, hvem hun var og hvad hun ville.......rigtig ville dybest inde.......Kunne hun li' sig selv? Ja, det begyndte hun faktisk at kunne igen. Kunne hun mærke sig selv? Ja, det begyndte hun faktisk at gøre. Hvor lå hendes styrker? Hvor lå hendes svagheder? Dem er hun tæt på at finde.........og det har bloggen hjulpet hende med......kald hende bare en exebitionist......Det gør ikke noget......

Susling er ikke færdig med at blogge. Jeg er ikke færdig med at blogge. Jeg elsker det! Jeg elsker, at jeg har faste læsere (har jo fået mig et lille statestiksystem (ret godt forøvrigt), som jeg er lidt småliderlig over.....så dejligt at se, at der findes mennesker derude i den store verden, som kan lide mine tanker, mine overvejelser, mine betragtninger, mine skøre sider, som kan lide mig.....det føles godt!) Men Susling skal vist til at blive lidt mere voksen. Hun skal til at tjekke sine stavefejl og sin kommatering. Og hun skal ikke mindst tænke over sin modtager......sin læser.......Sit koncept......Eller hvad.....måske skal hun bare fortsætte, som hun er........Den må jeg lige give en tænker..........

Men hvad med jer? Hvorfor blogger I? Ku' da være sjovt at høre......og det behøver ikke at være de store oratoriske udladninger. Susling kan godt lide spontanitet. Og hvad med alle medlæserne, dem uden blog.......Hvorfor holder I jer egentlig tilbage? Hvorfor kaster I jer ikke ud i det? Lad høre...fortæl.....(og nej jeg bliver ikke sponsoreret)

Venligst Mig og Susling

Susling siger en god og en dårlig

fandeme......nogle gange sidder man tilbage og siger en god og en dårlig og så var det den dag. Dårligt, at underboen har det skidt med sig selv og pludselig bliver en brokkerøv....bare fordi man en enkelt aften har været lidt festlig og der er kommet en lille bitte vandskade.......vi så den med det samme og skyndte os, at gøre alt, hvad vi kunne for at rette op på det......kan jo ikke gøre for 70'er håndværkersjusk...og 50-somethings cancerproblemer...kan vi jo ikke rette op på, vel ...Kun være søde og omsorgsfulde....bliver så lige lidt svært, når dem man prøver at være søde og kærlige overfor går i selvretfærdig ego-spas.....Ok, vi kom til at larme lidt musikmæssigt, da Magic Boy var her.......ok......huset er noget lort- fantastisk beliggenhed, men ren '70'er-slum - har jeg nogen sinde sagt '70'erne var cool?!.....men vi opdagede jo vandskade med det samme......og i øvrigt....please gud....hjælp mig med ikke at blive et surt og selvretfærdigt røvhul, når jeg bliver ældre.....please, please.....

Det gode.....jeg er så tæt på, hvem jeg er og hvad jeg vil.........og pludselig er jeg tæt på at ramme rigtigt i forhold til, hvem der synes jeg er spændende, klog og noget de godt gider...........Sour- sweet, thats me!

Suslings faste tema

Ugens Stemning

Forventning

At vente på forkant. Ungdommelige forventninger til alt det, der kommer. Alt det livet kan bringe. Barnets forventninger - den søde gysen og den febrilske utålmodighed før juleaften. Dagen før man har fødselsdag. Forventninger om en fælles forståelse.....en enighed om samme kodex eller agenda......Bristede forventninger.....skuffelse. At sætte sine forventninger for højt. Forvente for meget af den anden, af andre mennesker......En sød forventning om noget bedre.....Ikke at forvente sig noget og så blive overrasket. Forvente sig det værste. At være en stoiker, der udlever ulykken på forkant. Maler fanden på væggen. Du skal ikke forvente dig noget. Du er ikke noget. Forventer du virkelig, at jeg tror på dig? Forventer du, at jeg skal kunne levere varen på de betingelser? Forventet stigning i omsætningen. En forretningsplan baseret på forventet kundetilgang. Statestik og drømme på papir. Vi havde forventet os mere af dig. Du så så lovende ud. På forventet efterbevilling. Det havde jeg godt nok ikke forventet af dig! At bryde ud af forventningens snærrende bånd - andres forventninger, der låser én fast i en bestemt måde at agere på - en bestemt måde at være på. Selv at kaste forventningerne over bord og bare se, hvad der sker.............Det er også en slags frihed.

105 om Susling

1. Jeg blev tidligt voksen. Det har jeg taget revanche for lige siden
2. Jeg er god til at tilgive. Ingen grund til at bære nag i længere tid. Vi har jo alle vores svage sider
3. Jeg har meget få familiemedlemmer tilbage. Min mor og far er begge døde
4. Jeg har oplevet den store kærlighed. Den der giver styrke og som skaber længselsfulde bølger i maven. Jeg har den stadig- men der skal kæmpes lidt mere i dag
5. Jeg har mine to dejlige unger og den der ikke blev med den samme mand
6. Min elskede er også min bedste ven
7. Jeg er skidedårlig til at have hobbies....kan ikke tage det alvorligt i længden men kan godt lide sex og mit erhverv, som for mig næsten udgør mine hobbies
8. Jeg kan godt lide at være alene, men hader at føle mig ensom
9. Jeg er meget sjældent alene. Til gengæld er jeg god til at gå ind i mig selv og lukke lyde og indtryk ude
10. Jeg er empatisk og er god til at læse andre. Det kan til tider være en belastning, fordi jeg kommer til at glemme mig selv og mine egne behov
11. Jeg mistede på et tidspunkt følelsen af mig selv. Røg lissom af karrusellen. Den er jeg i gang med at komme op på igen. Men denne gang er det mig, der kontrollerer start- og stop-knappen
12. Jeg bliver glad af skønhed. Direkte opstemt....Grimhed gør mig til gengæld deprimeret, virkelig deprimeret
13. Jeg var meget mere søgende og undrende som yngre, end jeg er i dag. Ikke fordi jeg bare er blevet sat, men jeg har mistet nogle illusioner hen af vejen- gør man jo med alderen
14. Jeg bliver gal, når folk fornærmer min intelligens og taler ned til mig – når det sker, så bliver jeg meget spids og prøver på at nakke idioten
15. har heller ikke nogen respekt for folk, der prøver at fise den af eller glide udenom – Jeg tror, det er sådan et indbygget retfærdighedsbarometer jeg har. Du tager lidt og jeg tager lidt og så kan vi slappe af bagefter sammen
16. Jeg kan li’ direkte tale, ærlighed og åbenhed – ingen grund til at vade rundt i floskler og bullshitbingo
17. Jeg er ikke så god til at lave mad. Jeg kan til gengæld godt lide at finde på, hvad vi skal ha’ – men jeg er rigtig god til at lave pandekager
18. Jeg har været helt nede under gulvbrædderne, men har aldrig følt mig som en taber. Faktisk er jeg ok til at håndtere modgang. Kan selvfølgelig blive slået hjem, men har altid rejst mig op igen og slået en sekser. Nogle kalder mig kvinden, der altid lander på sine fødder. Den tanke prøver jeg at holde fast i, når jeg næsten ikke kan klare mere
19. Jeg er stolt af at være en kvinde. Men jeg har aldrig syntes, at det ene køn er bedre end det andet. Mænd er skægge og søde og følsomme og dejlige – som hovedregel. For jeg synes f.eks. ikke pædofile er skægge og søde og alt det her hejs....
20. Jeg har stærke politiske holdninger – ved så ikke helt, om jeg vil kalde mig selv socialist- men det snerper der hen af.
    
