Susling om hverdagen

"Man skal kun skrive, når man har noget på hjerte! Når man har formet et indlæg i sit hovede, som man mener kunne have relevans for flere end en selv!"
Dixi, skriger jeg og knalder knytnæven i bordet, så kopperne hopper og danser.....

Men det er jo godt nok, noget fis, ikke sandt! Jeg nyder da at læse om andres hverdag også selv om det til tider er ren tomgang......sådan er det jo også - livet: Ren tomgang. Masser af små hverdagstrakkaserier og hovedet konstant nede i vasketøjskurven eller foran den blinkende skærm....hvis ikke lige man smatter ud på sofaen. Det er sådan set hovedessensen i mit liv ligenu og det er ikke skide interessant, men det er trods alt noget, der ligner et liv. Synes så godt nok, det begynder at blive lige snævert nok, mit liv...altså når man sidder der en lørdag aften kl. 20.15 foran tv'et og gynger med hovedet og med øjne, der næsten ikke kan holde sig åbne....efter man har vasket og vasket og vasket og ordnet badeværelset og købt ind og........og inden man ser sig om, så er det søndag og mandag starter der en ny uge foran skærmen og snak med kunder og kolleger og den evige rumlen afsted på motorvejene....og de uendelige bunker af vasketøj.......Nej, jeg synes egentlig ikke, at det er noget at skrive om....

Men nu gør jeg det alligevel, for jeg gider da godt læse om andres hverdag. Og så er det en fantastisk overspringshandling, for så længe jeg sidder her, behøver jeg ikke lægge bunker og atter bunker af vasketøj sammen eller skrive det referat fra sidste uges forældremøde (hvorfor meldte jeg mig også som referent?) Og når det er sagt, så mener jeg stadig, at Dan Turell var en idiot, da han skrev digtet:" Jeg holder af hverdagen..."! Gu' gjorde han da ej. Han holdt af illusionen om hverdagen...den hverdag han aldrig selv skulle holde fast i...for det havde han sin kone til og så kunne han selv vandre ud i natten og tænke alle de store tanker.........

De store tanker forsvinder i vasketøj og lønarbejde og indkøb......det gør de altså....man når jo altid bare at få fat i fligen af en idé eller historie......sådan er det......Men nu må der gøres noget ellers sander jeg helt til!

Jeg starter med at æde noget ginsing......så må vi lige se, om der er kræfter til mere efter det.....

Susling siger noget om kønsforskruning

Altså kald mig bare en gammel harpe, kald mig en sur præklemakteriesild. Jeg kan tage det! Og jeg erkender, at jeg vist er en af dem, der levede i "gamle dage"...Men altså: Hvad sker der lige på kønsfronten p.t.!

Episode 1:
Forældremøde (gaab). Problemer med 7. klasses piger (gaab). Konfliktløsningsforslag: Pigemiddag (tja, jo). Lærer siger: "Drengene bakkede virkelig op omkring pigerne og synes, at det var godt med en pigemiddag." Mig:"????" - tænker: "Og hvad så med drengene? Skal de ikke også have en drengemiddag? Og hvorfor skal de egentlig sidde og være deltagende og engagerede i pigernes problemer? Og er vi allerede nu ved at gøre dem til nogen, der altid skal underlægge sig kvindernes præmisser?"

Episode 2:
Mig på gaden, går rask afsted, opdager pludselig at Eurowoman-jeg er tjekket på storby-måden-først i 30'erne ting er ved at køre mig ned med bil, som er halvt inde på fortov. Jeg er ikke petit og kommunefarvet, så jeg er ikke sådan lige til at overse....Er jeg så åbenbart, for Eurowoman-jeg-er-tjekket-på-storby-måden-først i 30'erne ting ser mig ikke. Også selv om jeg prøver at få øjenkontakt med hende. Hun er simpelthen fuldstændig spundet ind i sig selv og sin handling - at vende en bil. Hvem sagde kvinder er gode til at multitaske?!

Episode 3:
Flot ung mand er på legeplads med to små drenge. Han er opmærksom, han er tilstede og han er i nuet. Ingen mobilhejs og andet eksternt. Han er der for børnene.


Pointe:
Jeg tror, der er nogle kvinder, der lige har tabt sutten i forsøget på at være lige med mændene og jeg tror, nej jeg mener, at mænd og drenge godt må trække i håndbremsen nu. Ligeværdighed er ikke at bytte roller eller at lade det ene køn dominere det andet, bare i omvendt orden. No Sirry!

HVASSÅ DRENGE OG PIGER! VÅGN OP!

(Der kommer mere af samme skuffer senere. Jeg skal bare lige have formuleret det rigtigt i mit hovede først).

