kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

20.9.10

Susling stresser

Når man en gang har været stressramt, så skal der ikke så meget til, før stressen viser sit grimme hovede igen. Og når det sker, så bliver jeg fortvivlet, for jeg vil ikke længere ha' den ubehagelige syrnende urofornemmelse i kroppen. Jeg vil have ro og være istand til at læse en bog, nyde mine weekender og ikke hele tiden have følelsen af skulle, burde, kunne og operere med en to do liste, hvor alt er prioritet 1.

Jeg ved ikke, om det er min udprægede ordenssans, der er på spil? Eller om det er storesøsteren i den dysfunktionelle familie, der slår til igen? Hun er satme anstrengende og jeg troede egentligt, at jeg forlængst havde gjort op med at hende. Hende den überansvarlige, trætte lille personage, der føler, at hun må pløje sig alene gennem problemerne.

Men ret skal være ret, jeg har lidt grund til stress. Anders er stadig ledig og jeg sidder i et løntilskudsjob. Det er en solid stressfaktor - også selv om vi har garderet os så meget økonomisk, som vi nu kan. Hvilket minder mig om gårsdagens "Luksusfælden". Et ungt par i 20'erne med to børn og en gæld på 600.000. Hva'behar! Han var lige flyttet ind hos hende tre måneder før og hun var en hysterisk fraskilt shopaholic. (Var jeg den, der gættede på, at han snart ville skride!). Det var til dato, det mest sørgelige afsnit, de har sendt. Men så kan man som minimum sidder der og slå korsets tegn for sig, mens man råber, at så slemt står det ikke til her i etablissementet.

Nå, men nu har jeg sat mig for, at jeg må tage tyren ved hornet og arbejde på at illiminere så mange stresspunkter som muligt. Man har kun de skeer, man har fået tildelt.

Ledigheden kan vi ikke gøre så meget ved. Men vi kan holde fanen højt og forsøge ikke at tage det ind. Økonomien holder det næste stykke tid og vi har klaret den her situation før.

Min moster. Det er altid trist, når ældre mennesker, bliver bragt i den situation hun er i. Men hun er nu flyttet i en beskyttet bolig med masser af hjemmehjælp. Jeg var forbi igår og det var en rigtig pæn lejlighed, der lå et godt sted. Jeg har så lovet, at jeg vil smide det sidste ud fra hendes lejlighed og så må hun selv sørge for, at få ryddet de sidste møbler og få den gamle lejlighed afhændet. Hun er åndsfrisk nok. Og når den gamle lejlighed ikke længere er mit ansvar, så vil jeg føle en stor befrielse og have et problem mindre.

Åndsvage ting på jobbet. F.eks. et kuldsejlet it-projekt. Ikke mit problem. Jeg har ikke sat det iværk og er ikke blevet spurgt. Jeg har dog set det komme for længst og i et kort øjeblik, slog storesøsteren med den abnorme ordenssans til i et desperat forsøg på at rette skuden op. Men, men, men...ikke mit problem.

Andres forventninger. Jeg har en anelse om, at det mere er mig selv, der forventer. Hvis jeg nu øver mig på, at være mindre ansvarlig og mere ligeglad, så er det problem også fixet.

Serenety now!

PS.
Min udprægede ordenssans og hang til at ville have klare forhold, kan så ikke lige fixe Pia K. Er det kun mig, eller strammer hun og de to musketerer, der mere og mere begynder, at ligne hinanden, den ikke i den grad lige nu?

Etiketter: ,

1 Comments:

At 20/9/10 11:17, Anonymous Helleq said...

PS! - tingen:

Har hun ikke altid strammet den lidt rigeligt?? Hende Pia K?

Jeg tror de sidder og nærlæser alt, og tænker " Hvor kan vi stramme så det gør RIGTIG ondt og så få det til at se voksent og næsten ansvarligt ud?"

God dag og held og lykke med fremtidige jobs og en fed økonomi :)

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home