Susling mod nye horisonter

Beklager! Der er hverken tid eller rum til de lange dvælende indlæg p.t. Må nøjes med et opsamlingsheat på listeform.

• Har samlet nyt klædeskab og opdaget, at skabslågerne er i restordre! (fik manden lige et flip?!). Nu lever vi med en tøjreol. Kaosnabo stak hovedet forbi og var ved at gå bagover over min perfide ordenssans (husk jeg scorer højt på ordensbarometeret), så nu har jeg reelt set en husmoderpral-tøjreol. (Vil stadig gerne have skabslågerne vi har betalt for, please).
  
• Har bondet med vestjyder og nydanskere og har slugt nogle kameler på den konto. Der er forøvrigt rigtig pænt og vandret derovre i Vestjylland. Men jeg er stadig lidt blank på, hvad der får nogle til at ville bo midt i en masse ingenting (som i en uendelighed af flade marker og kun to træer og en gylletank, som landskabeligt pejlemærke. Der er fandme fladt efter den Jyske Højderyg).
• Har indset, at jeg faktisk er pæn - og dygtig - og fleksibel. No shit, Sherlock! Først i en alder af 46 forstår jeg. Håber, at det ikke er for sent. (Har fjernet alder fra ansøgninger. Mange skyder mig alligevel til at være i 30'erne, når de ser mig, så kom bare an fordomsfulde arbejdsgivere!)
• Praktiserer simple living og takker dem i det høje for, at jeg, da jeg havde penge på kontoen, shoppede en del - og må jeg tilføje i tidsløst design. Med 0 kr. på kontoen til den slags udskejelser p.t., er det rart, at man kan tage noget fra hylderne (i husmoderpral-tøjreolen), som andre tror, at man har købt i går. (Krisemoden dikterer sort, gråt og enkelt!)
• Har observeret, at andre stort set altid sætter sig selv først - selv dem i velgørenhedsbranchen! Det er ikke lige min kop te, jeg er alt for solidarisk. Men jeg har bestemt mig til, at det er en diciplin jeg skal gøre mere ved. Ellers bliver man behandlet som en dørmåtte og det er jeg altså ikke - en dørmåtte. Tværtimod! Og nu skal I dælme se løjer.
  

Susling wednesday

Pipper lige en kort besked, mens jeg ser "Drageløberen" med det halve boldøje og hiver vasketøj ud med venstre hånd. For livet er vel komplet, når:

• Man har kysset og krammet Skumfidusen og sendt hende af sted til Berlin
• Dj Brockhouse har slået op med sit harem og har barberet sine gryende bakkenbarter af, fordi pigerne - sådan generelt - synes, at de ikke er cool
• Manden ligger og snorker massivt i designerstolen og ser ud som om han har arbejdet i fireholdsskift på en boreplatform (har han lissom ikke, vel!)
• Moster ringer op og piver og fortæller ikke, hvad hun vil have os til at gøre (så sig det dog kvindemenneske!)
• it-leverandøren på arbejdet, som skulle have leveret og hele tiden lover at leverer, ikke leverer og man (som i jeg) har skruet bissen solidt fast og har fulgt op tre gange i løbet af en dag (jeg kender lopperne på travet - sådan generelt og jeg synes, at det er pinligt for dem og nu skal de fandjensme levere!) og det sker stadig ikke
  
• Ens øjne er som sand og man også lige skal e-undskylde over for lægen, at ens unge har glemt den tid, man har aftalt og forklare, at han jo har manglende forbindelse i frontallapperne
• Køkkenfirmaet har afleveret tilbud uden bund og hold i realiteter og så skal man også lige überprojektlede det oven i bunken
  

Bortset fra det: Kan passe læderbukser, skal til koncert i morgen, sætter pris på de gode måltider, vin og glæde, som jeg har fået i dag og efteråret er vel på sin vis også ok, hvis bare mine urgamle striktrøjer ikke disintegrerer inden, der igen er penge på kontoen - sådan på sigt.

Susling tænker på, hvad det "gode" er

Lige nu er jeg lidt i tvivl om, hvad der ligger mig mest på sinde? Er det, det faktum, at jeg i går sneg mig til at prøve mine læderbukser, som jeg ikke har kunne passe i årevis? (Halleluja, for fanden, jeg kunne ikke kun lukke dem. De sad ligefrem løst. Er det stadig moderne med sort læder?). Eller er det det filosofiske emne, som jeg har spekuleret over det seneste halve år: Hvad er det gode? Hvad er et godt mennesker? Og hvad driver et menneske til at gøre det uegenyttige?
Det synes jeg nemlig er meget interessant, for alle vil vel gerne gøre det rigtige, det gode. Men det rigtige er jo relativt og afhængigt af, hvilken kontekst, det rigtige indgår i. Blekinggadebanden mente f.eks. at de gjorde det rigtige. Det gør de israelske bosættere også.

Selv vil jeg gerne være god. Gøre det gode. Men lige nu gør jeg ikke så meget andet, end at donere min arbejdskraft til en NGO'er på lidt mere end dagpengesats. Jeg smider også glad og gerne penge i indsamlingsbøsser, smiler til de hjemløse, har sagt ja til facere, så jeg nu er medlem af så mange foreninger, at jeg ikke har overblik. Men jeg er jo bare en almindelig leverpostejsdansker. Det er ikke mig, der, bruger hele min tid på frivilligarbejde og tager ud til brændpunkter. Det gør jeg jo ikke. Jeg summer bare rundt her. Men jeg ved, at der er rigtig mange, der gør det. Donerer hele deres liv til fattige mennesker og kampen for et værdigt liv. Hvad driver dem? Og går de lige så meget som mig op i, om man igen kan passe sine læderbukser?

