Susling er med-forelsket

Min skumfødte datter, min alfefe, min lille tandpine er forelsket. Med hud og hår og krop og sjæl. Det er hendes første alvorlige forhold og jeg svømmer over af rørelse. Ja, jeg er næsten med-forelsket. Det er sgu da rørende og bringer små sitrende mindelser om den gang, det var mig...altså følelsen. Det er den, jeg snakker om. Hvor kan jeg huske det. Hvor kan jeg huske, hvordan alt var essentielt og hvordan alene lyden af hans stemme (altså My Guys) ku' få mig til at sitre......

Skumfidusen er glad og lidt opkørt. Han fylder en hel del i hendes mentale billede - og det er helt ok.......selvfølgelig messer jeg en gang i mellem: Husk nu dine veninder, husk nu din skole. Du er lige startet et nyt sted og det er også vigtigt. Jeg tror, hun lytter - eller rettere et eller andet trænger ind og cirkulerer rundt i hjernevindingerne. Men jeg giver lang line. Han er sød - hendes udkårne - en fin, blid og omsorgsfuld gut. De er glade for hinanden - og så har han et sæt forældre, der er meget lig os. Så sku' der opstå nogle problemer, så kan man altid danne en fælles forældrefront. I det skjulte selvfølgelig. Sådan nogle 16-årige både kan og vil jo det hele selv......tror de! Ha, ha.......vi forældre ved jo altid bedre...........Men p.t. er der harmoni!