kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

20.8.10

Susling fra sygesengen part 2

Jeg er syg, jo det er jeg faktisk, men jeg keeeeeeeeeedeeer mig (her ville nogen nok indskyde, at hvis man keder sig, så er man ikke syg. Man er vist heller ikke særlig klog. "Kloge børn keder sig aldrig, remember?!). Nå, men når man nu keder sig, hvad kan man så gøre andet end at blogge?!

Og hvad skal vi så diskutere i dag? Jo, ser I. Jeg læste noget tankevækkende ovre hos hende her (hun hører til den lille håndfuld af bloggere, som jeg meget nødigt fremhæver, fordi de skriver så rasende godt. Og så bliver mine rønnebær lidt småsure. Men hei, jeg er large i dag.)

Anyways. Hun har skrevet et yderst interessant indlæg, som I kan læse her.(Når I har læst det, så vend venligst tilbage ellers bliver jeg virkelig sur og misundelig).

I sit indlæg fortæller hun om en kvinde, der har afsat 7 - syv - minutter til sin mand hver dag. I ved 7 daglige minutter til det der (ahem). Det gjorde indtryk på mig og jeg nævnte det lige en passent til Anders. Han lyste lidt op. Det gjorde han altså. "Er det, så det, du vil ha'?!" spurgte jeg lidt spidst. "Øøøøhmm," rømmede han sig eftertænksomt. "Der er vist én, der får ret mange blomster." Og så fortsatte han:"Hun kan også sagtens sige: Skat, jeg så lige en diamantring. Den koster kun 5000,-. Og hendes mand ville bare smile smørret og sige: Selvfølgelig, skat."

"Men hvis vi nu tager det alvorligt," svarede jeg. "For jeg kan godt se pointen. Det er svært at få passet hyrdetimer ind i hverdagen. Og kan du forøvrigt huske SOandSo? Hun fortalte ofte, hvordan hun lige gav sin mand lov inden han gik ud af døren. Og de er i dag stadig lykkelige på 28. år." (Stejler så godt nok lidt over det her med at give lov. Nok også især fordi hendes mand er musikker og pænt ombejlet af andre kvinder. Hvis han lige fik sit put, så kom han nok hjem igen. Formoder, at det var en af hendes bevæggrunde. Men jeg kan på den tredje side også godt se ideen med at gå med til en quicky lidt oftere. Med alt muligt fræsende om ørene og al den kvindeperfektionisme, man roder sig ud i, så bliver man lidt langsom i optrækket. Og i virkeligheden er det jo ret skønt, når man endelig får taget sig sammen.)

"Ai," sagde Anders så. "Det er mest det med de syv minutter, der lyder lidt forkert. Ku' man ikke sige f.eks. 21 min. og så kun 3-4 gange om ugen?"

Etiketter:

9 Comments:

At 20/8/10 13:50, Blogger Linda said...

7 minutter... det sgutte længe.
Minder mig om en lille historie:
mor, hvor lang tid tager det at bolle?
Ja, hvad skal jeg sige... nogen gange tager det 2 minutter - andre gange går det virkeligt hurtigt.

 
At 20/8/10 14:05, Anonymous Susling said...

Hahahahahahaha...! Min Anders synes også at det var lige lovligt...sådan hvad skal vi sige...lidt tid. Men systematikken for fanden. Tænk at udtænke det!!! Hun må være en satans god Fly Lady.

 
At 20/8/10 15:30, Blogger Beologen said...

Måske lidt off topic, men jeg VIL dele dette citat fra den gamle nordirske fodboldstjerne George Best: "I 1969 holdt jeg op med at drikke og gå med damer. Det var de værste tyve minutter i mit liv!"

:-)

 
At 20/8/10 16:03, Anonymous Susling said...

"Ahem" Beo. Mener du, at irere er mere til det end andre? (:-))

 
At 20/8/10 19:56, Anonymous Pernille said...

Jeg tror at de der syv minutter virkelig ville hænge mig ud af halsen (ja, ok, velvalgt ...). Men jeg ville nok føle mig som en lolitta-dukke der bare skulle lette trykket - og der ville helt sikkert komme dage, hvor jeg enten ville nægte, eller gennemføre det med sammenbidt mine og vrede i blikket. Det er ikke sundt, så for mig er det ikke et alternativ. Så hellere en quickie nu-og-da, med et glimt i øjet og ingen forventninger...
men det er måske bare mig, der har det sådan?

 
At 20/8/10 22:41, Anonymous Susling said...

Enig, Pernille. Men tanken er øhm tankevækkende.

 
At 20/8/10 23:02, Blogger Susan said...

Hvad mon hun saa goer hvis det tager 14 minutter en gang i weekenden - kraever hun saa mandagen fri eller?

Helt aerligt saa synes jeg det virker som om det er noget der bare skal overstaas paa linie med opvasken.

Ja skat jeg har de 7 minutter nu, saa hjaelper du ogsaa med opvasken i 7 minutter derefter.

I oevrigt tror jeg ikke vi ikke klare det paa 7 minutter, saa skal der godt nok vaere send mange fraekke SMS'er i loebet af dagen :-) ... gad vide om den tid man bruger paa at sende sms'er taeller med i de 7 minutter???

Der er for meget pligt over det og for lidt sjov og passion.

 
At 21/8/10 12:55, Anonymous Susling said...

Susan: Nemlig på linje med opvasken. Den tager opvaskemaskinen forøvrigt mest hjemme hos os. Og hvad med opvarmningen, som du skriver. Den har man jo brug for. Frække mails, sms'er, små kram og kys i løbet af dagen. Følelsen af nærvær og samhørighed. Skal jeg være virkelig brutal, så er min mand ikke en jeg letter trykket med og omvendt. Når vi er sammen skal der være passion. Besværligt? Måske. Men det er altså sådan det funker bedst. Sikkert også for jer!

 
At 21/8/10 18:59, Blogger Susan said...

Ja, det funker altsaa kun hvis der er en vis portion passion her hos os.

Jeg synes egentligt ogsaa det er lidt synd for hende, for hvad med hende selv, jeg ville godt nok foele mig snydt hvis det kun var 7 minutter, man kan jo kun naa den ene (hvis man overhovedet kan naa det) paa 7 minutter :-)

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home