kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

3.8.08

Susling om drømme og andet hype

Jeg ved ikke om I har bemærket det, men her på det seneste har der sneget sig nogle nye ordsammensætninger ind i det danske vokabularium. I sig selv er de vel harmløse, meeeen hvis man nu tager analytikerbrillerne på, så bliver man jo nærmest kvalm over betydningen bag.


Jeg nævner lige:

Drømmehuset/-boligen
Drømmeferien
Drømmeuddannelsen
Drømmemanden
Drømmejobbet (as if!)
(fortsæt selv listen)

Helt ærlig og kald mig bare en gammel vrissen-fisse. Men i mine unge dage boede man lissom bare et sted - i et hus, en lejlighed, på Christiania, på husmandstedet.

Man tog måske på ferie, hvis man var heldig og havde en økonomi, Vamos al la playa på Mallorca -måden f.eks. ellers var man glad for sine samlede fridage med sol og sommer i kolonihaven. Man fik en uddannelse og nogle gange gik det godt andre gange ikke..

Og manden? En drøm? I think not. Der er ikke meget drøm over sure sokker, snorken og skæghår i håndvasken...men derfor kan man jo godt elske alligevel, ikk' sandt.

Drømmejobbet?!Hvad kan man sige: "Hej jeg hedder Tina og jeg har altid drømt om, at tørre røv på demente forsømt af deres pårørende". Eller: "Woaw, jeg har fået retten til dette absolut fantastiske skrivebord på denne vinderadresse med visitkort, hvor der står succes. Mens min psykopatiske chef kræver jeg arbejder overtid til underbetaling. " Same, same.

Det findes ikke det her drømmeunivers, hvor alt er perfekt. Drømme- (sæt selv tingen ind her) er ikke endestationen for ens liv. Det er bare noget fis, som en eller anden...ved ikke lige hvem...men nogen, hvor der står nar på ryggen...prøver at bilde os ind. Det er new speak er det. Hvad er det man prøver at fortælle folk? Hvad er det man (narren) vil fortælle folk - og dig?

Nu har man så endnu ikke indført begrebet drømmebørn...det hedder faktisk stadig ønskebørn...og det var sådan set det, der var min pointe....da jeg var yngre, ønskede man sig noget, og nogle gange fik man det...andre gange ikke...men man skulle/og skal gøre et ærligt forsøg på at opnå det...ikke bare drømme sig til det... Aint gonna happen...Enten bliver det hele til et mareridt eller også vågner man brat op og står med virkeligheden....som vel i og for sig er ok, når først man har lært at leve med den.

Etiketter: