Susling om at hvile i sig selv

Den gang jeg var 10 år yngre (og tyve kilo lettere) var jeg afhængig af yoga. Det var min helle i en travl hverdag med to små børn og en karriere som tekstforfatter på et reklamebureau. Jeg havde ikke rengøringshjælp og jeg klarede det meste selv. Sideløbende med at jeg lavede kampagner, nyhedsbreve, tv-spots osv., hentede og bragte jeg unger, badede dem og klippede deres negle, vaskede tøj og læste godnathistorier. Lavede mad og købte ind, støvsugede, vaskede gulve, ordnede badeværelse, ryddede op (sammen med min mand, selvfølgelig. Vi deltes og deler. Men han har/havde en lige så krævende karriere). Det var bare sådan det var og det var ok.

I dag lå jeg så til yoga og begyndte at føle samme afhængighed snige sig ind. Jeg må og skal til yoga uanset, hvordan mit liv arter sig fremover. Jeg kommer nok aldrig igen til at have det så travlt, som jeg havde, da ungerne var små. Teenagere klarer de fleste ting selv - så'n i store træk - og om nogle få år, så flytter de hjemmefra. Arbejdsmæssigt havner jeg til gengæld næsten 100% sikkert i noget, der var/er lige så krævende. Men denne gang slipper jeg ikke de erkendelser, jeg har gjort mig:

Man skal finde sit helle og man skal hvile i det. Så får man overskud til så meget andet også.