kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

18.2.10

Susling goes yogi

Da jeg stod sådan med foroverbøjet krop og det ene ben viklet ind over det andet, mens jeg kun støttede med en hånd (eller noget i den stil), så begyndte hele min krop at sitre og jeg er også hundrede på, at jeg var krebserød i hovedet. Goddammit, det er lang tid siden, jeg sidst har været til yoga! I min blævrende hjerne begyndte jeg langsomt at regne tilbage, mens vi alle gik i en stilling, jeg svagt husker hed noget med Ploven eller noget. 10 stod der pludselig med store røde digitaltegn inden i mit hovede.

Jeg har ikke gået til yoga i 10 - TI- år! Den gang var jeg faktisk ret god til det og var nået op på mellemniveau. Men et eller andet smuttede (noget med stress å´sån). Heldigvis sad en hel del af det på rygmarven, da jeg i dag kastede mig rundt til poweryoga (det skal jo heller ikke være for nemt, vel!). Til gengæld sidder der også 15 - femten - kilo mere end den gang. Så helt elegant var jeg ikke, da jeg stod der og prøvede at ignorere, at jeg var blevet tung i røven og ikke kunne balancere på en fod på hug med resten af kroppen viklet sammen i en knude. Mig som uden problemer kunne lave Klovnen, Krigeren og næsten Hovedstand.

Nå, men som jeg siger til mig selv, når jeg ligger og holder på den lille prut i neutral lændestilling, mens jeg hiver overkroppen op ved hjælp af mavemusklerne (pilates) eller laver det hvæsende oceanåndedræt i en umulig stilling, hvor jeg tror mit ene ben er tæt på at falde af (yoga). Så må man jo starte et sted. Og en ting er sikkert: Bevægelse skaber god energi!

Namasté!

Etiketter: