Susling tænker på, hvad det "gode" er

Lige nu er jeg lidt i tvivl om, hvad der ligger mig mest på sinde? Er det, det faktum, at jeg i går sneg mig til at prøve mine læderbukser, som jeg ikke har kunne passe i årevis? (Halleluja, for fanden, jeg kunne ikke kun lukke dem. De sad ligefrem løst. Er det stadig moderne med sort læder?). Eller er det det filosofiske emne, som jeg har spekuleret over det seneste halve år: Hvad er det gode? Hvad er et godt mennesker? Og hvad driver et menneske til at gøre det uegenyttige?
Det synes jeg nemlig er meget interessant, for alle vil vel gerne gøre det rigtige, det gode. Men det rigtige er jo relativt og afhængigt af, hvilken kontekst, det rigtige indgår i. Blekinggadebanden mente f.eks. at de gjorde det rigtige. Det gør de israelske bosættere også.

Selv vil jeg gerne være god. Gøre det gode. Men lige nu gør jeg ikke så meget andet, end at donere min arbejdskraft til en NGO'er på lidt mere end dagpengesats. Jeg smider også glad og gerne penge i indsamlingsbøsser, smiler til de hjemløse, har sagt ja til facere, så jeg nu er medlem af så mange foreninger, at jeg ikke har overblik. Men jeg er jo bare en almindelig leverpostejsdansker. Det er ikke mig, der, bruger hele min tid på frivilligarbejde og tager ud til brændpunkter. Det gør jeg jo ikke. Jeg summer bare rundt her. Men jeg ved, at der er rigtig mange, der gør det. Donerer hele deres liv til fattige mennesker og kampen for et værdigt liv. Hvad driver dem? Og går de lige så meget som mig op i, om man igen kan passe sine læderbukser?