kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

23.9.07

Susling om hverdagen

"Man skal kun skrive, når man har noget på hjerte! Når man har formet et indlæg i sit hovede, som man mener kunne have relevans for flere end en selv!"
Dixi, skriger jeg og knalder knytnæven i bordet, så kopperne hopper og danser.....

Men det er jo godt nok, noget fis, ikke sandt! Jeg nyder da at læse om andres hverdag også selv om det til tider er ren tomgang......sådan er det jo også - livet: Ren tomgang. Masser af små hverdagstrakkaserier og hovedet konstant nede i vasketøjskurven eller foran den blinkende skærm....hvis ikke lige man smatter ud på sofaen. Det er sådan set hovedessensen i mit liv ligenu og det er ikke skide interessant, men det er trods alt noget, der ligner et liv. Synes så godt nok, det begynder at blive lige snævert nok, mit liv...altså når man sidder der en lørdag aften kl. 20.15 foran tv'et og gynger med hovedet og med øjne, der næsten ikke kan holde sig åbne....efter man har vasket og vasket og vasket og ordnet badeværelset og købt ind og........og inden man ser sig om, så er det søndag og mandag starter der en ny uge foran skærmen og snak med kunder og kolleger og den evige rumlen afsted på motorvejene....og de uendelige bunker af vasketøj.......Nej, jeg synes egentlig ikke, at det er noget at skrive om....

Men nu gør jeg det alligevel, for jeg gider da godt læse om andres hverdag. Og så er det en fantastisk overspringshandling, for så længe jeg sidder her, behøver jeg ikke lægge bunker og atter bunker af vasketøj sammen eller skrive det referat fra sidste uges forældremøde (hvorfor meldte jeg mig også som referent?) Og når det er sagt, så mener jeg stadig, at Dan Turell var en idiot, da han skrev digtet:" Jeg holder af hverdagen..."! Gu' gjorde han da ej. Han holdt af illusionen om hverdagen...den hverdag han aldrig selv skulle holde fast i...for det havde han sin kone til og så kunne han selv vandre ud i natten og tænke alle de store tanker.........

De store tanker forsvinder i vasketøj og lønarbejde og indkøb......det gør de altså....man når jo altid bare at få fat i fligen af en idé eller historie......sådan er det......Men nu må der gøres noget ellers sander jeg helt til!

Jeg starter med at æde noget ginsing......så må vi lige se, om der er kræfter til mere efter det.....

Etiketter:

1 Comments:

At 26/9/07 14:25, Blogger Maria said...

Uha - ord er gode, når de kommer fra nærværende, ærlige, dejlige mennesker...hvad enten de så handler om hverdagens overspringshandlinger eller universielle filosofiske betragtninger... :-)

 

Send en kommentar

<< Home