Susling summer på den tilfredse måde

Nu er det jo sådan, at jeg må indrømme, at jeg ikke længere er helt afvisende overfor den her livsstil.....Kan ske, at jeg har været tæske forbeholden tidligere, men det må jeg så tilskrive en blanding af frihedstrang og dårlige oplevelser. Det tegner positivt.....ved så ikke om min kontrakt bliver forlænget eller om jeg endog bliver fastansat og hvordan jeg i øvrigt vil have det med det, men lige nu.....jamen så er jeg mindre bekymret end jeg har været længe........

Selvfølgelig er der mange tanker, der har drønet gennem mit hovede, for det er ikke nemt at gå fra en tilstand til en anden på et splitsekund, men jeg tror godt, at jeg kan leve med at mit virkefelt er blevet indsnævret og at jeg må lade ledelsen om at sidde i cockpittet......Jeg har opdaget, at jeg ikke behøver at sidde med som mednavigatør.......

Det sjove er, at jeg pludselig sanser mere intenst. Og for helvede er begyndt at kunne føre en normal samtale med en bankrådgiver - egentlig sindsygt at man kalder det for det - rådgiver - jeg synes nærmest, det har været The spanish Inkvisition i lang tid - sgu da ikke meget rådgiver over den gang spank. Næh havde man været friværdisejer havde de vel kravlet i støvet for én.....

Vel, på hjemmefronten sker der det - altså bortset fra, at jeg konstant skvatter i søvn på sofaen og My Guy i husets eneste designstol -og hvorfor gør vi lige det, når jeg har købt vitaminpiller med gensing....er det alderen? Nå men bortset fra det, har begge unger opdaget ..tada og trommesolo: Café Latte......! Helt ærlig varm mælk med et skvæt kaffe......ulækkert.....Lugtelakridsen sad med et stort lykkeligt smil og en stor dampende kop, som Skumfidusen havde lavet til ham og råbte: "Mor, jeg drikker kaffe!" Mens han råbte det gik det hele på ham i et sandt kaffedileriumsrush.......Og så er det jo, at en mor som mig godt kan blive bekymret...for hvad bliver det næste?! Cafe latte........en stemme på de radikale......slips og en shippinguddannelse hos AP. Møller M? Jo, jo......føder man børn, føder man også bekymringer...

Susling om at give sig selv og det hele

I dag vågnede jeg op med ondt i maven og en følelse af noget dårligt. Den slags sker for mig en gang i mellem- bad omen kunne man sige - jeg mærker noget, og kan ikke rigtig stadfæste det......det vimrer bare rundt i maven og i hovedet. Sådan er det for mig og jeg har lært at leve med det...nogle kalder det synsk.....Det stiller jeg mig både positiv og negativ over for....Det er sgu en underlig ting. My Guy siger:"Hold lige op med at være synsk!" Jeg snærer tilbage:"Hvem snakker om synsk!"

Det er jo bare fornemmelser.....og når man kun mærker,at noget er galt, men ikke har løsningen, så er spørgsmålet egentlig også, hvad fanden jeg skal bruge det til. For snakkede vi klarsyn og pre-omenisions.....jamen så ville det jo give sig selv......Så var jeg synsk og kunne bruge det til at sætte mig i førersædet....men når det kun er vage fornemmelser, så må jeg spørge mig selv om, hvad det så kan bruges til.............Har indtil videre ikke fået greb om det..

Nå, men anyhows.........Jeg opfyldte min kvote....har leveret det jeg skulle, men til gengæld holdt resten fra de andre ikke...Det er jeg så ikke herre over.........og når jeg samme dag får min lønsedel, så siger jeg:"Nå, ja! Sgu da helt fint!"......og den her følelse i maven.....jamen den bliver jeg ikke betalt for......og på den måde er jeg nået langt....

Og ellers Undskyld Henning, at jeg er blevet så kedelig........men så'n eret lige nu.........So Sorry! Men ikke, at det kom bag på mig......

Susling om hjerteblod

Kære Dagbog.......
Nej fis......Men alt det her med dybe tanker og intense følelser og nå ja hjerteblod. Det kan jeg ikke helt overskue lige nu. Jeg tamper løs i tasterne, så fingerspidserne nærmest rives til blods i et veritabelt ordmarathon.....og ingen tvivl om, at jeg trives med det. Jeg er havnet et godt sted. Et sted, hvor jeg bliver værdsat og hvor jeg kan være mig. Det er dejligt.

Selvfølgelig bliver jeg ramt af arbejdsgiver-kvalme og -panik som alle andre. Jeg ser og hører, fordi mine øjne og ører er store og supertrænede til at indoptage signaler. Men jeg gider ikke rigtigt at tage det ind. "Det må de da selv om!" tænker jeg. På den måde har jeg smidt storesøsteren i den disfunktionelle familie væk. Der er jo immervæk kun så og så meget, jeg kan gøre og har indflydelse på. "Meeeeen," tænker jeg også."Måske er jeg lige nu et sted, hvor det fungerer og hvor jeg kan se logikken i det, der foregår!" Det har det sgu skortet på tidligere og det er altså ikke mig, der er arbejdspladsmæssigt udfordret.......Det er fordi alt for mange steder kører på bedste beskub og det kan man altså godt mærke, når man er åndsmæssigt godt udstyret.

Nå, men det jeg ville sige det var, at jeg til tider savner roen og pladsen til at tænke gode tanker færdig. Jeg savner lidt bare at lade fingrene glide over tasterne og fortælle til mig selv og til dem, der gider at læse med. Lige nu er jeg for optaget af at tage ind og så kan jeg ikke overskue at sende ud igen og beskrive, men kender jeg mig selv ret, så kommer det igen.......

Bortset fra det: Grisen år tegner sgu godt!

Oink, oink og det bedste til jer også!

Susling arbejder

"Der Arbeiter tanzt nicht, der Arbejder schwitz........Der Arbeiter tanzt nicht, der Arbeiter arbeitet...........120.000 Jahre lang...so lange es Arbeiter gibt.......120.000 Jahre lang, so lange es noch Menschen gibt..............Muss ich, muss ich, muss ich..........."

Kowalski- et tysk band fra 1980'erne.....

Jamen er der mere at sige......?

Susling- der er på det sidste af en ordmarathon........og så er der allerede nyt på vej. Ellers går det godt........

Susling i 80'erne

Fandt den her hos Nene la Beet , som vist har den fra Milla. Ku' da ikke lade den ligge.
Tanken er vist, hvad der gjorde 80’erne til 80’erne, og så er der jo dømt flashback for en gammel sild som mig. I 1980 var jeg 16 år, gik i 2. g. på nysproglig line og havde opdaget punken og My Guy (kærlighed på afstand...blev jo ikke lige kærester fra den ene dag til den anden, vel...hang til gengæld ud med en jeg helst vil glemme i dag). 1986 boede jeg sammen med My Guy, frøs med anstand gennem isvintre i min lille bitte bitte billige lejlighed, læste litteraturvidenskab på Københavns Universitet, var blevet ret træt af punk-bevægelsen, som bare var gået hen og blevet sort og selvhøjtidelig og nå ja....så bollede vi som kaniner, så jeg blev også lige gravid og fik en abort...ikke en oplevelse jeg gider gentage.I 1990 var jeg gravid igen og var godt i gang med mit speciale.....og så fulgte der en hel masse efter, som ændrede mit liv og som passede mig mentalt meget bedre.......!

Og så lige noget 80'er:

Alle troede fuldt og fast på, at George Michael var hetero.
Ikke mig! Den slags har jeg da altid haft øje for.....helt ærlig! Lyse striber, ørenring i højre øre og lean n' slick.

Vi stod gerne i en lang kø foran en telefonboks, hver gang vi ville ringe hjem.
Havde lissom ikke nogen at ringe hjem til …var jo flyttet hjemmefra som 16 årig. Men var da en helvedes god veninde og stod solidarisk og frøs, når veninderne skulle ringe.....

Permanent var trendy - både til ham og hende.
Jep! Også i den grad! Men mit taljelange hår kunne ikke holde på permen ret længe, efter kort tid gled det ud, fordi mit hår var for tungt og sundt.....men jeg lignede en havfrue, så længe den var der....

At eje en BALL trøje var lykken.
Ball? Ball? Jov, jov da.... en overgang......men jeg klippede i dem, så halsen var stor og vid og altid hang ud over den ene skulder.......og så skiftede jeg pludselig til genbrugstøj....var jo mere trendy i de kredse jeg hang ud i......

Dirty Dancing stjernen Patrick Swayze var supersexy.
Ai,men......siden hvornår? Så da vitterlig ikke den slags. Jeg poggoede i Rockmaskinen, Saltlageret og siden Ungdomshuset.

En lycra tingest ved navn BODY fandtes i alle pigers skab.
Jamen kunne man leve uden? Jeg havde tonsvis af dem.....de var geniale....alt hang sammen og jeg så herregodt ud.....De fremhævede alt det rigtige, hvis man var slank og det var jeg....rigtig meget endda....Er faktisk lidt ærgerlig over lige at miste den del....ku' sagtens fortsætte med dem...Genial opfindelse!

Skulderpuder, jo større jo bedre, gav os en naturlig silhuet.
Jo, jo da..kan blive helt rystet over hvor store de skuldre egentlig var, når jeg ser dem i dag. Man havde dem simpelthen som løse puder, man kunne sætte ind i bluser, jakker osv. Lidt kikset, hvis det her hug tape, man brugte til at sætte dem fast med inden i blusen, blev lidt svagt i koderne og de her puder begyndte at køre rundt på armen eller ovenikøbet møvede sig ud af udskæringerne. Bortset fra det.....masser og masser af power-habitjakker.....! Just call me Alexis!

Mascaraen skulle ikke være sort, men have samme farve som øjnene.
Brugte aldrig skidtet....Kom til at ligne ham fra A Clockwork Orange....men ok ok, havde da både en blå og en grøn.......ku' specielt godt li' den grønne, når jeg endelig kastede mig ud i det.....Jeg var meget mere til øjenskygge og læbestifter.

Alle madretter indeholdt ananas og hed noget med Hawaii.
Ja! Føj for fanden! Sgu' da ulækkert.....Kan stadig heller ikke klare tanken om pastasalat, også en ægte 80'er mad-ting. Urgh pastasalat med forårsløg og noget karrydressing-noget. Jeg tror jeg dånner af væmmelse...

Slettelakken var den nye revolution, der kunne rette stavefejl.
Jamen hvad kan man sige. Det er jo så sandt, så sandt! Problemet med mig var, og er, at jeg altid ender op med blæk og dengang slettelak ud over det hele.

Gamacher og stor T-shirt var en helt naturlig kombination.
Selvfølgelig! Jeg boede i gamascher! Havde et hav af dem og havde også en bagdel og ben, der kunne bære det. Tilføj lige små ballarinaer....så har man stort set mig dengang.

De allerflotteste plakater/billeder vi havde på væggen var af kyssende par i solnedgang, grædende klovne og galopperende enhjørninger.
Føj da.........har vist set dem.......men var det ikke noget Albertslund, Ishøj noget......?

“Jeg skriver en check” var en helt almindelig replik.
Checks? Manner havde dårlig nok almindelig økonomi, men jeg synes da det så tjekket ud og lød fantastisk: "Jeg skriver lige en check!" Så var man ved muffen - på en måde...

Fastfood var det samme som en grillpølse med brød.
Nu var der altså også burgerjoints i den store storby den gang! Men indrømmet, det var lidt nyt......og nå ja, der var jeg boede, var der da nogle fantastiske italienske take aways....men synes da en grillet med brød stadig er dejlig syndigt: "Godt med ketchup og sennep, tak!"

En joggingdragt var ikke en joggingdragt med mindre du havde hvide tennis sokker uden på bukserne, benvarmere på eller rullet bukserne op til midt på læggen.
Da ikke der, hvor jeg hang ud.......lyder af noget forstadstrip eller måske provinsen?

En mus var et dyr
Jamen selvklart, kræver vist ingen kommentarer!

Hvad med jer, har I nogle gode bud på 1980'erne? De er vist ved at komme meget stort igen....Så lige, at gamascher bliver det helt store.....Men er jo personligt ikke rigtig bodymassindeks 18,5 typen længere....så den del tager jeg gelinde på den konede måde...suk!

