Susling -når hun skal sove
Søvn er en underlig størrelse. Nogle gange ligger man f.eks. og vrider og vender sig. Ser på uret hver femte minut og vender sig sukkende om igen. Man sparker dynen af og trækker den over sisg igen, man stikker fødderne ud og trækker dem ind igen og så pludselig godt op med dynen, fordi man pludselig fryser. Så rejser man sig så op igen for at banke puden på plads under hoveder, rette lagenet og vikle benene ud af dynebetrækket osv. osv. Andre gange så ryger hovedet og krop bare ned mellem lagerne og så ...........zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz
Her i huset sover vi som Marilyn Monroe gjorde: Iført intet andet end en duft. Min favorit p.t. er "Cucumber" (The Liberary of Fragrance). Andre gange er det Æbleblomst (æterisk olie fra Natur-poteket) og andre gange igen "Prada" og nogle gange bare sure tæer og armsved, fordi jeg har været for doven til noget som helst.........Jeg sover nu lige godt for det...........Bare My Guy ligger ved siden af og jeg kan ligge i ske.......Sådan kan vi godt rotere et part gange under dynerne...........med mindre han er i en snorkefase, der bare ikke harmonerer med mit søvnmønster........Så er jeg den, der er skredet med dynen ind på sofaen........efter selvfølgelig at have jaget ham et par ordentlige flade, for at få ham til at stoppe.......
Inden jeg ligger duftende eller stinkende under dynerne skal der jo også ske lidt. Før i tiden læste jeg meget - det gjorde jeg forøvrigt også i min sommerferie, hvor jeg fik kværnet bla. Michael Laudrups tænder, Selma Lagerlöfs: Mårbacka, Sofie Kinsellas shoppingting, en biografi om Napoleon og resten af en tyk fætter om den spanske borgerkrig og noget mere jeg ikke kan huske lige nu (men den var god!).
P.t. producerer jeg nemlig så mange ord selv, så jeg ikke rigtig kan kapere andres - i hvertfald ikke i bogform - derfor falder jeg i søvn til noget helt andet. Og det er faktisk formålet med denne post, for jeg vil nemlig gerne anbefale noget DR-noget.
Jeg kan kun sige en ting: Prøv det. Det hedder: "Sådan lød det dengang" og det er afsindig morsomt, at høre lydklip fra sin barndom og ungdom. Der er lydcollager helt tilbage fra 1934 og frem til 1975..........
Hvis nogen skulle få lysten, kan de lytte videre her
Borset fra det: Det går godt. Jeg er officielt svigermor til en sød lille gut, fra det pæne borgerskab, mor til en stor knægt med dun på læben og en stemme, der er i overgang (hæ, hæ.....ret morsomt) og selvfølgelig mor til Skummisen, der i visse øjeblikke synes, jeg er en cool mor - især fordi jeg vil betale hendes nye støvler og gider gå med hende op til lægen, så der kan snakkes prævention - uargh - men det må jo til....
Etiketter: Hverdag
1 Comments:
Shoppingbøgerne - Michael Laudrups tænder - åhh, hvor har jeg moret mig :-)
Send en kommentar
<< Home