Susling mode

I nat, der havde jeg afsindig travlt. Jeg skulle bruge en hel masse tid på at finde mine tofarvede, højhælede gatsbysko og på et tidspunkt havnede jeg på en mig ubekendt chefs kontor, hvor jeg lige nåede at observere, at han havde den 3. reviderede forretningsplan liggende i en tidsskriftholder. Og så vågnede jeg op.

Den slags drømme gør mig træt. For de indeholder et budskab, som jeg skal bruge min overskydende hjernekapacitet på at tolke. Gatsbyskoene og forretningsplanen i 3. reviderede version! Klar tale et ellet andet sted. Men spørg mig lige om jeg orker at korrespondere med min underbevidsthed...Ikke lige på stående fod og balancerende på de højhælede. Og hvad?! Mener mit skjulte jeg, at jeg skal revidere min p.t.plan?!

Jeg og mig må vist lige booke et møde. Men ikke lige nu. For jeg så de tofarvede højhælede gatsbysko står der, hvor jeg satte dem sidst og det med forretningsplanen må lige simre en anelse mere.

Suslings evaluering

Det er jo tidens trend med surveys og evalueringsskemaer. Den hype vil jeg også gerne være med på. Vi er jo trods alt i en konkurrencetid og man skal ikke afvise de muligheder man har for at optimere sit produkt. Derfor ku' jeg godt tænke mig at spørge jer om noget. Jeg har nemlig længe gået og tænkt på, hvem der egentlig læser mig, hvordan I er og hvad I egentlig får ud af mine skriblerier - hvis altså at I får noget ud af det. Derfor:

• Hvem er I? (Bare sådan overordnet)
  
• Hvorfor kom I forbi min side?
• Hvad gør at nogle af jer gider hænge ved?
• Er der noget I godt kunne tænke jer var anderledes?

Hilsen Susling

Susling spørger...

Hm...gider mænd sex mere end kvinder? Gider vi kun sex i starten af et forhold og efterhånden som årene pøser på, så gider vi mere sko og børn og den slags? Eller er vi måske i virkeligheden for blufærdige til overhovedet snakke om det...At snakke om det, føles måske lidt sådan slutty-agtigt, med mindre det er i en professionel sammenhæng som f.eks. Joan Ørting (Bemærk, at hun heller ikke snakker om sig selv og sin lyst (ikke hvad jeg ved af, i hverfald), men mere holder en professionel distance).

Selv voksede jeg op i de frigjorte 1970'erne med Elle bælle bolle-bogen og fritdinglende babser, hvor man end så hen...Som teenager var jeg i en basis-gruppe med nogle veninder (lyder corny i dag, men det var altså ret trendyt på det tidspunkt.), hvor Frække-Bettina fik os andre til at tabe kæben (og mandler og polypper), når hun foldede sig ud. Der var også "Kvinde kend din krop", hvor man kunne læse sig til, at: "dæ nårmalt...alt hvæd du føøøler er nårmalt..!" Jeg hørte/og hører heller ikke til den fraktion, der syntes/synes, at mandekroppen var/er grim (kan den jo så være, men det er jo heller ikke sådan, at der ikke også render et par ret uskønne kvinder rundt.)

Men hvad er svaret så? Er det, fordi vi ikke gider? Slet og ret. Er det fordi, 1990'ernes nypuritanisme gik af med sejren? Er det fordi rigtig mange mænd bare ikke er gode nok? Er det, fordi vi følger et oldgammelt mønster, hvor vi først lokker manden til os, og når vi så har ham i saksen, så gider vi sgu ikke mere? Eller er det, fordi vi ikke tør vedkende os vores lyster?

Ja, jeg spørger bare...

Susling om ukuelig optimisme

"Måske skal vi også bade!" traller Skumfidusen, på vej ud af døren. Hun skulle i sommerhus i Rørvig her i påskeferien. Jeg siger ikke noget, men et kort kig ud af vinduet, siger vist det hele. "Mor, det var meget godt, at det sluttede. Jeg fik aldrig lov til at lave det, jeg synes var sjovt" brummer Lugtelakridsen, der allerede er i gang med at arrangere noget andet med nogle andre end den Fynske Prinsesse.

Hm, sagde jeg, at jeg var stoiker? Hvis, så har det ikke smittet af på mine unger og det er nok meget godt. For ikke at sige ret godt. Og jeg tager ofte mig selv i ikke at bryde ind med formaninger og negativitet. For nej Skumfidus, du kommer ikke til at bade her i påsken og ved du hvad Skummis, du har ikke en gang råd til at tage i det sommerhus. Og Lugtis, hvad er nu det? Allerede noget på gang med en anden?! Bør du ikke lige....! Men hvorfor egentlig ikke? Hvorfor egentlig ikke så meget? Det ligger jo derude og venter på dem, det her liv og så skal de da bare gnaske løs af det.

Vi andre kan så sidde som nogle skidesure Hjeronimus'er, ikke mæt af dage, men dog forædte...Hvilket minder mig om neurotikker-katten. Den havde vi godt nok stort set lagt i graven sammen med superkatten...troede den havde det samme...men næh...nu spiser den igen...og den er holdt op med at skrige...! Goes to show, at det her stoikerhejs ikke holder i længden...