---

Susling summer

Hallooooo.....jeg er her stadig...jeg arbejder som en lille gris....."Penge ind!", tænker jeg. "Overholde seriøs high speed deadline!," tænker jeg. "Please kunder....og nåh ja, noget chefværk og noget overchef-værk. De skal jo også strokes...." tænker jeg. "Kolleger....må lige indstille radar og tjekke alliancemuligheder........" og... og "Lorte frokostordning," vrisser jeg. Og:"Hvad hullan skal jeg dække kroppen med i dag?" Og er det den grønne/lilla/brunguldagtige øjenskygge i dag? Og øreringe, hvilke matcher hvad?" Sgu da hårdt det her.......(fis er det da ikke......jeg klarer den og fra fod og op til knæene sidder de hersens boots og jeg er edderperkeme den, der knubber skuldre med alle de andre kvindelige sublimeringsshoppere på lørdag.....Vi vinkes ved, når vi støder ind i hinanden! Aftale?)

Bortset fra det. Ser der kører test. "Test!", tænker jeg. "Jamen jeg er på---så meget på!"

Tag den hvis at I altså gider.

Kærligst Susling, nu helt og aldeles abnormt koloenormt arbejdspladsramt.

Susling sukker....

Skumfidusen bager mazarinkage. Skumfidusen spurter rundt....ordner opvasken...lægger vasketøj på plads...tager med over og købe ind til ugens madplan........Skumfidusen laver mad ......alt sammen lettere usædvanligt.......ikke i små doser...men så meget på en gang. Pludselig går hun forbi mig og siger:" Mor, jeg synes her er sådan en dejlig varme herhjemme. Altså ikke fordi varmen er skruet op, men fordi her er så rart."

Øj, manner. Jeg måtte simpelthen sætte noget cool jazz på, da hun var gået ud af stuen.

Susling pfuister

Cool nok med det her lønslavenoget....så kan man gå ind til sin chef og sige."Chef, altså..!" Og så er det lissom hans problem, ikk'! Ingen klager herfra.....så kan fokus ligge på det, man skal virkelig skal koncentrere sig om, som f.eks. at jeg har fået en yderst anstrengende fili på min ene babs....den gør sgu' ondt......og så er der den med, hvad fillan skal jeg tage på om morgen....man er jo blevet kontorudfordret (slut med ansigtsmasker og store sweaters foran computeren). Ikke at jeg klager. Og så er der sket det skønne, at Skumfidusen pludselig er blevet helhuslig - fra den ene dag til den anden - og helt af sig selv sørger for, at der ser rytteligt og pænt ud herhjemme.....Stolt mor herfra....Og så er der jo tanken om, at man ved, hvad der kommer ind på kontoen næste måned.....helt ærlig, det er næsten ned til decimalen........Bankrådgiveren er så glad.........Ai men altså......

Susling spørger.....

Der kører en reklame lige nu for Vores Øl, hvor der bliver spurgt om drengene har glemt deres indre drengerøv.....

Altså bortset fra, at den gør mig glad, fordi det ser ud til, at mænderne er ved at gøre op med alt det her morfar vs. baby-trip, vi kvinder har været plaget med i en del år efterhånden (Forklaring: skaldede 30-årige vi er bare så cool og outchillede med på noderne-typer, selv om vi er iklædt gammelmandsudstyr (tøj som jeg husker min egen morfar gik klædt i) og en ansvarlighed (terminer, stationscars med plads til barnevogn, babysæder og pusletaske) på størrelse med den, som de mest kedelige kontorfunktionærer fra 1950'erne kunne mønstre) (og lets face it....det er sgutte sexet...)........jamen så er det jo lige, at en tanke er slået ned i mig. For hvad fillan hedder den kvindelige ekvivalent til en drengerøv? Pigerøv? Narj vel.......sender lissom tankerne i en anden retning....åsån.......Og hvad er den kvindelige ekvivalent til en macho-mand........?

Kom frisk og frejdig med bud på gode ord....

Susling, der dælme lynbørge har lært at skelne mellem arbejdstanker og fritidstanker....ak ja, så er man vist for alvor inrulleret i de alm. lønslavers brigade.

Susling jobber

Kors i hytten, mand. Man er blevet lønmodtager.........pfui.......sgu hårdt.....Jeg siger jer: Møder, møder, møder, og møder, møder og atter møder.....og det får man løn for....! Helt fint..møder er ok, man skal jo koordinere.....Men i min bog, der skal man jo timeafregne hver evig eneste sekund og der skal leveres..........Og møder, der trækker i langdrag........øi mama.


