kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

29.8.07

Susling kaster sandheden på bordet

Jeg sidder og arbejder på en opgave lige nu. Det skal jeg jo, det er det, jeg får mine penge for, så jeg kan købe underdrenge, bumsemidler, prævention, støvler, Vans, hængerøvsbukser, hættetrøjer, computerspil, taletid, bærbare og alt det andet, som er uundværligt for en teenager - i hverfald mine to...!

Ting koster penge og penge får man kun - sådan stort set - hvis man på en eller anden måde er lænket til lad os sige: en computer. Nu har jeg det ikke dårligt med min computer, men man kan godt blive lidt træt en gang imellem. Især hvis man skal skrive om noget - som jeg skal lige nu - der er dybt kedsommeligt. Er lidt svært altid at have armene over hovedet af begejstring over alt ting. Klicheerne står nogen gange i kø og det er fandme godt, at der er noget, der hedder søg og erstat......Elsker også synonymordbogen....smart lille ting, der.

Det er bare lige det, at lige nu keder jeg mig så meget, at ikke en gang det hjælper og så var det, at jeg fik en idé: Man kunne jo snige nogle små hemmelige ord ind i en sætningerne.......så'n måske....lad os sige lort og pik og kusse.......og måske nogle negationer, som vi kan ikke, vi gør ikke.......bare sådan helt diskret........ingen ville opdage det i første omgang......der er meget tekst!.....Og så kunne jeg gå ind og sige op.......for nu tog jeg sgu til Costa Rica og lå det næste halve år under en kokospalme........

Smart, ikke!

3 Comments:

At 29/8/07 12:54, Blogger Suzy Q said...

stop øjeblikkeligt din oversprings-blog-handling og bliv færdig med den kedelige tekst - og gå hjem og dril dine teenagere.

 
At 29/8/07 13:37, Blogger susling said...

Woa Suz....no can do...det er tekster til et helt websted...Det er fandme meget tekst...og det er der også i morgen

 
At 29/8/07 13:40, Blogger Suzy Q said...

Nåmmne såh... lyder den oprindelige plan sgu meget godt! *gnæk*

 

Send en kommentar

<< Home