Susling byder hurtigt ind

Nå, for dælen! Der fik jeg vist lige illimineret mig selv væk i min iver efter, at få renset ud i stressfaktorer. Det var ikke lige meningen. Men til generel orientering er jeg levende og sparkende. Har rent faktisk et liv og her er lige nogle hurtige om min hverdag:

Bevægede mig ind i 'Jysk' forleden. Sætter normalt aldrig mine ben der. Jeg er alt for snobbet til det. Men mit sengetæppe var disintegreret og Anders havde på egen hånd (det skal han altså ikke!) købt et nyt sengetæppe i bixen. Heldigvis var det alt for stort (for det var saftsuseme grimt og det kunne jeg jo lissom ikke sige, vel!), så jeg tog med ned for at bytte det til noget mere spiseligt. Og høje skaber! Pludselig så jeg en mulighed for, at vi med vores skrabede budget, også kunne skifte klædeskabet fra helvede ud. (Det har stået i lejligheden lige siden huset blev bygget for cirkus 33 år siden. Det er tudgrimt, bøljestænger og hylder falder hele tiden ned og flere døre kan ikke længere lukke). Så nu har vi købt og betalt for et nyt hvidt, diskret og må jeg tilføje kedeligt, men absolut funktionelt klædeskab fra min hadebutik (den bix giver mig opstød). Men kunne vi få det med hjem? Nope, for det er i restordre. Så vi venter.

Og det gør vi også på tilbud og tegninger fra Køkkenmanden! Vi venter og venter og venter, nu på fjerde uge.

Altså, man skulle jo mene, at virksomhederne var helt vilde for, at få sparket gang i hjulene. Skulle man ikke?! Løkke Lars siger selv, at det er det private forbrug, der skal drive samfundet igang efter krisen. Og nu har vi altså privatforbruget og hvad sker der?! Ikke en dyt. Så jeg render stadig rundt og sparker til skabslåger, der ikke vil lukke og bander over Christiania-køkkenet fra helvede.

Men min tid skal nok komme og pengene - de få jeg har - bliver fremover holdt tæt ind til livet. Så kan I andre være dem, der sparker resten af hjulene i gang.