Men jeg kan godt leve med det. Smutter i det som en handske.....og jeg har jo været der før. Så, så sk-- svært er det ikke og bliver det for meget, så kan man jo grine. I dag lagde jeg ud med, at det hele var som Starwars.......May the force be with you........Og ellers er det vist bevist hos bossen, at jeg har et arbejdsgiver issue.......

Susling travlt beskæftiget med at udregne ferier, afspadsering og andre lønmodtagergoder.

Susling siger Pfui

Tendensen p.t. er at det at være single er cool og man er cool, fordi man er i kontrol og mændene er der i øvrigt bare for at få en ned med nakken........øi mama, siger jeg så bare.........sjovt nok er det de samme typer, der siger den slags, som fornægter rødstrømpebevægelsen.......Men helt ærlig: I min øresnegl lyder det bare som en moderne fortolkning af det, rødstrømpedullerne fyldte mig med, dengang jeg var ung og sårbar.......

Altså.....hvis man er så skide frigjort.....hvorfor er man så, så bange for kærligheden og nærheden med mænd? Om jeg forstår det! Jeg føler mig personligt ikke særlig underdanig, tværtimod.....Jeg siger, hvad jeg mener og gør, hvad jeg tør.......Og vigtigst af alt......mænd har aldrig været min fjende......herre jemeini, der har da været idioter i blandt (lissom med kvinder). Der har da også været dem, der mere var ude på at båtte på mine babser end at føre en ordentlig konversation........Men altså mænd per se er ok.......Vi er mennesker er vi........Og bortset fra det, så synes jeg måske, at det er på tide at der kommer mere alvorlige emner på banen.........Den globale opvarmning f.eks.! Hvad fanden gør I, for at nedsætte jeres co2 forbrug? Tag fat, der hvor det virkelig gør ondt. Hvis ikke nu, så lover jeg for, at I kommer til at mærke det snart!

Susling råber - Seize the Power

Susling smiler lunt

Træt, brugt og glad......og for enden, sådan set nedefra og op til knæet sidder der et par flunkende nye langskaftede støvler, der bærer mig solidt rundt i verden.........

Nå, men ja.....det var så min dag......og jeg skider på, at hele hytten trænger til en kærlig rengøringshånd/-dame. Den tager jeg i morgen.........

Fandme da nemt at være lønmodtager nogle gange.......

Susling om arbejdsliv

Man har en brist, når man starter dagen med at ørle, bare fordi man har underskrevet en kontrakt og fra nu af og et godt stykke frem har forpligtiget sig til, at møde fast op et sted.

Jeg lærer nok hurtigt at leve med det. Jeg har jo gjort det før. Men den her følelse af at være "ejet" af nogen, giver mig kortvarige panik-fornemmelser. Korte flashes af en intens trang til at løbe væk. Sært, ikke sandt!

Som freelancer lever man med en konstant uforudsigelighed og den kan til tider være tung at bære. Men man er sin egen herre. Man disponerer selv og kan komme og gå som det passer én.
Det kan man ikke helt på samme måde som lønmodtager.

Men jeg tror, der for mit vedkommende er mere på spil end bare et "tab" af frihed. Jeg har været ude for nogle ting i mit arbejdsliv, der gør at jeg ikke længere har tillid til, at arbejdsgivere vil mig det godt. Jeg har nogle gange befundet mig i situationer, hvor arbejdsmiljøet har været så sygt, at halvdelen af min energi er gået på at holde galskaben stangen - resten har jeg så kunne bruge på at udføre mit erhverv.

Det giver stress - ikke almindelige travlhedsfornemmelser - men rigtig stress, fordi man ikke kan disponere fornuftigt eller kan overskue processerne. Jeg har selvfølgelig taget mit gode tøj og er gået efter et stykke tid - når jeg har opdaget, at situationen ikke har været til at ændre på trods af mine bedste intentioner. Men alligevel oplevelserne og magtesløsheden sidder der dybt inde i mig og det skal jeg til at deale med nu.

Fra i morgen går det løs. Bed for mig eller kryds fingre - hvad I vil, bestemmer I selv. Bare der er nogen, der gider.

Venligst Susling