Fandt den her hos Nene la Beet , som vist har den fra Milla. Ku' da ikke lade den ligge.
Tanken er vist, hvad der gjorde 80’erne til 80’erne, og så er der jo dømt flashback for en gammel sild som mig. I 1980 var jeg 16 år, gik i 2. g. på nysproglig line og havde opdaget punken og My Guy (kærlighed på afstand...blev jo ikke lige kærester fra den ene dag til den anden, vel...hang til gengæld ud med en jeg helst vil glemme i dag). 1986 boede jeg sammen med My Guy, frøs med anstand gennem isvintre i min lille bitte bitte billige lejlighed, læste litteraturvidenskab på Københavns Universitet, var blevet ret træt af punk-bevægelsen, som bare var gået hen og blevet sort og selvhøjtidelig og nå ja....så bollede vi som kaniner, så jeg blev også lige gravid og fik en abort...ikke en oplevelse jeg gider gentage.I 1990 var jeg gravid igen og var godt i gang med mit speciale.....og så fulgte der en hel masse efter, som ændrede mit liv og som passede mig mentalt meget bedre.......!
Og så lige noget 80'er:
Alle troede fuldt og fast på, at George Michael var hetero.
Ikke mig! Den slags har jeg da altid haft øje for.....helt ærlig! Lyse striber, ørenring i højre øre og lean n' slick.
Vi stod gerne i en lang kø foran en telefonboks, hver gang vi ville ringe hjem.
Havde lissom ikke nogen at ringe hjem til …var jo flyttet hjemmefra som 16 årig. Men var da en helvedes god veninde og stod solidarisk og frøs, når veninderne skulle ringe.....
Permanent var trendy - både til ham og hende.
Jep! Også i den grad! Men mit taljelange hår kunne ikke holde på permen ret længe, efter kort tid gled det ud, fordi mit hår var for tungt og sundt.....men jeg lignede en havfrue, så længe den var der....
At eje en BALL trøje var lykken.
Ball? Ball? Jov, jov da.... en overgang......men jeg klippede i dem, så halsen var stor og vid og altid hang ud over den ene skulder.......og så skiftede jeg pludselig til genbrugstøj....var jo mere trendy i de kredse jeg hang ud i......
Dirty Dancing stjernen Patrick Swayze var supersexy.Ai,men......siden hvornår? Så da vitterlig ikke den slags. Jeg poggoede i Rockmaskinen, Saltlageret og siden Ungdomshuset.
En lycra tingest ved navn BODY fandtes i alle pigers skab.
Jamen kunne man leve uden? Jeg havde tonsvis af dem.....de var geniale....alt hang sammen og jeg så herregodt ud.....De fremhævede alt det rigtige, hvis man var slank og det var jeg....rigtig meget endda....Er faktisk lidt ærgerlig over lige at miste den del....ku' sagtens fortsætte med dem...Genial opfindelse!
Skulderpuder, jo større jo bedre, gav os en naturlig silhuet.
Jo, jo da..kan blive helt rystet over hvor store de skuldre egentlig var, når jeg ser dem i dag. Man havde dem simpelthen som løse puder, man kunne sætte ind i bluser, jakker osv. Lidt kikset, hvis det her hug tape, man brugte til at sætte dem fast med inden i blusen, blev lidt svagt i koderne og de her puder begyndte at køre rundt på armen eller ovenikøbet møvede sig ud af udskæringerne. Bortset fra det.....masser og masser af power-habitjakker.....! Just call me Alexis!
Mascaraen skulle ikke være sort, men have samme farve som øjnene.
Brugte aldrig skidtet....Kom til at ligne ham fra A Clockwork Orange....men ok ok, havde da både en blå og en grøn.......ku' specielt godt li' den grønne, når jeg endelig kastede mig ud i det.....Jeg var meget mere til øjenskygge og læbestifter.
Alle madretter indeholdt ananas og hed noget med Hawaii.
Ja! Føj for fanden! Sgu' da ulækkert.....Kan stadig heller ikke klare tanken om pastasalat, også en ægte 80'er mad-ting. Urgh pastasalat med forårsløg og noget karrydressing-noget. Jeg tror jeg dånner af væmmelse...
Slettelakken var den nye revolution, der kunne rette stavefejl.
Jamen hvad kan man sige. Det er jo så sandt, så sandt! Problemet med mig var, og er, at jeg altid ender op med blæk og dengang slettelak ud over det hele.
Gamacher og stor T-shirt var en helt naturlig kombination.
Selvfølgelig! Jeg boede i gamascher! Havde et hav af dem og havde også en bagdel og ben, der kunne bære det. Tilføj lige små ballarinaer....så har man stort set mig dengang.
De allerflotteste plakater/billeder vi havde på væggen var af kyssende par i solnedgang, grædende klovne og galopperende enhjørninger.
Føj da.........har vist set dem.......men var det ikke noget Albertslund, Ishøj noget......?
“Jeg skriver en check” var en helt almindelig replik.
Checks? Manner havde dårlig nok almindelig økonomi, men jeg synes da det så tjekket ud og lød fantastisk: "Jeg skriver lige en check!" Så var man ved muffen - på en måde...
Fastfood var det samme som en grillpølse med brød.
Nu var der altså også burgerjoints i den store storby den gang! Men indrømmet, det var lidt nyt......og nå ja, der var jeg boede, var der da nogle fantastiske italienske take aways....men synes da en grillet med brød stadig er dejlig syndigt: "Godt med ketchup og sennep, tak!"
En joggingdragt var ikke en joggingdragt med mindre du havde hvide tennis sokker uden på bukserne, benvarmere på eller rullet bukserne op til midt på læggen.
Da ikke der, hvor jeg hang ud.......lyder af noget forstadstrip eller måske provinsen?
En mus var et dyr
Jamen selvklart, kræver vist ingen kommentarer!
Hvad med jer, har I nogle gode bud på 1980'erne? De er vist ved at komme meget stort igen....Så lige, at gamascher bliver det helt store.....Men er jo personligt ikke rigtig bodymassindeks 18,5 typen længere....så den del tager jeg gelinde på den konede måde...suk!