Susling om bagning og blogning
I fredags fandt Anders mig kl. 16.45 med mel i overskægget. Mel imellem brysterne, mel på bagdelen og fine drys af mel i håret. Da han trådte ind af døren sad jeg og tog en lille tænkepause, mens jeg skuede ud over mine kreationer.
Jeg var startet kl. 11.00 efter at have været til fitness med Skumfidusen, der dirrede af eksamensnervøsitet. Fitness var på min opfordring, for er der noget, der kan fjerne stress og uro, så er det en gang motion.
Jeg var dårligt kommet ind af døren før jeg gik i gang med mel og sukker og krydderier. I løbet af få timer blev det til:
- Appelsin-rosmarinkage
- Amerikansk gulerodskage med frosting
- Fransk chokolade-mandelkage
Nu jeg var i gang kunne jeg da også lige lave:
- 2 schweizer bondebrød
- 30 kardemommeboller (i øvrigt spændende konsistens at arbejde med. Jeg har ikke tidligere prøvet at røre blødt smør i en dej.)
Lyder det manisk? Føltes helt klart sådan. Men ungerne havde fødselsdag og så må man traktere.
Og nu vi er ved traktementer. Madblogs er åbenbart det nye sort. Med madbloggertræf, konkurrencer og hvad vi har. Jeg benægter ikke markedspotentialet for madproducenter, men gennemgående synes jeg, at det er lidt kedeligt at læse om poetiske udskæringer af en gemen cherrytomat fra den lokale brugs eller højsang om en taco fra den lokale grill, som man lige har slasket lidt salat på. Det hele gengivet i fem fotos om how to. Men jeg synes jo også gymnasiele modebloggere, der fotograferer sig forfra og bagfra i samme type outfits, som min datter går med hver dag, er booooring. Igen, jeg kan se markedsføringsmulighederne for virksomhederne, men der er langt mellem de snaps, jeg gider læse. (Som der trods alt nogle stykker af, fordi de har mod, hjerne og kvindsmod (inden for begge genrer).
Og min pointe?! Tja...blogland er en gave til folket, men også en belastning. Og så skifter trends og tendenser hele tiden. (Uargh, glemte lige strikkeblogsne).
Jeg tror bare jeg fortsætter med min stil, når det rammer mig og passer.
Etiketter: bagning