Susling om Susy og Bob

Hjemme hos os opererer vi p.t. med Susy og Svampe Bob. Susy er affugteren. "Gider vi tænde for Susy i dag?" spørger jeg familien. "Åh, nej," råber de så. "Hun har kørt på fuld udblæsning i hele ferien, og nu er vi ærlig talt ved at blive ret tørre i halsen!" (fordi hun suger så meget, at...indviede vil vide, hvad jeg mener).

Så er der Svampe Bob. En af min søns yndlings comics, da han var yngre. Jeg hang den gang også en gang i mellem ud på hans værelse, for at tyvese lidt med og grine. Især den gang Svampe Bob indledte en strejke på sit job "Crappy Burger"!!

Skal vi ikke bare blive enige om, at jeg ikke synes Svampe Bob er så skæg længere, nu, hvor han og hele hans univers er flyttet ind under mit gulv og ind i mine vægge?!
Som den eneste i min familie (tak for det gud), bliver jeg nemlig syg af det stads. Min krop gør ondt. Min hals gør ondt. Mit hovede gør ondt. Jeg vågner op med hovedet fuld af snot og småbitte røde øjne og høvler lige to gange antihistamin i kloakken bare for at overleve. Og så har jeg opdaget, at ny arbejdsgiver-kolleger er mestre i diciplinen: Ny medarbejder ved ikke noget, så vi skubber det, vi ikke gider over på hende! Det skal saftsuseme blive en løgn. Svampe Bob og Susy til trods, så er jeg ikke født i går.

For dem, der gider: Send noget god karma i min retning! Helst uden baciller og den slags. Bare lidt lyserødt røgelsesagtigt kan gøre det. Tror jeg nok.

Susling beklager ringe lyd- og læsekvalitet

Burde blogge. Orker ikke. Er startet på nyt job, hvor jeg dældulme skal have ører, øjne og andet langt fremme. Der er jo også de sidste lyse nætter, som skal nydes (med toldfri sprut) og en bette genhusning pga. vandskade. Men der er jeg stået af- altså på genhusningen. Jeg bli'r i min lejlighed - sgu så. Flytter ikke hele min familie til Ødestaden ( som der blev tilbudt) med møbler und alles for en enkelt sølle måned.

Spiser hellere et par ekstra allergipiller og rykker sammen "East-european style" i den ene ende af vores lejlighed med kogeplade, mikrobølgeovnen (min ven i nøden), københavnsk take aways (også gode venner) og elkedlen (tak mormor), mens håndværkere endnu en gang flår min lejlighed fra hinanden. En sætning, der går gennem mit hovede dagligt i disse dage er: "Det er ikke det, der sker, men måden man tager det på, det handler om!"

I sidste ende er der vel en mening med det hele, skulle man mene.

Ps. Ungerne er skide sure over det her. Det er vi også. En vandskade og skimmelsvamp kan man ikke bruge til så meget, men vi får da et nyt gulv, når det hele er overstået (også nyt motto, som jeg efterhånden chanter ret meget...Aaaauuuuuuuuuuuuumh).

PPs. Obser klart stadig Norge og andet politisk morads. Kan man undgå det? Men hvad gør vi, venner?