Susling om at være smidt af den digitale udvikling

Min gamle moster ringede til mig igår, sent om aftenen om lørdagen. Ingen goddag, ingen hvordan går det, bare en hysterisk råben:

Moster: "DU SKAL HJÆLPE MIG MED AT SENDE SÅDAN EN MAIL!"

Mig: "Øh, jo da, det kan jeg godt. Hvem skal den sendes til?"

Moster stadig skinger:"Min tidligere udlejer."

Mig, mens jeg prøver at få ørenlyd: "Altså en mail er bare et brev. Hvis du nu sætter dig ned og skriver et brev til mig med mailadressen og det, du gerne vil have jeg skal sende for dig...."(jeg bliver afbrudt)

Moster nu meget skinger og agressiv:"DU SKAL BARE SENDE SÅDAN EN MAIL!"

Ovenstående dialog gentager sig 4 gange. Jeg er stadig tålmodig.

Mig en femte gang:"Jamen hør nu, en mail er bare et elektronisk brev. Jeg skal vide, hvem der skal have den og hvad der skal stå, før jeg kan gøre noget, men jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe dig."

Moster:"SÅ KAN DET OGSÅ VÆRE LIGE MEGET. HVIS DU IKKE VIL SENDE SÅDAN EN MAIL FOR MIG, SÅ FINDER JEG EN ANDEN!"

Røret bliver smækket på.

Suk, effing suk!