kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

19.6.07

Susling om livslang kærlighed

Læste en kommentar et eller andet sted, at vedkommende ikke kunne forstå, hvordan man kunne holde sammen med den første partner man mødte, resten af livet.........og at man da måtte "øve" sig lidt, før man indgik i den evige tosomhed...................HMMMMmmmmmmmm.........den skulle jeg lige tage ind.........

Altså......min version er, at man da må være en kæmpeidiot, hvis man smider det bedste man har mødt på sin vej ud - fordi man lige skal øve sig..........og er alt for ung til at binde sig og alt det her.............hvis nu, at andre på ens vej ikke når den, man er forbundet med, til sokkeholderne....hvis nu man vitterlig vågner op hver evig eneste morgen og ser direkte ind i den andens smukke øjne og bliver glad........hvis nu, man bliver ved med at tænde på krop og sjæl, og stemme og bagdel og og og......

Jeg indrømmer, at havde nogen sagt til mig den gang, da jeg kun var tyve........og jeg skulle tilbringe alle de her år med den mand, så var jeg løbet skrigende væk.............det ville have været en al for stor mundfuld.........et alt for overskueligt span af år.................en afgrund af to-somhed.............Men når man nu engang har mødt manden i sit liv i en meget ung alder........What's a dame gotta do?

Kriser? Dem har vi da haft..........nogle meget svære faktisk.......men troen og forbundetheden har altid været der........inde bag det hele og mange gange også erkendelsen af, at kriserne ikke handler om ham og mig............men om det...........om det der er omkring en, som pengemangel, stress, kunsten at overleve som fuldtidsarbejdende småbørnsforældre.........en provokeret abort.........utroskab..........(som i parantes bemærket i min bog som regel skyldes, at man har glemt at passe på hinanden).......... Som jeg sagde i den tale jeg holdt til min bror på hans bryllupsdag - i mangel af min døde forældre, syntes jeg det faldt i min lod - : "Når livet bidder, når hverdagen niver, når man tror, at man næsten ikke kan klare det mere, så skal man huske på det man forelskede sig i hos den anden. Man skal se den anden i det lys, man så dem i i starten. Det virker. Det garanterer jeg!"

Og nå ja...........så havde vi begge faktisk "øvet os" før vi blev hinandens, derfor vidste vi også begge, hvad vi stod med..............Og nu skal jeg så lige ind og kysse lidt.....(vi arbejder nemlig begge hjemme i dag..........).

Etiketter:

5 Comments:

At 19/6/07 10:18, Anonymous Iduna said...

Dejligt indlæg.

Det er klogt at holde på det der føles rigtigt, - det handler om at mærke efter i maven...
Lige så klogt som det er at lette sig, hvis det er forkert.
Begge dele svære at erkende.

Hvor smukt det du sagde til din bror, og dejligt at du tænkte, at det var dit "lod".

Knus og god tirsdag.

 
At 19/6/07 11:26, Blogger strikke_jane said...

Jeg fylder 40 om en god uge og har kendt min mand i 24 år - præcis i går faktisk - og jeg har ikke i sinde at skifte ham ud med noget som helst.

Tak for et dejligt indlæg. :-)

 
At 19/6/07 16:01, Blogger Marie Benedetta Castiglione said...

HVEM siger dog sådan noget pjat i en kommentar? Grrr.

 
At 22/6/07 19:23, Anonymous Acq said...

Jeg har hørt noget der ligner meget i en tale til et bryllup engang. Jeg kan også huske at jeg kiggede over på min mand og prøvede det der med lyset.
Da jeg gik i seng den aften var jeg ret overbevist om at mit ægteskab ikke var sådan et der skulle holde livet ud :(

Dejligt at vide at man kan være i dine sko.

 
At 6/8/07 22:18, Blogger Maria said...

Hvor er det bare et smukt og godt og livsbekræftende og dejligt indlæg !!!

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home