21. Som ung var jeg til gengæld overbevist anarkist......sådan på den ikke-revolutionære måde.
22. På et tidspunkt stemte jeg radikalt, jeg var oven i købet medlem af partiet – ved ikke lige, hvad der skete der.......men jeg meldte mig ud, da Bondam blev borgmester.....kan lissom ikke tage ham og hans latte radicoole forslag alvorligt.....synes i det hele taget de radikale lige nu kører et eller andet sært
23. Til gengæld har jeg meldt mig ind i SF – jeg synes faktisk den nye rorgænger gør det godt.......det betyder nu ikke, at jeg er partitro for hver en pris.......alt for mange hønsestrikkede tiltag og så er jeg den, der er smuttet igen.....Leve meningssupermarkedet!
24. Jeg læste en gang Børsen, Markedsføring og Weekendavisen......
25. Lige nu abonnerer jeg på Information......og gider læse den! Sært!
26. Det mest fodformede jeg ejer er et par sølvfarvede Birkenstocksandaler ellers gå jeg mest i Campers, sko med lidt hæl, megalangskaftede sorte læderstøvler (nej, de er ikke pornoagtige – mere i stil med den Bestøvlede kats støvler)
27. Jeg har boet det samme sted de sidste 13 år. Det er så første gang i mit liv.
28. Da jeg var barn og ung flyttede jeg konstant
29. Det har så gjort mig til lidt af en nostalgiker med visse ting. Jeg er dog ikke sentimental og jeg er skide god til at smide ud
30. Musik betød meget mere for mig før end det gør nu. Det samme med bøger.....egentlig meget sørgeligt
31. Jeg har haft kat uafbrudt siden jeg var 18. Min mor var bange for dem. Det synes jeg allerede som lille, var noget fis
32. Som barn var jeg højt elsket. Men mine forældre var rigtig dårlige til at finde ud af deres liv. Det syntes jeg tidligt også var noget fis
33. Jeg nægter bare at acceptere tingenes tilstand. Der er altid noget, man kan gøre. Giver så også nogle gevaldige rap over snuden til tider
34. Nogle mennesker synes, jeg er dominerende og imposant. Det ved jeg ikke helt, hvad jeg skal stille op med......Jeg synes vel egentlig heller ikke så godt om dem så
35. For det meste prøver jeg på at se det sjove i situationerne: Humor er de undertryktes våben...eller noget
    
