kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

17.2.10

Susling om vinterferier og kærlighed

Vinterferier er farlige, man kan både fare vild og blive dræbt. F.eks. sad vi lørdag morgen og hang over morgenmaden og hørte så nyheden om, at en bus med danskere var kørt galt i Tyskland. Jeg fik et kæmpesug i maven og vi så lidt bekymrede på hinanden. Aftenen før havde vi nemlig sendt Skumfidusen afsted til Prag i en bus.

"Det er jo det man frygter allermest," sagde Anders. "Ja,"svarede jeg. For selv om man som regel går ud fra, at alt er godt, så lurer bekymringen altid et sted, når man sender sine unger ud i verden.

En time senere tikkede der en sms ind. "Har hørt om busulykke, ville bare fortælle, at jeg er kommet frem og at alt er i orden". Jeg er superglad for, at jeg har så betænksom en datter. Nu skal vi så bare lige ha' hende hjem igen.

Til gengæld er DJ Brockhouse vendt hjem og ligger nu og snuer sammen med Den Skønne. De har været i Århus, hvor han skulle præsenteres for hendes far. Holy shit. Den slags er store sager og han har vist været lidt bekymret på den sammenbidte mandemåde. Han er så vidt jeg ved også den første, der sådan bliver præsenteret officielt og ansigt til ansigt. Man må derfor gå ud fra, at det er en stor og alvorlig kærlighed, de to har fået sig. (De passer nu også forrygende sammen. I går kunne jeg høre, at de sad og hyggenynnede sammen, mens de passede hver deres. Han er også ved at lære hende at spille spil på X-boxen. Og de laver lektier sammen. Større kan det vel ikke blive og jeg kan vist med sindsro overlade ham til hende. Så kan hun tage sig af alle hans små bekymringer, når hun er her. F.eks. har han klaget en uge over en t-shirt, der var blevet væk. Jeg gad ikke at rode hans værelse igennem. Men det første hun gjorde var at se hans skab igennem og finde t-shirten. Hurra! Jeg synes nu stadig, at han selv burde ha' gjort det.)

Nå, men så vidt jeg kunne forstå på hans kæreste, så var han både blevet godkendt og accepteret af faren. Han skulle vist ovenikøbet rigtig godt kunne li' ham. Det er jeg også glad for - at jeg har en søn, andre godt kan lide. Det ville nemlig komplicere sagen lidt, hvis nu faren havde syntes, at min søn var en døgenigt. Det kan jeg så til gengæld godt gøre en gang i mellem. Men det må jeg godt, for jeg er hans mor.

Etiketter:

3 Comments:

At 17/2/10 10:43, Anonymous Christina i NZ said...

Ja hvorfor er det nu, at det er så vigtigt, at andre kan lide ens børn. Eller vigtigt, rart i hvert fald. Kender bare så godt den fornemmelse...

 
At 17/2/10 12:26, Anonymous Anonym said...

Det sug i maven hører vist til vores forældrerolle...mon det nogen sinde bliver lidt mindre, end det kan være i de år, hvor ungerne bor hos een?
Hvor betænktsomt at hun smséde hjem... :-)
Kærsteri og godkendelser hist og pist...tihi...er vi ikke nået til her endnu .-)

 
At 17/2/10 13:09, Blogger Annettes space said...

Her vil det sug i maven blive til evig tid. Jeg SKAL bare kunne komme i kontakt med drengene.....
Dejligt at hun sms'ede...Det fortæller ret meget om jeres forhold til hinanden :-)

 

Send en kommentar

<< Home