kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

1.3.10

Suslings om jubilæer og kasser

Dagen i dag er faktisk en jubilæumsdag. Det er nemlig lige præcis et år siden, jeg bad om en fritstilling og forlod det sted, der ikke var mig og heller aldrig ville blive mig - om jeg så hoppede på tungen og dansede niggerjazz.

I dagene efter var jeg lidt rundforvirret, for hvad havde jeg lige gang i?Krisen var ved at blæse godt i gang og jobsne hang ikke lige frem på træerne længere. På den anden side, så fortrød jeg ikke. For det sted havde sat mig ned i en kasse, hvor der slet ikke stod mit navn på. Sådan kan det bare gå en gang imellem og det er i min bog ikke nogens skyld. Hverken min eller arbejdsgiverens.

Ret hurtigt efter gik det op for mig, hvad jeg egentlig skulle bruge denne nyvundne frihed til. Jeg skulle have mig en tænkepause. En time out, hvor jeg kunne indsnævre præcis hvilken kasse, jeg så hørte til. (At pausen så er blevet en anelse længere end jeg oprindelig havde tænkt mig, tja. Det er bare en af de ting, der sker. Jeg græder ikke.)

Det, der så siden er gået op for mig, det er, at jeg egentlig aldrig har karriereplanlagt. Jeg, min pen og min evne til at tænke kreativt er bare gået ind af de døre, der har åbnet sig. Jeg har aldrig rigtig følt mig indsnævret og som tilhørende en bestemt kasse, men er bare gået ud af landevejen som en anden Klodshans - lidt tossegod, men bestemt rar og også lidt talentfuld i øjeblikket.

Det er jo meget godt, at jeg har evnet at tage de byggesten, der nu var på min vej og været åben, for de muligheder, det gav. Men nu kan jeg godt se, at jeg bliver nødt til at definere min kasse og gå målrettet efter det, den passer til. For selv om man som person kan bestå af mange ting, så gør man sig alligevel nogle valg henaf vejen, der definerer ens personlighed, så at sige udgør ens kasse.

Hver gang man vælger til, så vælger man jo samtidig noget fra. F.eks. så har jeg valgt til at bo på Christianshavn. På den måde vælger jeg et parcelhus i forstaden fra. Når jeg har valgt til at arbejde som kreativ, så vælger jeg en strømlinet karriere fra. Når jeg tænker kvindepolitisk, så vælger jeg en brasilian wax og designertasker fra. Når jeg vælger at dele mit liv med en kreativ grafiker i jeans og med skægstubbe, så vælger jeg den nordsjællandske jakkesætmand fra. Osv. osv.


At jeg har indset det, gør mig faktisk ret tryg. Jeg er næsten helt lettet.

Etiketter: ,

3 Comments:

At 1/3/10 10:43, Anonymous Christina i NZ said...

Det er stærkt at du har affundet dig med det. Hvis vi vælger det der er rigtigt for os, så burde omverdenen jo være glade på vore vegne. Det er den bare ikke altid, min har i hvert fald ikke været det, og det er hårdt, rigtig hårdt af og til. Du har din mand til at støtte dig, det betyder utroligt meget, så held og lykke med at finde job-'hullet' til dig, det skal nok komme!!

 
At 1/3/10 18:41, Blogger Kath said...

Ja, det giver god mening. Når først kassen er defineret, er det sikkert også nemmere at finde den rette hylde som kassen passer på.
-Må man ønske tillykke med jubilæet i øvrigt? Du virker i hvert fald glad, afbalanceret og afklaret med dit valg.

 
At 2/3/10 10:11, Blogger susling said...

Christina: Jeg ved ikke om jeg vil sige, at jeg har affundet mig med noget. Mere at jeg har erkendt og så står man/jeg pludselig meget stærkere. Det føles i hvertfald sådan.Og jep, jeg har en god støtte i min mand. Det går nu også den anden vej. Han har også sine bekymringer.

Kath: Tak! Jeg er faktisk glad og afbalanceret - nu.Det krævede en del tænkeaktivitet. Men jeg fortryder ikke et sekund min beslutning. Nu skal jeg så bare lige finde hylden.

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home