Susling om bekymringer og forventninger

Hvis der er en ting, jeg har lært på min vej gennem livet, så er det, at det ikke kan betale sig at bekymre sig på forkant. I visse tilfælde kan man hverken gøre fra eller til og det afværger faktisk ikke noget, at man går rundt med en stor klump i maven og småstresser over det truende i horisonten. Det der udløser bekymringen kommer uanset hvad og så må man tage livtag med det.
Andre gange så forsvinder det bekymrende som dug for solen. F.eks. er Den Skønne kommet her i weekenden, fordi hun hellere ville være hos os og slappe af. Der kunne jeg have sparet mig en bekymring. Det kan også vise sig, at ens bekymring bare er en storm i et glas vand; ikke nær så slemt, som man troede og noget der er til at leve med.

Ja, undskyld, at jeg er i det filosofiske hjørne. Men jeg tænker meget over, at bekymringer faktisk kan forstærke det uafværgelige som en nedadgående deprimerende spiral. Bekymringer kan reelt være en modbydelig spændetrøje, der hindrer en i at gribe efter månen. For hvad nu hvis? Derfor må jeg hellere bare sidde stille og roligt her uden at drømme og forvente. F.eks. kunne jeg godt være dybt bekymret over, at jeg er ledig og ikke længere hiver mine 40 kilo ind om måneden. Det har jeg så valgt ikke at være - altså bekymret. Jeg skal nok komme i job igen. Jeg har gjort det før, hvorfor skulle jeg så ikke kunne gøre det igen? Jeg vælger simpelthen at visionere, at det hele nok skal gå, frem for at gå i fosterstilling i min seng. (Hvor jeg forøvrigt ville kede mig dybt.)

Nu jeg snakker ny bil (undskyld, undskyld, undskyld. Det optager mig bare), så kunne jeg sige: "Det har vi ikke råd til, for jeg er jo ledig og hvor sikker er min Anders i sit job?" Med de fakta på bordet burde vi sige:

• Scenarie 1: Ingen bil.
• Scenarie 2: En gammel blikspand, som vi kan betale kontant med vores opsparede midler, men som også kan koste os alt for meget i det lange løb (service, vægtafgift, benzinøkonomi osv.)

• Og så er der Scenarie 3: Vi klarer det sgu nok og nu fortjener vi noget, der fungerer og er en oplevelse.

Da vi i sin tid købte Saaben tænkte vi også scenarie 3 og det var faktisk selvom Anders lige var blevet ledig (jeg var i job), men vi gjorde det. Købte en bil og al den glæde og frihed den har givet os! Og det gik sgu da.

Så kald mig bare happy go lucky. Men det har faktisk vist sig, at jo mere happy go lucky jeg tænker, desto flere bidder af månen får jeg.