36. ville faktisk ikke kunne leve uden humor og gode grin......
37. synes folk uden humor er underlige og kedelige.....især hvis de ikke har selvironi........det er da en mega-dræber......
38. mænd uden humor er dobbeltmegadræbere
39. Jeg kan ikke lide prætentiøse mennesker...eller...ikke lide er for stærkt.....jeg tror mere, at jeg har ondt af dem.......må være så hårdt hele tiden at skulle holde facaden
40. især dem, der tror, at bare de har staffagen, så kører det....nej, venner...det gør det ikke....man kan jo se lige igennem jer og det man kan se er bare noget bange-noget
41. Som ung var jeg sådan en hang-around-københavner-punker.....Jeg var ung, jeg var vred, jeg var fattig og så syntes jeg Sweet, Slade og symfonisk rock var røvkedeligt – end of story
42. Jeg kan godt lide sko og tasker og støvler og parfume og bælter – må ha’ sæsonens seneste (inden for rimelighedens grænse selvfølgelig)
43. til gengæld er jeg virkelig dårlig til at købe tøj..........jeg har det samme i årevis.....
44. Jeg er også dedikeret frisørbesøger – min teori er: Ordentligt hår og ordentlige sko, så er man ikke gået helt galt i byen..........
45. Jeg har lært at stoppe strømper og strikke strømper med fire pinde........det har jeg ikke gjort, siden dengang jeg lærte det.........var jo et pres uden lige
46. har m.a.o. ingen Hausfrau-ambitioner..........men jeg kan godt lide at vaske tøj og at der er nogenlunde rent i mit hjem – også andre steder for øvrigt – og så kan jeg godt lide planter og krydderurter.......og jeg husker at vande dem, sådan nogenlunde ofte..........
47. Jeg har sider jeg egentlig burde leve ud.........på den anden side synes jeg, det er patetisk, at tage sig en midalder-vender og pludselig skrotte det man har.......bliver jo aldrig motorcyklist, primaballerina eller superstarforfatter på en husbåd i Amsterdam, vel........
48. Jeg er over 40, ok! Det har jeg det fint med.........synes så bare ikke alt det her kropslige hejs, der følger med er lige festligt.......på den anden side nægter jeg, at farve håret henna-rødt og kalde mine medkvinder for Tøser......Er bortset fra det fuldstændig overbevist om, at der findes en mellemting mellem rødt hennahår og blåskyllet vandondulering....
49. Jeg kan stadig dreje hovedet rundt på en mand.......og det kan jeg godt lide – ret godt he, he. Sgu’ da cool nok, at man stadig kan charme sig ind i og ud af situationer
50. Har dog samtidig erkendt, at den tid er kommet, hvor jeg ser bedre ud med tøj end uden..........kræver så bare et større tøjbudget end jeg har p.t.............det arbejder jeg på at få...........
51. Heldigvis så har jeg en mand, der siger: Tror du, jeg vil ha’ en kone, der ligner lort? Fed ting........giver mig meget lang snor shoppingmæssigt......
52. Desværre er jeg lidt for fornuftig...Det har jeg prøvet at gøre op med i årevis.........i en periode lykkedes det mig også...........
53. Jeg hader forældremøder og den konsensus vi altid skal opnå...Nej vi er ikke altid enige.......Jeg tror på, at man nogle gange skal gøre tingene, som det passer en selv bedst........det er mine unger enige med mig i. Min ældste datter bad mig f.eks. forleden dag om, ikke at gå ind på en fælles regel om antal øl og gå-hjemtider.......”Kan du ikke bare nikke og så gør vi det, som vi synes herhjemme?”, spurgte hun. Selvfølgelig.......Det er mig, der er opdrageren.......
54. Det er så til gengæld en opgave, som jeg tager meget alvorligt. Jeg har sat dem i verden og det er mit (og min elskedes) job, at sørge for at de bliver sendt så godt og velpolstrede videre i livet som muligt
55. Faktisk er jeg direkte ambitiøs på det område – ikke ved at tvinge mine unger til at spille violin på Suzuki-måden eller lave ler-øvelser med dem – ku’ aldrig falde mig ind - men de skal vide, hvor jeg er og hvad jeg står for.....så de selv har nogle pejlemærker i livet
56. Sagde jeg tidligere, at jeg ikke var så vild med musik længere? Sgu’ egentlig noget vrøvl.......er jo vild med det.........det fylder bare ikke så meget mere som det gjorde før...............
57. Men sådan er det vel egentlig at blive ældre..........ting fylder ikke så meget, som de gjorde før..............mit ego f.eks...........
58. Til gengæld fylder jeg fysisk mere, end jeg gjorde før....men
59. Jeg er doven......gider ikke at plage mig selv.........har for længst erkendt, at min rygrad er som en vingummis......
60. Kan dog heller ikke holde ud bare at sidde stille...så jeg er en ret dedikeret cyklist..........Jeg kan få decideret optur af en god cykeltur, hvor man kan mærke styrken i benene.........rulleglæde hedder det vist...wuish....here I come!
61. Når vi snakker transportmidler, så er det jo et surt faktum, at jeg er lidt sådan ikke-på at køre bil..........pinligt, pinligt, ualmindelig pinligt.....og så ellers end of story
62. Bliver lidt klaustrofobisk af at køre bus – mest når alle lugter af våd hund, fordi det regner eller det er slud og så det her med, at bussen bare hele tiden stopper og hælder folk ud og tager nye ind.......kører så ret sjældent i bus – og når jeg endelig gør det, bliver jeg helt lammet over, hvor dyrt det bare bliver for hver gang
63. Jeg er meget tændt på nye medier........synes så også bare man skal huske den sunde fornuft..........jeg oplevede f.eks. dot.com-bølgen – levede faktisk med i den på et webbureau.........men synes stadig nogle af dem, der gjorde sig smarte dengang og stadig forsøger at være det, er nogle idioter...
64. Jeg er sådan en ”lidt på den ene side og lidt på den anden side-type”....kan jo som regel se tingene fra flere sider.....meget anstrengende – ville ønske jeg var en sort/hvid –type. Det ville gøre mit liv nemmere....
65. Ville i det hele taget ønske, at jeg var sådan en strikke-aftenkaffe-kakkelbordstype med en handy-gør-det-selv-mand. Sådan en der ejer en carport og går op i gardiner. Dem beundrer jeg på en måde. Jeg tror deres liv er nemmere end mit
66. Hvis jeg var sådan en ville jeg gå til gymnastik, ryge Look og læse Ude&Hjemme. Jeg ville også være en ren furie i køkkenet. Jeg ville rulle frikadeller med den ene hånd, mens jeg lige turnerede den brune sovs og grønsagerne fra frostposen med den anden.....Jeg ville sippe Liebfraumilch og synes, at mit liv var godt.......jo mere ro og regelmæssighed jo bedre...og nå ja...jeg ville også gå til Banko med veninderne
67. Desværre er jeg ikke sådan en.....Jeg er født med den forbandelse, at jeg let kommer til at kede mig.......kan bare så godt lide udfordringer og gang i gaden
68. Jeg har også såkaldt ”god smag”....det kan godt nogle gange få mig til at brække mig over mig selv......hvor prætentiøst er lige det!
69. Jeg kan lide jazz, men dybest inde længes jeg stadig efter rockmusik, der får det til at rykke i mig, som det gjorde dengang i sluthalvfjerdserne – startfirserne...blow me over guys....jeg længes efter det
70. Jeg længes i det hele taget efter så meget, som jeg næsten ikke kan sætte ord på......lige nu har jeg så ikke rigtig rum til at længes.....jeg prøver på at skaffe mig et ærligt udkomme og det er en mental tidsrøver
71. Jeg er uddannet i kommunikation......
72. Jeg har også taget efteruddannelser i journalistik og projektledelse.
73. Jeg har været alt fra smart tekstforfatter på et reklamebureau til salgsdulle i Magasin – jeg synes ikke det ene er bedre end det andet – bortset fra lønnen – det er jo nærmest en skandale
74. Bortset fra det, så elsker jeg mit fag......jeg elsker at skrive, interviewe, finde på, udtænke......
75. Tror bare stadig, at jeg leder efter lige min hylde, der hvor jeg bliver udfordret og føler, at det nytter noget, det jeg gør
76. Desværre er jeg også lidt ydmyg.....jeg tror ikke på, at jeg er guds gave til folket og at alt hvad jeg laver er fantastisk.......
77. Jeg deltog engang i sådan noget fantasirejsenoget, hvor man skulle se sin egen fugl......ku’ jeg lissom ikke rigtigt......jeg ku’ se en vinge......et næb....et øje.....men en samlet fugl, nej.....til gengæld så var de brudstykker, jeg kunne se fantastiske: en smaragdprydet indisk farverig fugl.........Hvis jeg en dag får samlet den her fugl, så flyver jeg.........har så lige ikke så meget tid tilbage til at gøre det i...man bliver jo ældre
78. Jeg ejer ikke særlig meget.....det kan godt være mit stjernetegn er Tyren og de er jo pr. definition materialistiske.....men jeg tror, at jeg er født i en eller anden astrologisk tidslomme, hvor det træk ikke havde topprioritet....
79. Det betyder ikke, at jeg ikke kan lide ting.....selvfølgelig kan jeg det.....men jeg behøver ikke at hobe op......har jeg for meget nillernaller, bliver jeg nærmest klaustrofobisk og begynder at smide ud
80. Jeg er mao. så heller ikke kvinden, man finder ved Nettos tinghylder fyldt op med beige og blomstrede nipserier......eller på den ugentlige runde i Ikea....men bortset fra det...fred være med den hobby
81. I det hele taget fred være med så meget – bortset lige fra folk, der udviser manglende respekt og ligegyldighed. Folk, der er snæversynede og som ikke kan gå i konstruktiv dialog, selvhøjtidelige og selvtilfredse mennesker og piger på mormorcykler, der ikke har lært trafikreglerne og sidst men ikke mindst mennesker på christianiacykler......der går grænsen
82. Jeg er også vild med parfumer og makeup – er så lige lidt nede p.t. på det....Min ynglingsparfume er Issey Myake’s L’au d’issey.......Den køber jeg igen og igen uanset, hvor fattig jeg er.....De 7 andre jeg har stående på hylden er til gengæld kun sølle slatter – men kommer råd kommer tid....
83. Af make up sværger jeg til Mac........deres farver er fantastiske (og nej jeg bliver ikke sponsoreret)
84. Til gengæld er jeg rimelig fanatisk mht. økologi i øvrigt.......køber shampooer fra Urtekram.......produkter fra Body shop......og Dr. Hauschka.......og er total mærkevareloyal på vaskepulver: Irma’s tusindfryd......intet over intet under....(nej,bliver stadig ikke sponsoreret) og ku’ aldrig drømme om at bruge skyllemiddel.........verdens mest overflødige produkt ever......
85. Lige nu abonnerer jeg også på en kasse fra årstiderne.......det gør jeg on and off........mest for at få lidt inspiration til madlavningen – som jeg jo for øvrigt stort set aldrig besudler mine fingre med......men stedets kok har jo brug for et kærligt spark bag i en gang i mellem......
86. Jeg er gift med en ex-punker......han var guitarist i et punk-band.....jeg så ham, jeg scorede ham og guitarister kan noget med deres fingre.......Det er så fandme mange år siden han har været punker eller guitarist for den sags skyld. I dag er han min aldrende ungersvend og en hamrende god grafiker/ad’er.
87. Det sgu godt han er det, for så kan han forsørge mig.......Det er så første gang i mit liv, jeg prøver det.....plejede at være mig, der hev den største hyre hjem.....men hvad, alting skal vel prøves en gang i livet....eller nogle ting i hverfald......
88. Jeg har tilbragt en del af mit liv i Østrig. Jeg er født her i DK, men mine forældre ku’ ikke rigtig finde ud af, hvor vi skulle være.......så vi flyttede frem og tilbage en del gange ....synes jeg var noget fis
89. Jeg kan ikke lide østrigere – eller rettere: jeg kan ikke lide den østrigske mentalitet......jeg synes, det er nogle småborgerlige, selvtilfredse nationalister....så’n i store træk i hvertfald.....Men landets natur er forrygende og jeg kan altså også gå i selvsving over knødel og Almdudler
90. Nu bor jeg i København og jeg bliver her......når alt kommer til alt, er det en god by og Dk er såmænd også et godt land......det er i hvert fald her jeg hører til.....
91. Jeg har en tendens til at bande......det har jeg lært at leve med....
92. Jeg har også lært at leve med, at jeg skal barbere ben og plukke øjenbryn.....ku’ så til gengæld aldrig drømme om en intim-styling.....hvor fanden er vi lige henne der.....helt ærlig.......?
93. Jeg fik min første bh efter jeg havde født mit barn nummer 2 – opdagede pludselig, at jeg ikke længere ku’ bestå blyantsprøven.......Bh’ er er siden blevet en absolut nødvendighed – inden I bryder fnisende sammen, så husk lige på, at jeg var gryende teenager i ’70’erne. Der gik man ikke med bh -de var brændt alle sammen på det store fælles kvindebål. Til gengæld gik man med tissebleer i stof, som man havde farvet i en stor gryde med lilla naturfarve. Syntes jeg var noget fis
94. Jeg kan også stadig få tics ved tanken om de her store ler-tepotter med urtete og de uglaserede grus man brugte dengang.......følelsen når man kom til at ramme det her bagte ler med en tand......ydrg
95. For den sags skyld også hønsestrik i alt for billig, tyndt bomuldsgarn. Eller fløjlsbukser med svaj og mænd med page-hår.......Er der noget at sige til, at jeg søgte tilbage i tiden og blev lun på sådan nogle tough guys som Marlon Brando og James Dean – kors der var langt mellem snapsene i datidens udbud af mænd –meget hårdt for en følsom gryende teenagepige-sjæl – bare det store hår - ydrg....heldigvis blev jeg reddet af punken – tak for det punk
96. For ikke at tale om flerfarvede bloklys i lilla nuancer – get lige out of here – så grimt – den modetrend hopper jeg never på – aldrig om det så bliver flashet i Wallpaper........I det hele taget kan de godt stikke 70’erne skråt op – det var eddermanneme bare grimt. Synes så lige Kaj og Andrea stadig holder og så nå ja...kvindernes frigørelse og den seksuelle revolution – ”Hej Søster!” sagt med oprejst knythånd
97. Et af mine store filmiske oplevelser var ”Saturday Night Fever” – husk på at jeg var ung og følsom – men nøjagtig der, begyndte det at rykke – Filmen, som jeg så sammen med en fnisende teenageveninde iført vores nye næsten ens jakker og ens vindblæste sideskilninger – indviede fra den tid vil vide, hvad jeg taler om - sendte signaler om, at der var noget nyt og godt i vente. Bliver stadig helt rørstrømsk, når jeg ser den---Aaaaaaaaah Staying a live...... Staying a live.....(97. a. Det hemmelige nummer...pfuists..jeg er ret vild med gammel discomusik og også lidt af det nye - send mig lige ud på et dansegulv og jeg er på...slut hemmeligt nummer)
    
