Susling om familiesprog
Mine unger er ikke længere små blonde alfer med store øjne og skægge fortalelser, som f.eks. min søn, der længe insisterede på, at en bestemt sang hed: "Gullagaha". I virkeligheden hed sangen:
" ' cause I got high"! Men efter det hed alle skæve mennesker, vi mødte på vores vej Gullagaha'er. Og før I bliver forargede, så lad mig lige minde om, at vi bor på Christianshavn og på Christianshavn ligger Christiania og ud af Christiania, så kommer der mange Gullagaha'er. Det kan man jo så bruge til lidt anskuelighedslære over for ungerne. "Vil du rave rundt, som en Gullagaha, når du bliver stor?"
Det var også min søn, der introducerede begrebet: Grydemanden. Grydemanden stammer fra hans vuggestue, hvor den sødeste pædagogmedhjælpermand hver dag ved frokosttid sagde: "Hvem vil være Grydemanden i dag?" Det var min søn lidt vild med, så det fik han også lov til at være herhjemme. Siden er det bare blevet en del af vores særlige familiesprog, så nu kan man også være Opvaskemanden, Tageafbordetmanden eller Læggetøjpåpladsmanden.
Min datter introducerede begrebet: "Det er vist en sag for HC. Far!" Sådan lidt på Batman, Superman måden. Når der skal/skulle en særlig udrykning til, som kun en superfar kan klare, så rykker HC. Far på banen.
Det var også hende, der indførte "Fætter Be' om." Det er i virkeligheden Fætter BR, men hos os har det aldrig heddet andet siden og jeg må indrømme, at den klare logik i omskrivningen slog mig med lingvistisk og psykologisk fryd.
Min datter gik til ridning, min søn ville gå til Koning. (Man skal jo være anderledes end sin søster). Min datter kaldte oliven for opaluie, lakrids for elakrids og avis for elavis. Min søn kaldte sin søster for Fægække og hun kaldte ham så for Båthans og sådan kan man jo blive ved.
Det der er skægt er, at alle de sjove fortalelser går hen og bliver en del af familiesproget og selvfølgelig er det lidt fjollet. Men det er samtidig et tegn på et familiesammenhold og en dyb kærlighed til hinanden.
Og jeg tror faktisk ikke, at vi er alene om at have det sådan.
Etiketter: Min familie
posted by susling @ tirsdag, oktober 12, 2010
7 Comments:
Næeh det er i ikke :-)) Jeg sidder ihvertfald og bliver sådan lidt småsentimental ved at tænke tilbage på sjove udtryk (og det tåler jeg dårligt i forhold til yngste lige i øjeblikket).
Lige præcis fætter BR udsendte(det gør de sikkert stadig?) hvert år op mod jul et større katalog med en ønskeliste bag i bladet. Det blev hjemme hos os til en indkøbsliste -- i yngstes terminologi.
Ha en dejlig dag :-)
Indkøbslisten! Hahahahahaha. Det kunne mine unger også have fundet på. Men jeg synes stadig, at det er så velopdragent med Fætter Be´Om!
Ka' forøvrigt også huske stemningen, når Be' oms blad dumpede ned i vores postkasse. Mine unger delte det op i drengesider og pigesider. Babysiderne gad de overhovede ikke.
Det er sjovt, for elakrids og elavis har vi også haft hos os. Og mannekrel (makrel), mannedras og delessert. Jeg tror faktisk, der var flere af den slags.
En smule fortalelser har vi stadig, selvom vores børn ikke længere er helt små - f.eks. får vi smoofies hjemme hos os (ifølge Freja, snart 9 år) - og jeg smelter lidt hver gang.
Smoofies! Det lyder bare så blødt og hyggeligt.
Man kan i øvrigt godt fundere lidt på den sproglige måde på det med El- foran et ord. I Spanien sætter de også el- foran mange ord...
Herovre har vi en molledingdong-park. Oversat: Rhododendron-park - den var ungerne ret vilde med som små - og omdøbte den i mangel af bedre :-)Og vi har aldrig kaldt den andet siden...
KH Gittemay
Åh, hvor er de sjove.
Nu sidder jeg og nynner "Gullagaha" og griner af udtrykket "koning". Her hedder den søde franske sennep "børnesennep" og dijonsennep hedder "voksensennep" - meget logisk.
Nu er sommeren forbi, men når det er varmt så får man nemt en stinkelfod eller to ind i stuen, hvor de suser rundt omkring lampen :-9
Send en kommentar
<< Home