kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

28.8.10

Susling politiserer

Hvis der er noget, jeg vitterligt har svært ved at forstå, så er det, hvad det er, der får folk til at stemme på Dansk Folkeparti. Altså jeg kunne hurtigt lave en lille ordskitse, der beskrev en typisk DF-vælger, men det ville jo bare være bygget på mine personlige fordomme og det er i min bog hverken særlig demokratisk eller tolerant.

Det jeg virkelig godt kunne tænke mig istedet, det var at se lige ind i hjernekisten på en, der sætter sit kryds ved liste O. (Hvilket minder mig om en historie, jeg engang hørte om en agtværdig ældre dame, der udtalte, at hun skam var en ægte borgerlig, derfor satte hun altid sit kryds ved liste K (ommunisterne). Hvis det ikke er morsomt, så hvad jeg snart ikke, hvad man ellers kunne grine af!)

Men hvad tænker en liste O-vælger? At vi er ved at blive besat af muslimer? At det er helt naturligt at stemme ud fra, hvad der giver én selv mest i portmonnæen og så til hest med resten af landets indbyggere? At de alene ved, hvad det vil sige at være dansk?

Hvilke politiske overvejelser gør en O-vælger sig? Hvordan fortolker en O-vælger nyhederne? Hvad får en O-vælger til at konkludere at A fører til B (eller er det at A fører til O)?

Det er hele mindsettet, der er interessant og jeg er oprigtigt nysgerrig og vil så gerne forstå. (Anders foreslår: Kryds ved O (nullet!).

Etiketter: ,

2 Comments:

At 29/8/10 21:51, Anonymous Anna said...

Jeg tror ikke der er særlig mange O-vælgere der læser din blog, men det kunne være skønt med et indblik, det giver jeg dig ret i. Jeg forstår det heller ikke helt.

 
At 29/8/10 22:04, Anonymous Susling said...

Anna, jeg tror heller ikke, at jeg bliver læst af O'erne. Men tænk nu hvis?! Så kunne vi have en ægte gennemført demokratisk debat.

 

Send en kommentar

<< Home