Susling på semiledigmåden

Jeg har en fridag i dag. Det har jeg ikke haft siden sommerferien. Sådan en blank dag, hvor man kan gøre, hvad man vil. Øh, nå, nej, det kan jeg ikke, for jeg skal skrive jobansøgninger, de lovpligtigt reglementerede, når man er i løntilskud.

Min løntilskudsstilling er bortset fra "tabermærkatet" et helt almindeligt arbejde på 37 timer og et arbejde, hvor jeg faktisk arbejder med mit fag og tilfører organisationen værdi. Som min chef sagde, da jeg mumlede noget om, at lade nogle unge komme til, i stedet for en "forlængelse" af mig:"Vi kan da ikke få nogen, der kan det, du kan." Øh, tak, mange tak! Ved jo egentlig godt, at jeg skaber noget fra bunden og er 100% selvkørende.

Det ændrer bare stadig ikke ved det faktum, at når jeg sidder her på en blankslået fridag og skal bruge den på jobansøgninger, så føler jeg mig ledig på tabermåden. Godt understøttet af, at jeg ikke har gidet gøre en skid ud af mig selv og sikkert kl. 14.15 tænder for ZDFs madprogram "Küchenslacht".

Susling om familiesprog

Mine unger er ikke længere små blonde alfer med store øjne og skægge fortalelser, som f.eks. min søn, der længe insisterede på, at en bestemt sang hed: "Gullagaha". I virkeligheden hed sangen:
" ' cause I got high"! Men efter det hed alle skæve mennesker, vi mødte på vores vej Gullagaha'er. Og før I bliver forargede, så lad mig lige minde om, at vi bor på Christianshavn og på Christianshavn ligger Christiania og ud af Christiania, så kommer der mange Gullagaha'er. Det kan man jo så bruge til lidt anskuelighedslære over for ungerne. "Vil du rave rundt, som en Gullagaha, når du bliver stor?"

Det var også min søn, der introducerede begrebet: Grydemanden. Grydemanden stammer fra hans vuggestue, hvor den sødeste pædagogmedhjælpermand hver dag ved frokosttid sagde: "Hvem vil være Grydemanden i dag?" Det var min søn lidt vild med, så det fik han også lov til at være herhjemme. Siden er det bare blevet en del af vores særlige familiesprog, så nu kan man også være Opvaskemanden, Tageafbordetmanden eller Læggetøjpåpladsmanden.

Min datter introducerede begrebet: "Det er vist en sag for HC. Far!" Sådan lidt på Batman, Superman måden. Når der skal/skulle en særlig udrykning til, som kun en superfar kan klare, så rykker HC. Far på banen.

Det var også hende, der indførte "Fætter Be' om." Det er i virkeligheden Fætter BR, men hos os har det aldrig heddet andet siden og jeg må indrømme, at den klare logik i omskrivningen slog mig med lingvistisk og psykologisk fryd.

Min datter gik til ridning, min søn ville gå til Koning. (Man skal jo være anderledes end sin søster). Min datter kaldte oliven for opaluie, lakrids for elakrids og avis for elavis. Min søn kaldte sin søster for Fægække og hun kaldte ham så for Båthans og sådan kan man jo blive ved.

Det der er skægt er, at alle de sjove fortalelser går hen og bliver en del af familiesproget og selvfølgelig er det lidt fjollet. Men det er samtidig et tegn på et familiesammenhold og en dyb kærlighed til hinanden.

Og jeg tror faktisk ikke, at vi er alene om at have det sådan.

Susling byder hurtigt ind

Nå, for dælen! Der fik jeg vist lige illimineret mig selv væk i min iver efter, at få renset ud i stressfaktorer. Det var ikke lige meningen. Men til generel orientering er jeg levende og sparkende. Har rent faktisk et liv og her er lige nogle hurtige om min hverdag:

Bevægede mig ind i 'Jysk' forleden. Sætter normalt aldrig mine ben der. Jeg er alt for snobbet til det. Men mit sengetæppe var disintegreret og Anders havde på egen hånd (det skal han altså ikke!) købt et nyt sengetæppe i bixen. Heldigvis var det alt for stort (for det var saftsuseme grimt og det kunne jeg jo lissom ikke sige, vel!), så jeg tog med ned for at bytte det til noget mere spiseligt. Og høje skaber! Pludselig så jeg en mulighed for, at vi med vores skrabede budget, også kunne skifte klædeskabet fra helvede ud. (Det har stået i lejligheden lige siden huset blev bygget for cirkus 33 år siden. Det er tudgrimt, bøljestænger og hylder falder hele tiden ned og flere døre kan ikke længere lukke). Så nu har vi købt og betalt for et nyt hvidt, diskret og må jeg tilføje kedeligt, men absolut funktionelt klædeskab fra min hadebutik (den bix giver mig opstød). Men kunne vi få det med hjem? Nope, for det er i restordre. Så vi venter.

Og det gør vi også på tilbud og tegninger fra Køkkenmanden! Vi venter og venter og venter, nu på fjerde uge.

Altså, man skulle jo mene, at virksomhederne var helt vilde for, at få sparket gang i hjulene. Skulle man ikke?! Løkke Lars siger selv, at det er det private forbrug, der skal drive samfundet igang efter krisen. Og nu har vi altså privatforbruget og hvad sker der?! Ikke en dyt. Så jeg render stadig rundt og sparker til skabslåger, der ikke vil lukke og bander over Christiania-køkkenet fra helvede.

Men min tid skal nok komme og pengene - de få jeg har - bliver fremover holdt tæt ind til livet. Så kan I andre være dem, der sparker resten af hjulene i gang.