Susling som mor

Sådan et moderskab er jo en rar ting at have. Jeg har haft det i nu over 16 år. Og jeg klager bestemt ikke. Men jeg synes til tider, at det trækker tænder ud. Især fordi, at ud over alt den kærlighed, der skal drysses omsorgsfuldt og ligeligt ud over alle, så kræver moderskabet også, at:

1. Jeg skal agere vaskekone - er i disse tider blevet en særlig udsøgt diciplin, fordi Lugtelakridsens yndlings-outfits skal holdes på et konstant og stabilt niveau
2. Jeg skal agere levende kalender - især for de to mandlige medlemmer af husholdningen, der skal mindes om aftaler, sedler, opfølgning på ditten datten og dutten. Desuden skal der lige koordineres selvstændige teenageaftaler med voksenaftaler og diverse invitationer, og nu når Skumfidusen har leveret et stks. Svigersøn, så skal han jo også lige tænkes ind i hele det store tidsmenageri. Har jeg forøvrigt fortalt, at jeg til tider er meget distræt? Især i perioder, hvor jeg skal skrive meget. Nå, ikke! Jamen det er jeg...Hamrende distræt...Glemte lige egen vigtig aftale med akupunktør...den distræthedsplet står mig så lige i 250,- kr. for ingenting. Mener jo, at ud fra det, kan man jo ikke lige frem kalde mig den mest pålidelige kalender, vel!
3. Jeg skal agere levende vejrstation - arh come on tænker I - men det er sgu sandt! Hver morgen står ungerne og spørger, hvordan vejret mon bliver og om de skal tage trøje eller jakke på? Så sidder jeg der iført morgenhår og filtsutter og skal som en anden Tobias i Tårnet give en fuldgyldig vejrmelding. Det gør jeg så dagligt efter bedste evne, godt støttet af TV2's vejrudsigt. Selv er jeg så stadig i den uafklarede fase med, hvad jeg egentlig selv skal iføre mig. Det er nemlig sådan, at jeg har et meget underligt tøjskab: Uanset, hvor meget jeg propper ind i det, så har jeg nemlig aldrig en eneste klud at tage på. ES VERDAD! Wolla min fætter. Jeg taler sandt. Har bare overhovedet ikke noget tøj. F.eks. så har jeg en kjole, som er ret fancy, men den kræver lige de rette støvler, og dem har jeg så ikke lige ved hånden. Omvendt så har jeg et par cool brune støvler, men jeg mangler i den grad den chokoladebrune kjole i empiresnit, der hænger i butikken, som jeg passerer hver morgen til arbejde. Jeg har også en meget flot lilla kjole fra Thulin, men til den mangler jeg lige de rigtige lilla strømper. Kan I se problematikken?
4. Jeg skal agere kærlighedsgudinde - jep, fordi jeg som jeg skrev øverst, skal drysse lige dele kærlighed, empati og omsorg ud over alle. Lugtelakridsen har det f.eks. med, at føle sig lidt overset, og da han samtidig er en dreng kommer han ikke af sig selv og fortæller. Oveni er han vranten teenager med bumser og stemme i kraftig overgang. Den cocktail kræver en udsøgt grad af empatisk følen sig ind og fornemmelse for, hvornår der er hul igennem til en lille snak og et kærligt kram. Skumfidusen er på den anden side en rigtig snakker og samtidig er hun jo dybt forelsket i Svigersøn. Det kræver et stort og kærligt øre på de rette tidspunkter og med en korrekt dossering af "Hm'er" og "Nå'er" og "Gjorde-han-virkelig-det-hvor er han -sød'er". Og så er der jo My Guy! Han skal da også have sit, med de helt rigtige kram og kys og opmuntrende og coachende tilråb. Og mig selv - jamen jeg er jo bare distræt og har mest af alt brug for de helt særlige støvler, den chokoladebrune kjole i empiresnit og de lilla strømper.

Susling som svigermor

Sådan mellem os og pressen tør jeg godt hviske: " Jeg, en svigermor". Prøv lige selv at smage efter...hvor nemt er lige det...?

"Sviiiigermor...hvorfor står du ude i regnen? Så gå dog hjem...!" Svigermor - mere forhadt og udskældt end Stedmor.....der har newspeak og spinrouletten for længst været i gang......Papmor...plastikmor.........men Svigermor.....? Jamen undskyld, hvor sjovt er lige det? Det at være kærestens mor? Det er bare noget rod...og da i den grad noget man skal være parat til. Ok, ok...skylden er min egen...jeg kunne bare have ventet - som alle andre - med at får børn til jeg var langt oppe i alderen...sådan cirkus pænt inde i 30' erne...men nej, der var jeg lige præmatur...skulle absolut have baby, da jeg var 26...så skylden er jo sådan set min egen...

Nå men, sådan én svigermor er jeg altså blevet....og i går var der officielt møde.......foranlediget af os......efter at have hørt om den søde i næsten et halvt år og mødt ham løst og casual et par gange. Vi/jeg synes egentlig, at det var på tide med en formel introduktion.......Så der blev inviteret til middag....En pinlig sag i sig selv, synes jeg...for det er dælme meget ståhej for en almindelig ting.....Jeg mener, min Skummis må da godt have kærester og hun må også - ahem - yes, yes...man er jo ikke puritaniker, og ja...vi har været hos lægen og snakket a og b og 3 alternativer...jo, jo...man vil jo gerne være ansvarlig...Men sådan en officiel middag med ny svigersøn......det tager på en...pludselig føler man sig i kategori Kittel og syltning og sure opstød......suk....


PS. Det gik godt. Han er såååååååå sød. Havde blomster med til Skummisen, æbler med fra forældrenes have til mig....Han har et dejligt frækt, humoristisk glimt i øjnene og er så tydeligt glad for min datter......Vi klarer den......næste runde af voksenlivet......og man kan jo alligevel tage livtag med det hele og at Lugtelakridsen nu er oppe på O-T-T-E par Bjørn B'er, har en stemme, der er i overgang, bumser på hagen og i øret....Midaldrende, hvem mig?

Men, svigermor! Halli, hallo...