98. Siden er der selvfølgelig kommet flere og meget mere intellektuelt dybe film til. Men uanset, hvor højpandet og æggehovedet jeg er blevet med alderen er der ingen, absolut ingen, der kan få mig til at synes om ”Stalker” af Tarkowsky - aldrig......nok den mest kedelige film jeg nogen sinde har set – til sidst måtte jeg nærmest spile øjnene op med tændstikker
99. Som jeg for øvrigt havde i tasken – er jo ryger, ikk’ .........Gider altså godt være ”Nu forhenværende ryger” – jeg føler mig efterhånden smoked out
100. Går i øvrigt altid med taske......har flere forskellige afhængig af outfit, dagens formål osv. Hørte engang, at et typisk tegn på, at en kvinde var ved at blive sindsyg var, når hun glemte sin taske – tror så lige den bemærkning er fra den gang kvinder også gik med hat og handsker.
     
101. Underligt nok ligger der altid gamle boner og noget antirygenoget i alle mine tasker – jeg har vist et issue lige der
102. Jeg prøver i hærdigt på, at blive lidt mere damet....sådan på manicure og høje hæle-måden – er jo for fanden over 40 og det må til på et eller andet tidspunkt– men jeg er absolut ikke derude, hvor jeg går klædt på samme måde som min datter – det er no go...
103. Jeg kan godt lide edderkopper. Jeg synes, at det er et dybt fascinerende væsen, der kan lave nogle fabelagtige spind – et af naturens vidundere. Kommer de ind hos mig, får de lov til at blive.....desværre æder kattene dem mange gange
104. Hvis jeg havde et motto skulle det være.........æh......er ikke kommet på det endnu......Men ku’ godt tænke mig at have en stålsat leveregel....noget bestemt at navigere efter – det er noget jeg prøver at samle sammen lige nu
105. Og så kan jeg lide gode slutninger....så slut...prut...finale.......Pfui......hårdt at være så selvfikseret.......fis... jeg nød det....håber også at I ku’ lide den person I mødte.....
     

Susling er lidt vissen

Hoboeken, New Jersey, Rockaway Beach og lægen.....Det sådan stort set, hvad mit hovede kan rumme lige nu......Magic Boy kom, så, inhalerede stort set alt, hvad vi havde af procenter i huset og gik kl. 4.30......! Hvad sker der lige med mine venner for øjeblikket? Vi er jo nærmest i gang med en ny teenagetid alle sammen..........

Inden han gik og inden My Guy og ham havde drukket barskabet og køleskabet - for der gik ren drengedruk i den. (Jeg selv ku' lige klare to martinis og så var jeg færdig) - nå men, inden han væltede ud af døren, så nåede han, at invitere os over til New York.....og det skal vi så meget, når jeg igen får noget, der ligner en økonomi.....Selv om jeg er sikker på, at jeg godt ku' være disponeret for, at få det her Firenze-syndrom (kan ikke lige komme på, hvad det hedder i lægetermer- men det her psykotiske gennembrud folk får, af at se alt for meget kultur og stor kunst). At være i New York må jo være ligesom at gå rundt i en stor TV-kulisse hele tiden.

Når vi er derovre, er der to ting, jeg bare må se: Chryslerbygningen - i dagslys, i tusmørke, fuldt oplyst om natten og så igen i dagslys og i tusmørke og..... Jeg elsker den bygning! Jeg synes, at det er den smukkeste bygning, jeg nogen sinde har set. Og så vil jeg til Hoboeken, New Jersey - jeg ved godt, det ikke er New York....jeg er helt klar over, at det er noget suburbia langt væk.......Men af en eller anden underlig årsag har det sat sig fast...måske fordi ordet har en dejlig klang? "Howbowken".

My Guy vil til Rockaway Beach. Det er der en mere logisk forklaring på. Udover at være et sted, er det nemlig også en gammel Ramones-sang. Han fremførte den for os i går med både sang og luftguitar.......(siger lidt om stemningen, ikke sandt).

Bortset fra det, så synes Magic Boy, at det job jeg havde søgt på og fået afslag på, var helt hul i hovedet. "Det er da bare så meget ikke dig!" Og han har noget at have det i, for han er en gammel ex-kollega - så han kender mig jo også i arbejdssammenhænge. "Nej, du har ret!", råbte jeg. "Men lønchecken, Magic Boy, og alle frynsegoderne. Det er så meget mig." Men det er jo dybest set ikke et særlig lødigt argument, vel?!

Før Magic Boy kom, så og sejrede....så var jeg lige et smut til lægen. Lugtelakridsen (tidligere kendt som Sønnike) skulle have den sidste MFR.....han tog det pænt sådan på drengemåden.....I ved, den her med sammenbidte kæber, fugtige øjne og en uhæmmet trang til moderlig omsorg bagefter. Heldigvis er han ikke større end, at man stadig kan komme sig, hvis man får en stor is........Jeg havde også lige et kvindeærinde hos lægen....Viser sig, at jeg overhovedet ikke er i tidlig overgangsalder - den blodprøve jeg havde fået taget for et par år siden, havde bare vist nogle hormonelle udsving, som man kan have i perioder. "Naaaarj!" skreg jeg. "Nu har jeg rendt rundt og fortalt til gud og hvermand, at jeg var en præ-klimakteriesild." Min læge (en kvinde) bøjer sig frem imod mig og siger med et lille smil om munden og et finurligt glimt i øjet: "Er vi ikke alle sammen præklimakteriesild et sted!" (er vi så, lige indtil vi bliver rigtige klimakteriesild.)

