Susling springer ud af skabet!
I har hørt om den her drivhuseffekt, ikke sandt? Man kan jo næsten ikke undgå at forholde sig til det længere. It's here and it's alive. Og så er det jeg tænker: "Hva' så, spasser, må sgu da gøre noget!"
F.eks. så er det jo sådan, at køer prutter! Koprut = metangas. Metangas=forøget drivhuseffekt. Kødspisere= skurke.
Den nyhed er så ikke helt ny for mig. Indrømmet jeg kan godt lide at sætte tænderne i et godt stykke rødt kød. Jeg gør det bare mindre og mindre og det har stået på længe. I stedet spiser jeg kylling og kalkun og en gang imellem noget gris. Og så fisk. Jeg er sikker på, at det er en meget god idé, for jeg tror faktisk høns, kalkuner og fisk prutter mindre. Ved så ikke helt lige med grise.......? Som tilbehør spiser jeg selvfølgelig grønsager. De prutter med garanti ikke! Og så nå ja...jeg bestræber mig på, at de er økologiske.
Jeg har også lige et andet issue: Vasketøj. Jeg elsker at vaske tøj. Det er en af mine måder at vise omsorg for mine unger og mand. De skal hver dag kunne tage rene underhyller ud af skabet. Jeg vasker tøjet i en vaskemaskine. Men jeg bruger ikke skyllemiddel. Jeg vasker på lave temperaturer (det bliver altså lige så rent). Jeg bruger koncentreret vaskemiddel uden det der skidt, jeg ikke kan huske, hvad hedder lige nu. Og vigtigst af alt: Jeg tørretumpler aldrig! Det bruger alt for meget energi og så synes jeg, det slider på tøjet. I stedet hænger jeg det op på min lille mikroskopiske undskyldning af en altan. Sådan har jeg altid gjort, og det er altså ikke for at være frelst, jeg siger det her....det er bare fordi, at det er værd at tænke over.
Jeg har et tredje issue: El. Vi er en helt almindelig familie med computere og tv og musikanlæg og blender og strygejern og føntørrer og støvsuger og el-komfur og barbermaskiner og microbølgeovn og elkedel og opvaskemaskine og vaskemaskine og håndmixer og espressomaskine. Kort sagt alt hvad man sådan har brug for i en daglig husholdning. Her skal jeg ikke være en af de sidste dages frelste. Vi er, set som helhed, ikke så gode til at slukke standbyknapper og alt det her. MEN, vi har sat sparepærer i alle vores lamper. De er dyre at anskaffe, så vi har skiftet ud løbende, og de er irriterende på den måde, at det tager tid for dem at varme op. På toilettet f.eks. betyder det, at man tisser i halvmørke.....men hvad det går jo nok.........Sådan nogle sparepærer synes jeg også, er værd at tænke over.
Kors i hytten, tænker I måske nu. Der er vist en, der lige skal flashe sig selv. Tja, jo.....Som Skumfidusen sagde til mig forleden (hun er startet på en ny skole, som er lidt alternativ): "Mor. Det her veganermad smager rigtig godt, men jeg synes veganerne er så selvhøjtidelige og frelste."
"Jep, søde," tænkte jeg. For det har jeg altid selv synes. De har jo nærmest en religiøs ild i øjnene og oplever sig selv som bedre. Den slags må man jo tage skarpt afstand fra - det her med at føle sig bedre, fordi man gør et eller andet bestemt. Kan heller ikke rigtig klare bøsser og lesbiske, der gør deres sexualitet til alt eller V og K'er, der er komplet pakket ind i stereotype holdninger og det bliver så deres personlighed. Derfor er jeg også generelt gået meget stille med dørene med mine holdninger. Ja, jeg brugte uldent undertøj til mine unger, ja jeg ammede dem meget længe. Ja, jeg fik først bil i en meget høj alder, fordi jeg var imod (men den jeg har, har katalysator og når den ikke kan mere vil jeg have en af de nye hybridbiler). Ja, jeg får kvalme af at vaske tøj og skylle ud i lokummet med drikkevand. Ja, jeg ønsker mig mest af alt her på denne jord et byøkologisk hus med regnvandsopsamling, solceller, jordvarme og bygget af alternative byggematerialer. Ja, jeg køber fairtradekaffe og æg fra fritgående høns. Sådan er det og nu er det sagt. Men det er jo bare sund fornuft.
Smart, ikke sandt?!
Etiketter: Holdninger
1 Comments:
Jeg hører til én af dem, der tænker, at de mange små ting, som jeg kan gøre, osse har en betydning i det store hele...modsat pessimisterne, der synes, at det hele kan være lige meget, fordi dét de kunne gøre alligevel ikke forandrer en skid...
Jeg kan ikke gøre alt - og heller ikke så meget, som jeg gerne ville...så'n er min virkelighed ikke lige nu...men dét "lidt", jeg kan gøre, har osse en betydning...og jeg elsker den tanke med, at mange små skridt osse kan føre én langt med tiden...
Send en kommentar
<< Home