Susling:Trains and boats and planes og biler

EN TOYOTA COROLLA fra 1996. Det sker fandme ikke! Jeg nægter, at sætte mine dyre støvler i det stads (eller at bruge de surt opsparede penge, vi trods alt har formået at lægge til side med mig på dagpenge. Det har så også kostet. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har fået en ny klud - ikke en gang fra H&M eller Zara - men til gengæld takker jeg mig selv for min fremsynethed, da jeg havde penge og lige dinglede forbi de dyre butikker og lagde mesterslanten, bare fordi. Det betyder, at jeg stadig kan trække noget ud af klædeskabet, smykkeskrinet eller tage fra støvlehylden og skabet med mine pelse.)

Kald mig bare en snob. Men goddamnit om jeg vil eje en T.C. fra forrige århundrede. Så hellere undvære! Så bliver jeg sågu da bare cykeløkologisk.

Og efter den smøre smidt i hovedet på mit livs Anders, så holdt han kæft. Der er ingen økonomi i en gammel coche med reperationer herfra og til månen og hvad med cool-værdi? Hva'?!
(Mest det med økonomien faktisk. Jeg orker ikke flere opmærksomhedskrævende metallig. Jeg vil ha' kubik på den moderne måde.)

Suslings bil

Må man godt græde (bare en lille smule) over, at ens gamle trofaste Saab 900i er ved at afgå ved døden? Ved jo godt, at det kun er en bil. En ting. Men den har båret os rundt, stabilt og driftsikker, til Normandiet, Alsace, Bretagne, Paris, millioner gange til Sverige og ellers har den bare kværnet de danske veje og motorveje.

Nu kan "Vagn" ikke mere. Han er kaput eller i hvertfald så meget, at vi ikke vil pøse flere penge i ham. Tænker lidt på, om han begyndte at opgive ævret, da jeg var ham utro i tankerne. Begyndte nemlig at få hemmelige længsler efter en af de nye Fiat 500 (sådan virkelige saftige drømme). Ku' sagtens se mig selv lige slynge pelsen og den bærbare ind på bagsædet og kaste mig ud i bytrafikken i en lille rap dulle.

"Vagn" han var lidt mere en tung og stærk dreng. Med bagvendte gear og sin helt egen personlighed. Bevares med nye og interessante raslelyde efterhånden som årene gik. Men hell, han var jo også en gammel dreng. En morfarflyder med blød hat. Og også et statement. For hvem vil ses offentligt i en eller anden sølvfarvet stationwagon-kedsommelighed. Ikke mig!

Nu skal vi til at tælle på knapper. Hvad kan vi, hvad kan vi ikke? Hvad gider vi overhovedet?
En side af mig er stemt for at lease en rap dulle. Jeg trænger til noget moderne kubik.

Undskyld, "Vagn". RIP og tak for alle de gode ture.