Nå er den, der er smuttet. Der står en kæmpeopvask ude i køkkenet (tak til den person, der har opfundet opvaskemaskiner) og så skal jeg jo ha' skrevet nogle ansøgninger -I ved, projekt genopretning af økonomi.

Susling siger come on

Ærede læsere og læserinder! Man er aldrig længere nede i kulkælderen, end at man hurtigt får snuden oven vande igen, ser den sølvrandede linie på skyen og skråler "Ovenover alting stråler Moder Sol" med Dirch Passer stemme.....

Nogen gange er det et par nye støvler, der redder dagen. Andre gange en billig, bordaux plastiktaske fra H&M......En bog fra amazon....yes yes.....skal til at læse a Self-made man af Norah Vincent......En ung mand i en håndværkerbil, der kigger på mig, en anden der går galant til side i indkøbskøen......en lille hyggesnak med Sønnike - som forøvrigt skifter navn til Lugtelakridsen (han er altså hamrende præpubertær og den slags lugter!)....En glad My Guy, der kommer hjem fra sin dag i konsulentbranchen og lige giver mig et hygge-jeg-elsker-dig-grams-på-numsen...og et eller andet sted en bevidsthed om, at det job jeg lige fik afslag på, nok heller ikke var mig....tænkte jeg jo egentlig, da jeg gik ud efter samtalen og havde faktisk lidt mareridt over, hvordan jeg skulle håndtere det, hvis jeg havde skulle sidde der dag ud og dag ind -forever and ever....Og så er det ikke mindst en upper, at Magic Boy kommer på besøg om nøjagtig 2,5 t. og så skal vi drikke en stille Martini - stirred not shaken- sammen.......Uhm...Martinis mixet af My Guy......en sjælden forteelse, men Uhm......

Susling sukker..........

Tilgiv mig dette til dato mest pinlige, latterlige, ligegyldige og regressive indlæg ever........men jeg er løbet tør for humor, gejst, tro på livet, engagement (fyld selv ud)(.............) og ud skal det:


Jegersåfuckingtrætafheletidenatskullesættemigoptilatfået
heltalmindeligtlønarbejdepåenheltalmindeligarbejdsplads
hvorjegbareudførerdeopgaverjegnuengangeruddannettil
ogharerfaringmed.Jegerløbettørforideerinitiativer
forikkeatsigeevenentilatsættemignedogskriveendnu
enansøgningderudstrålerengagementinteressefor
virksomhedenogjobindholdet.Jegkanikke
udholdetankenomendnuengangatsættemigoverfor
etansættelsesudvalgogsvarebegavetpåderes
spørgsmålsomjegharhørthundredegangefør.Jegbrækker
migvedenduentelefonisktilbagemelding
sombareindeholderflosklerogtildatoerderendnuikken
ogenderharkusvaremigpåomderernogetjeg
kuhagjortanderledessåmanbliverklogeresandheden
ermåskebaredenatjegerenfuckingtabersomingen
vilhavefordijegbareerdumogåndsvagogkomplet
transformeretomtilenblævrendeklumpafingenting
somingenvilhverkenejeellerhafordijegbareersådum
ogåndsvagoguansvareligogudstrålerenergiselvom
fandemeikkevedhvadjegskalgøreveddetogmhttildet
såharjegsnarthelleralligevelikkemereafdettilbage
fordijegbareerenfuckingdumtabersomingen
vilhasemikolonpisoglortudråbstegnpunktum.

TaktildenderhangvedsålængehvisIvilmignoget
såkanIfindemigudepålokummethvorjegliggerog
brækkermigovertingenestilstandpunktum

Susling nu en duracellkanin?

Kære læsere, jeg må indrømme, at jeg for en gang skyld er mundlam......jeg er simpelthen flabergastet....

Vi taler selvfølgelig om mit on going projekt: At skaffe mig en fast arbejdsgiver. Som det er flere af jer bekendt, er det ikke et projekt for svage sjæle.......Grunden til, at jeg er mundlam er følgende:

Bliver ringet op omkring spisetid - tak for timingen, synes måske nok vi kunne ha' holdt det inden for normal kontortid - en lille biting bevares. Og får så et afslag med følgende begrundelse:

Vi synes, du er for energisk og dynamisk og vi er ikke sikker på, at vi kan tilbyde dig de udfordringer, du har brug for. Desuden har vi brug for en, der kan tage imod ordrer fra andre og ikke tænke så meget selv (sådan nogenlunde korrekt gengivet). Den anden begrundelse var, at jeg ikke argumenterede (i følge dem) godt nok for, hvorfor jeg havde søgt netop hos dem (er selvfølgelig også svært, at høre hvad jeg siger, når man bruger halvdelen af samtaletiden på at kigge på mine babser - har læst noget om en undersøgelse, der viser at mænd taber hørelsen momentant, når de studerer bryster!).

Mht. til det må jeg sige: M'kay.....hvorfor valgte I mig så ud til en samtale i første omgang...dynamikken og energien fremgik vel lissom af min ansøgning og mit cv, eller har jeg misforstået noget her? Det fremgik, da også tydeligt, at jeg havde erfaring som selvstændig. Desforuden er energi, drive og dynamik nu blevet minusord?

Mht. spørgsmålet om hvorfor lige præcis hos dem og lige præcis det emne......Jeg gjorde mit bedste. Jeg lover......men med lige det spørgsmål opfordrer man egentlig jobsøgeren til at lyve......for selvfølgelig siger man, at lige præcis det emne og det sted, simpelthen er det mest fantastiske man nogensinde har stødt på.......man har ganske enkelt ventet på, at lige nøjagtig den virksomhed og lige præcis det jobindhold skulle dukke op.....Ja det var faktisk årsagen til, at man tog sin uddannelse i sin tid og alle de andre jobs man har haft, har bare været tidsfordriv......(det sidste er selvfølgelig ikke en umulighed i visse tilfælde....men set over en bred kam, er det altså de færreste virksomheder, der er så spændende, at man simpelthen bare må sidde der- ja det er næsten lige før man vil betale for at være der.......)

Nå hvad.....bortset fra, at jeg nok skal til at bruge noget tid på, at finde denhersens boks, hvor duracell-batterierne sidder, så jeg kan pille dem ud.......Så har jeg også en lille kommentar til arbejdsgivere generelt: Ku' I ikke være søde og lade være med, at oversælge jeres jobs i jobannoncerne, når det dybest set bare er en underordnet stilling uden mulighed for selvstændigt initiativ? Det ville også være rigtig godt, hvis I på forhånd gad at bruge lidt tid på at definere stillingen og den profil I søger. Jeg tror, at vi gensidigt ville spare meget af hinandens kostbare tid......Tid er som bekendt penge.....Og ja......det ville simpelthen være en ren win/win-situation......

Susling nu en olm Duracell-kanin og 100% overbevist om, at næste jobsamtale-outfit vil være den lange røde ruskindsnederdel, et hav af klirrende armbånd og aftenmakeup........kan jo ligeså godt sende signalet fra start, om at hun er overenergisk, ikke til at styre på 10 tønder land og på ingen måde kan finde ud af at tilpasse sig eller tage imod ordrer * doh*

Susling siger ha,ha,ha,ha............

Godt mand, så godt læs venligst
Synes så bare ikke, at det kun gælder de radikale. Generation Biedermeier...det er jo os danskere....var det ikke Louise Frevert, som senest i går kunne udtale, at det er for dååååååååååårligt, at de kommercielle radioer ikke spiller Kandi's............udskift i øvrigt Fritz Hansen med kakkelborde og halbal...udskift Informationen med Berlingeren og Børsen.....Politik i dag er blevet ren staffage.......og det vil de ha' , at jeg skal tage alvorligt som stemmeberettiget.....Men kan jo ikke være anderledes, når den største politiske enhed er parcelhusejeren eller pensionisten, der stemmer ud fra størrelsen af ældrecheck..........Undskyld....men jeg græmmes (citat: Radiserne - stem på dem.......de holder stadig)

Susling drømmetyder

Da jeg læste hende her igår blev jeg pludselig mindet om en tilbagevendende drøm, som ikke er et rigtigt mareridt, men mere sådan en plagsom ting, der sidder i maven hele næste dag. Det værste er så egentlig også, at den er tilbagevendende........tvinger jo næsten en til, at skulle forholde sig......og set i lyset af, at jeg synes, at min personlige ration navlepilledage er ved at være brugt op....så er al den her forholden sig til ens indre en plage i sig selv.

Altså det jeg drømmer, det er, at jeg på en eller anden måde har misset en eksamen i folkeskolen og derfor gælder alt hvad jeg har opnået siden ikke: Studentereksamen, universitetsstudiet og specialet, mine efteruddannelser. Skal det på nogen måde tælle, så bliver jeg nødt til at tage den her åndsbollede eksamen - som regel er det i matematik........

(jeg hader matematik - hvor jeg scorede 10,11 og 13-taller i flere fag og lå over middel i de fleste andre, så lykkedes det mig aldrig med matematiken.....Fik et klingende 03 til studentereksamen og et fanfuckingtastisk 05 til reeksaminationen - fattede bare aldrig konceptet. Efterhånden havde jeg også bare givet op og fortalte mig selv, at min intelligens lå andre steder og at jeg f...var klog nok - ingen grund til at samle på nederlag,vel!)

Set i det lys er det selvfølgelig ikke forbavsende, at det netop er en matematikprøve, der forfølger mig.........er jo et tegn på min totale idioti/komplete mangel på at gennemskue et område/få greb om situationen - nærmer vi os lige en tolkning her?! Ved jo godt, hvad drømmen vil fortælle. Den siger: "Før du kan rykke frem, er der lige noget, du skal tilbage og fikse......"

Vi kan også blive helt jungianske og sige, at matematik (i hvertfald i min forståelse) er maskulint - de fleste matematiklærere jeg havde var mænd (sjovt nok var jeg faktisk god til det, når jeg blev undervist af kvinder!!) - måden at angribe matematikken på - hele indlæringsprocessen har en maskulin tilgang - matematik er en exakt videnskab osv. osv. Ergo skal jeg ha' fixet noget med min animus/anima-balance......nok ovre i animussiden.

Nu synes jeg sådan generelt, at de her beskeder fra ens underbevidsthed er lidt tarvelige.......Jeg kan godt lide gåder, rebuser og mordmysterier sådan generelt......jeg kan lide tekstanalyser.....dechifrering af komplicerede tekster, jeg er arg tilhænger af semiotik osv............Men som regel har den slags en facitliste.......Se løsningen side 5 eller Miss Marble eller Hercule Poirot råber: The butler did it! Og så kan jeg sidde og gnække i skægget, for den havde jeg sgu' da gennemskuet forlængst......Men drømme, intuitive fornemmelser, hunches.......fandeme anstrengende.......!

Susling om vanesex

Har bemærket den nyeste: Nu hedder det åbenbart: Villa, vovhund og vanesex. Meget interessant ordudvikling........Villaen slipper Generation Friværdi (credit: Henrik Føhns) så åbenbart ikke (en gang materialist altid materialist).......hunden skal der også stadig være plads til...(katte er vel egentlig også for frigjorte).....men Volvoen er åbenbart røget sig en tur....(Til fordel for den sølvfarvede stationcar af en slags? Måske........) Men ind på 3. pladsen kommer så Vanesexen........og så er det, at jeg lige har brug for en ordforklaring. For hedder det vanesex, fordi:

1. Man dyrker det med den samme person?
2. Man regelmæssigt kører den af onsdag og lørdag? Jeg mener Generation Friværdi har overtaget så mange andre af de småborgerlige normer fra deres forældre, hvorfor så ikke også denne
3. Singlerne har introduceret begrebet, for at få deres livsstil til at se så meget federe ud?
4. Hvis det er singlerne, der har introduceret begrebet, hedder deres sex så Spontansex?
5. Er spontansex federe end vanesex (hvad det så end er)?
   

Jamen hjælp en gammel kone, der bare er så off beat..........troede egentlig bare jeg havde god sex med min elskede..........

Susling vist nok med en fetisch

På Amager Strandpark sker der mangt og meget........avisafbrænding, celebretyhundeluftning, jogging, svømning.......og så er der de her gutter, der dyrker en for mig helt og aldeles ny sport: Kite Boarding..........Hvis I forestiller jer mænd med en kæmpedrage i hænderne og et board på fødderne......suse henover vandet, lave vendinger, hvor de næsten bliver løftet op i luften og lander - som regel i hverfald - på vandet igen, hvor de så suser videre........frem og tilbage......frem og tilbage........frem og tilbage........Ved nærmere eftertanke synes jeg sgu' egentlig, at det er en lidt formålsløs beskæftigelse.......bare sådan at suse frem og tilbage på vandet........Men sport er jo dybest set også noget underligt noget.........Til gengæld er der jo så andre ting ved den her sport, der er yderst interessant:

1. Det er spændstige mænd
2. De er iklædt sådan en neopren-dragt, der smyger sig om deres kroppe og lissom viser, hvad de kan byde på - om jeg så må sige *host* *host*
   
3. Den slags er jeg jo så ikke helt lukket for at beundre
4. så er det sagt

Var så lige en tur derude sammen med My Guy, fordi det er en dejlig tur og fordi, det er fantastisk at mærke havgusset, høre bølgerne slå mod strandkanten, se ud over horisonten.....i hvertfald på denne her årstid er det tilpas ramsaltet til mig......ka' sgu godt li', når tingene er lidt karske............

Vi sidder så og "beundrer" de her sportsudøvere......jeg nyder seriøst synet og pludselig begynder jeg mentalt at iklæde My Guy sådan en hersens neopren-dragt...."Ikke dårligt tænker jeg. Sgu da lidt sexet"..........Nu skal det til mit forsvar lige siges, at jeg i det hele taget er dybt fascineret af surfere, sejlere- altså de rigtige - ikke de hersens nordsjællands-typer med bling-bling-sko og weekend-sæjling ved Rungsted Kyst- rigtige mænd, der kan tøjle bølgerne.....lidt sexet altså............Spontant siger jeg så til My Guy (mens vi sidder der på stranden og beundrer neoprenerne): "Har du egentlig ikke tænkt på at få en hobby?"

Ser jo straks exeserne for mig: My Guy i Neopren styre sådan en drage på maskulin vis.....Hot, eddermanneme hot.....

.....................................................................................................................................................................

Vi er kommet hjem. Snakker lidt, tuller lidt rundt........Kan bare ikke slippe neopren-styre -bølgerne-tanken. Siger så: "Er sgu da lidt sexet den der sport!" My Guy svarer: "Nå, det var derfor du spurgte mig om, om jeg ikke godt ku' tænke mig en hobby. Jeg undrede mig godt nok!"

Og så fortsætter han: " Jeg synes måske, at det er at gå lidt for langt, sådan at hænge i en drage iført noget neopren bare for at tænde dig................! Men jeg udelukker ikke at det kan blive nødvendigt.........!"

Er jo så også dybest set unfair........får jo egentlig mange skøre ideer.........som dengang jeg synes han ville se helt forryggende ud i noget stramt læderbikersuit, eller dengang jeg synes, at sådan noget 1600-tals noget med lange ridestøvler, langt hår og åbenstående blondeskjorte bare lige ville være perfekt...eller dengang jeg ville sy et par plydsleopardtrusser til ham..........eller dengang jeg synes han skulle ha' sådan et håndværker-sømbælte............Er jo bare helt vild med ham sådan au naturel..........!

Susling i brændpunktet

Altså, har jo nærmest følt mig som Deres personlig udsendte reporter........Forhistorie: har I hørt om afbrændingen af gratisaviser? Skide smart fif egentlig....måske nogle arbejdsløse akademikere, der har udtænkt den.......??? Nja..tror mere, det er nogle skumle, små-mafiøse polakker....."Du Pawel.....vi melder os som avisbude......tager hele skidtet og brænder det af på Amager Strandpark og så scorer vi gevinsten!"

Godt tænkt, men nok så ikke så smart at gøre det lige på Amager Strandpark........!!Her kommer mange mennesker hver dag og der er O-P-S-Y-N......jeps.........der er blevet rigtig groomet og stilet derude........Og så er der jo lige mig, der kommer cyklende hver morgen ud til min tænkeplet.....Lagde så godt mærke til, at der brændte et eller andet - flere dage i træk - jeg fik gløder og sort snulder i ansigtet.........Nu er det jo så bare sådan, at jeg er af den gamle skole......så jeg tænkte i nævnte rækkefølge:

• Godt nok sært med tændt bål tidligt om morgenen
• Nå hvad, opsynsmænd har deres dagsorden og som regel er den lidt uigennemskuelig
• Men egentlig alligevel lidt underligt

Forleden så jeg så 5 meget store bunker gratisaviser ligge tæt ved bålpladsen og så tænkte jeg: "Det var ligegodt satans....! Nu er jeg jo ikke den store tilhænger af gratisaviserne.....men den skal jeg lige mærke mig og så ser vi om det udvikler sig, for så klager jeg sgu'.....". Om aftenen læste jeg så det her med afbrændingen..........altså nu har jeg jo en tankegang som Miss Marble..Hun noterer sig tingene, mens kadaverne flyver omkring hende...og når der ikke er flere, der kan aflives....så slår hun til......og jeg var jo gået i gang med at notere mig det...og så klar til at afsløre.........Nå hvad....Jeg var der og jeg så det.

Tænkte så også, da jeg læste historien: " Ligegodt et smart move, der..........meeeeeen ville så nok have brugt lidt kostbar tid på at dumpe aviserne rundt forskellige steder hver dag - ingen ville gø over det - især ikke, hvis man skiftede dumpingpladser. Må satme da have været nogle idioter, der lige fandt på at brænde gratisaviserne af på Amagers nye stolthed Amager Strandpark!!!!!!!


PS. Gik så lige aftentur på Torvegade i går og blev vidne til politibevogtet Rulledemo. dvs. en masse rulleskøjtere i en lang slange ned af Torvegade, rundt om Strandgade-Skt Annégade og tilbage til Torvegade over Knippelsbro og mod Christiansborg.......De havde ingen bannere, så jeg aner ikke, hvad det gik ud på........Er der nogen der ved det?

PPS. Mit private idol Henrik Føhns gør det igen............Lyt og bliv nostalgisk. Det gjorde jeg!